Get latest jobs before others

Klinisk Institut søger en centeradministrator/PA til Center for Clinical Data Science (CLINDA)

Aalborg Universitet (AAU)



Klinisk Institut søger en centeradministrator/PA til Center for Clinical Data Science (CLINDA)

Jobbeskrivelse
Motiveres du af en dagligdag fyldt med spændende og mangeartede administrations-, økonomi- og PA-opgaver? Så er du måske vores nye kollega til en nyoprettet fast stilling på 37 timer ugentligt. Stillingen er med tiltrædelse 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Hvis du kunne tænke dig et job, hvor du arbejder tæt sammen med andre om at understøtte ambitiøs sundhedsvidenskabelig forskning i en stor, politisk ledet organisation, så tilbyder vi netop nu en unik mulighed i en attraktiv organisation med gode udviklingsmuligheder.

Center for Clinical Data Science (CLINDA) er et tværfagligt forskningscenter under Klinisk Institut på Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital, der bl.a. forsker i, hvordan kunstig intelligens kan forbedre sundhedsvæsenet. I alt er der 18 dedikerede medarbejdere i centeret fordelt på tre forskningsgrupper, og der er klare ambitioner om vækst i de kommende år. For mere information se www.clinda.aau.dk.

Som centeradministrator/PA med særligt fokus på aktiviteterne i CLINDA bliver din primære opgave at sikre, at økonomien i centrets eksternt finansierede projekter bliver administreret effektivt i tæt samarbejde med centerets videnskabelige medarbejdere. Du skal selvstændigt og i samarbejde med kollegaerne på Klinisk Institut varetage den løbende økonomistyring, herunder budgetlægning, controlling, rapportering samt regnskabsaflæggelse på projekterne. Det bliver samtidig en central opgave at hjælpe med diverse PA-opgaver i understøttelsen af ledelsen af CLINDA, herunder rejseplanlægning og -bestilling, arrangere konferencer, mødebooking, forplejning samt vedligehold af hjemmeside og LinkedIn-profil m.m.

Du vil naturligvis modtage den nødvendige oplæring fra dine kolleger, der også vil bistå dig løbende. Tilsvarende vil du få gode kolleger i instituttets økonomiteam, som du i flere henseender indgår i arbejdsfællesskaber og sparrer med omkring opgaverne.

Stillingen har personalemæssig reference til teamleder Mette Bærentsen, og i det daglige udføres opgaverne i tæt samarbejde med professor og centerleder Martin Bøgsted.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. dække følgende:

  • at forestå den daglige økonomistyring af egen projektportefølje
  • at navigere sikkert inden for de interne regler og eksterne bevillingsrammer
  • at udarbejde ledelsesinformation for egen projektportefølje
  • at støtte ledelsen ved at have et kontinuerligt blik på centerets samlede økonomi
  • rejseplanlægning og -bestilling, arrangere konferencer, mødebooking, forplejning, vedligehold af hjemmeside og LinkedIn-profil og tilsvarende PA-opgaver – alt i alt opgaver, som er med til at sikre, at dagligdagen forløber gnidningsfrit.

Vi forventer, at du har interesse og forståelse for at arbejde både specialiseret med administrative opgaver og i en alsidig funktion som PA, hvor ingen opgave er for lille eller ubetydelig. Du har gerne erfaring inden for området og en faglig ballast i forhold til dokumentation og regnskabsaflæggelse. Du motiveres af at skabe struktur og fremdrift i en travl hverdag, hvor du ved, at dit bidrag er uundværligt – selv om det ikke altid er synligt.

Du har et imødekommende og samarbejdende væsen, og så besidder du et godt overblik og har sans for detaljer og systematik. Du har vilje og evne til at følge opgaver til dørs, og du er opsøgende og god til dialog med forskellige typer mennesker.

Som person er du:

  • Energisk og motiveres af en spændende og varieret hverdag
  • Engageret og initiativrig af natur
  • Omhyggelig og effektiv
  • Proaktiv i forhold til både deadlines og at byde dig til bredt med dine kompetencer
  • Analytisk, struktureret og god til at skabe overblik over store og komplekse opgaver
  • Samarbejdsorienteret og tillidsvækkende
  • En god formidler såvel mundtligt som skriftligt og har erfaring med at anvende engelsk som arbejdssprog.

Om Klinisk Institut
Vi tilstræber et dynamisk arbejdsmiljø, med en uformel tone og et højt engagement. Du vil blive en del af et kompetent og erfarent økonomiteam, hvor du vil kunne hente god sparring, ligesom universitetets øvrige eksperter på området vil stå til rådighed. Du får sparringspartnere i dine kolleger, der vægter både faglighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsmiljø højt. Vi har på instituttet og i centeret en høj grad af frihed, hvor du har mulighed for selv at præge og planlægge dit arbejde.

Vi har fleksibel arbejdstid, frihed under ansvar og gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling. Vi prioriterer trivsel og godt samarbejde højt og tilbyder et attraktivt
arbejdsmiljø.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
  • CV
  • Eksamensbevis
  • Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.

Vi forventer at holde samtaler torsdag d. 18. december 2025.

Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er enten i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering som AC-fuldmægtig. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Kontakter

Ansøgningsfrist
16-12-2025

Ref. nummer
2025/788

Afdeling
Klinisk Institut

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aalborg Universitet (AAU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aalborg Universitet (AAU)

Main office: Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Workplace has right now 110 employees with higher educational background. In last periode they hired 105 candidates and 50 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2937710//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.