Get latest jobs before others

Dygtig databaseadministrator med godt Linux-kendskab

Aalborg Universitet (AAU)



Dygtig databaseadministrator med godt Linux-kendskab

Aalborg Universitets IT-afdeling, It Services (ITS) søger en dygtig databaseadministrator, som kan indgå i Oracle DBA-teamet pr. 1. maj eller snarest derefter. Oracle DBA-teamet hører til under ITS-afdelingen Teknologi, Sourcing og Support (TSS), der har ansvaret for drift, vedligehold, implementering og dokumentation af AAU’s IT-infrastruktur inden for datacenter, netværk, Windows og Linux server, databaser og CLOUD-services.

Jobbeskrivelse
I TSS er vi passionerede omkring vores arbejde, og vi har et rigtigt godt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i afdelingens øvrige teams. Derudover er der også tæt samarbejde med vores Support-teams samt vores arkitekter og tekniske projektledere. Det tætte samarbejde smitter af på graden af indflydelse, du har som administrator, og der er rig mulighed for at deltage/bidrage i forhold til beslutninger omhandlende infrastrukturens arkitektur.
Vi arbejder og dokumenterer efter ITIL Best Practice, tonen er uformel og med et smil på læben. Trivsel vægtes højt, og der er rum og plads til at arbejde sammen med kolleger og til at gøre en forskel individuelt. Vi følger med i den teknologiske udvikling og har gode muligheder for kompetenceudvikling. Arbejdet foregår på AAU’s campus i Aalborg Øst.

Stillingen
Oracle DBA-teamet er ansvarlig for drift af Oracle databaser og integrationer. Vi leder i øjeblikket efter en ny databaseadministrator, som kan deltage aktivt i at opnå den optimale implementering og hjælpe med at sikre stabil drift.

Ansvar og opgaver
Dine og dit teams arbejdsopgaver omfatter bl.a. følgende:

  • Det overordnede ansvar for Oracle-platformen
  • Ansvar for drift, vedligehold, overvågning samt sikkerhed på Oracle-platformen
  • Udvikling, drift og vedligehold af integrationer
  • Sikkerheds- og funktionalitetsopdateringer, herunder planlægning og koordinering
  • Udtræk af data til forskellige formål
  • Implementering og dokumentation af nye projekter og teknologier, herunder Oracle Cloud
  • Fejlfinding på Oracle-platformen og i Linux OS
  • Indgå i tæt samarbejde med de øvrige teams
  • Indgå i arbejdet med arkitektur og design.

Dine tekniske kvalifikationer og kompetencer
Vi forventer, at:

  • Du har en god forståelse for Oracle-databaser og SQL og PL/SQL.
  • Du har en god generel teknisk forståelse og indsigt i IT-systemer og gerne en relevant teknisk IT-uddannelse.
  • Du er åben og nysgerrig på nye teknologier og er god til at sætte dig ind i en kompleks IT-infrastruktur.
  • Du er team-orienteret med gode samarbejdsevner, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvaret for løsning af opgaver.
  • Har gode kommunikative evner på dansk og engelsk, som kommer til udfoldelse både i forbindelse med dialog og præsentationer.

Du kan arbejde struktureret og holde mange bolde i luften ift. implementering og fejlsøgning. Fejl på vores systemer kan påvirke over 25.000 brugere, og vi forventer derfor, at du er ansvarsbevidst omkring test og dokumentation som en del af deployment-processen ved både nye installationer og opgraderinger.
I TSS forventes generelt, at ansatte er forandringsparate og i dagligdagen bidrager til forbedringer og videndeling, således ITS og den enkelte løbende udvikler sig og matcher, understøtter og inspirerer AAU’s organisation i den fortsatte digitalisering.

Vi lægger vægt på, at du har kendskab til en eller flere af følgende:

  • Oracle og databaseadministration, herunder
  • Oracle Entreprise Manager,
  • Oracle RDBMS,
  • Oracle Cloud Infrastructure,
  • Oracle Fusion Cloud og
  • Oracle Integration Cloud.
  • Oracle APEX og Weblogic applikationsserver.
  • Linux systemadministration.
  • Integrationer og driften af disse.

Vi opfordrer også nyuddannede til at søge, idet vi lægger vægt på evnen og lysten til at tilegne sig den nødvendige viden og omsætte det til resultater.
Læs mere om ITS på https://www.its.aau.dk/om-aau-it-services/job-i-its

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder, Tim Kirketerp, på mail timk@its.aau.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Ansøgningsfrist
2025-03-21

Ref. nummer
1219499

Afdeling
AAU It Services

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aalborg Universitet (AAU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aalborg Universitet (AAU)

Main office: Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Workplace has right now 110 employees with higher educational background. In last periode they hired 105 candidates and 50 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2760094//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.