Digitaliseringskonsulent med flair for brugerkontakt til CLAAUDIA på Aalborg Universitet
Aalborg Universitet (AAU)
Digitaliseringskonsulent med flair for brugerkontakt til CLAAUDIA på Aalborg Universitet
Er du serviceminded og vil være med til understøtte og udbrede den digitale udvikling i CLAAUDIA på Aalborg Universitet? Så er du måske vores nye kollega!
Jobbeskrivelse
Hvem er vi
CLAAUDIA er et tværfagligt team, som hjælper forskere med at nå Aalborg Universitets forskningsmål ved at sikre tilgængelighed, udnyttelse og vejledning i brugen af moderne forskningsinfrastruktur og god data management praksis. Vi er ISO 27001 certificeret og arbejder efter ITIL-principperne, hvor vi værner om at skabe en sikker forskningsinfrastruktur for både forskere og studerende.
CLAAUDIA søger en ny kollega, som kan være med til at løse både store og små opgaver i form af at optimere brugen af digitale løsninger, øge produktiviteten og effektiviteten samt sikrer, at AAU opnår fuld værdi af sine investeringer inden for det digitale forskningsområde.
Som Digitaliseringskonsulent vil dine typiske arbejdsopgaver være
Du bliver en del af et engageret team, der løfter i fællesskab. Din dagligdag vil dog også bestå af skiftende arbejdsfællesskaber vekslende med selvstændigt arbejde. Du er selv med til at præge stillingens opgaver.
Som Digitaliseringskonsulent bliver du et centralt bindeled mellem CLAAUDIA og interne samt eksterne samarbejdsrelationer, hvor du bl.a. løfter følgende opgaver:
- Aktivt skaber outreach gennem kontakt med forskerne for at forstå deres behov og udfordringer
- Facilitere workshops, online aktiviteter, hvor fokus er at fremme produkter, tjenester og teknologier
- Etabler en stabil online tilstedeværelse gennem awareness på relevante kommunikationskanaler
- Bidrage til digitalisering og effektivisering af interne arbejdsprocesser
- Formår at drive processer og skabe fremdrift i opgaverne og projekterne
- Gennemføre feedbacksessioner til løbende serviceforbedring af produkter og tjenester
- Aktivt skabe synlighed om adoptionsgraden for udvalgte digitale løsninger
- Indgå i eksterne samarbejdsfællesskaber samt løfte opgaver med andre universiteter
Kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor fx IT, digitalisering, projektledelse el.lign.
- Har erfaring med projektledelse samt forståelse for digitalisering og implementering af løsninger
- Har flere års erfaring med digital kommunikation og facilitering af workshops eller events
- Er udadvendt, drevet af faglig indsigt, god service og nysgerrig på nye teknologier
- Er analytisk og kan arbejde struktureret
- Har forståelse for politiske organisationer og kan cirkulere i mange forskellige ledelsesniveauer
- Kan bevare overblikket og er god til at kommunikere med alle typer af brugere
- Er god til at begå dig både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder dig et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor du med frihed under ansvar har mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne. Du er selv med til at tilrettelægge din arbejdsdag, som byder på mulighed for anvendelse af de hybride arbejdsformer. Du bliver en del af et dynamisk team med erfarne kollegaer. Atmosfæren er præget af et stort fagligt engagement, samarbejde og vidensdeling på tværs mellem andre teams. Vi lægger stor vægt på trivsel og et godt kollegialt samvær. Du vil få mulighed for at deltage i konferencer. Du får mulighed for faglig og personlig udvikling, som vi ser som en naturlig del af din og CLAAUDIAs udvikling.
Yderligere oplysninger
Stillingen er placeret i CLAAUDIA, som indgår i afdelingen Digitalisering og Transformation(DOT) i AAU’s samlede IT-organisation– AAU It Services(ITS). Du kan læse mere om CLAAUDIA her og ITS her.
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. juni 2025 eller snarest muligt derefter. Der er ansøgningsfrist den 7. april 2025 og vi forventer at afholde samtaler den 11. april 2025. En evt. anden samtale forventer vi at afholde den 23. april 2025, hvor der vil blive udarbejdet en DISC-profil.
Ansættelsesstedet er Fredrik Bajers Vej 1, 9220 Aalborg Øst.
Arbejdstiden vil være mandag-torsdag kl. 08:00-15:30 og fredag kl. 08:00-15:00 med mulighed for flekstid.
Kontaktperson
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Teamleder Jeanette Dahl-Sørensen på tlf.+45 9940 3844.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Ansøgningsfrist
2025-04-07
Ref. nummer
1219522
Afdeling
AAU It Services
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: