Få opslag som dette inden alle andre

Praktikplads i udenrigstjenesten

The Royal Danish Embassy



Et praktikophold i den danske udenrigstjeneste byder på masser af muligheder og giver dig lejlighed til at få indblik i dansk diplomati og at prøve dine færdigheder af i et internationalt miljø. Som praktikant vil du indgå som en integreret del af den afdeling/team, du tilknyttes, og du vil få tildelt en vejleder i afdelingen/teamet. De konkrete opgaver, som du vil skulle varetage, varierer afhængig af, hvilken afdeling/team du tilknyttes.

Den danske ambassade i Irland har to praktikpladser i følgende afdeling:

· Praktikant til Politik- og Handelsafdelingen, Ref.nr. POL-1

· Praktikant til Politik- og Handelsafdelingen, Ref.nr. POL-2

Ambassaden er en mindre ambassade med stor bredde i opgaverne. Din hverdag er afvekslende og med selvstændigt ansvar. Praktikanterne deltager især i ambassadens samarbejde med irerne omkring politiske spørgsmål, økonomi og handel. Som praktikant vil du komme til at arbejde i et internationalt, moderne diplomatisk miljø præget af både politik og økonomi. Vi tilbyder et spændende og studierelevant ophold, hvor praktikanterne arbejder tæt sammen om arbejdsopgaverne og får indblik i alle ambassadens aktiviteter.

Du vil få mulighed for at prøve kræfter med de fleste emner og opgaver, som de danske ambassader i Europa arbejder med til daglig. Det vil sige udenrigspolitik, sikkerhedspolitik, EU-politik, indenrigspolitik, eksportfremme og handel, borgerservice, sociale medier og kommunikation. I 2025 vil det danske EU-formandskab sætte sit præg på ambassadens arbejde. Det indebærer udarbejdelse af analyser, besvarelse af forespørgsler fra danske myndigheder, deltagelse i møder og konferencer, forberedelse af besøg samt indsamling og formidling af information om irske samfundsforhold for de mange danske besøgende på ambassaden. Du vil også få indsigt i international handel, internationalisering, fremme af dansk eksport og i irsk erhvervsliv og økonomi. Som praktikant vil du skulle tage kontakt til virksomheder og myndigheder i både Danmark og Irland og promovere danske løsninger samt deltage i møder og konferencer. Du vil ligeledes bistå med ambassadens kommunikation via bl.a. sociale medier og ikke mindst med formidling af information om irske samfundsforhold for de mange danske besøgende på ambassaden.

Hvis du har spørgsmål til praktikantstillingerne, kan du rette henvendelse til souschef Maja Elkjær Frank på e-mail .

Varighed og ansøgningsfrister
Vi søger praktikanter to gange årligt, og praktikopholdet er på seks måneder.

Forårsholdet: 1. februar – 31. juli

  • Deadline for ansøgning til dette hold er den 10. september året forinden

Efterårsholdet: 1. august – 31. januar

  • Deadline for ansøgningen til dette hold er den 10. marts samme år

Krav
Du skal være studerende og under hele praktikopholdet være tilmeldt en højere uddannelsesinstitution på bachelor- eller kandidatniveau. Hvis du er udenlandsk statsborger, skal du have boet i Danmark i mindst 3 år på ansøgningstidspunktet, have fast bopæl i Danmark og under hele praktikopholdet være indskrevet på et studie på en højere læreanstalt i Danmark.

Det er en betingelse, at du kan sikkerhedsgodkendes af de danske myndigheder, og at du opretholder din sikkerhedsgodkendelse under hele praktikopholdet. Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen.

Vi gør opmærksom på, at man kun kan have ét praktikophold i den danske udenrigstjeneste.

Kvalifikationer
Vi leder efter studerende med gode analytiske evner, gå-på-mod og et stort engagement samt en nysgerrig, kreativ, åben og positiv tilgang til opgaveløsningen. Du må meget gerne komme med gode eksempler på disse kvalifikationer i din ansøgning. Derudover forventer vi, at du har gode dansk- og engelskkundskaber samt kendskab til MS Office Package (PowerPoint, Excel & Word).

Opholdet skal bidrage til din uddannelse og vil foregå under vejledning af en akademisk medarbejder. Vi anbefaler, at du, inden du søger om et praktikophold, undersøger, hvilke akademiske krav din uddannelsesinstitution stiller til dig i forbindelse med et praktikophold.

Ferie og arbejdstid
Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt (inkl. frokostpause). Du optjener 2,08 feriedage pr. måneds praktik svarende til 12,5 dag i løbet af dit 6-måneders praktikophold. Hvis dit studie forlanger, at du skriver en større akademisk opgave i forbindelse med dit praktikophold, vil du desuden kunne få visse skrive-fridage (antallet fastsættes af repræsentationen baseret på krav til omfang og kompleksitet af opgaven, men vil aldrig kunne overstige 10 dage).

Bolig og forsikringer
Du er selv ansvarlig for at finde bolig og afholde alle udgifter forbundet hermed. Du skal endvidere for egen regning tegne forsikring, der dækker hjemrejse ved sygdom og død samt ansvar uden for arbejdstider).

Refusion af visse udgifter
Praktikopholdet er ulønnet, men der ydes en kompensation på kr. 6.000 pr. måned til dækning af dokumenterede udgifter til logi, transport, forsikring og andre udgifter, der knytter sig til praktikopholdet.

De fleste praktikanter vil desuden have mulighed for at medtage deres SU, men det bør du selv søge afklaret med Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Hvordan ansøger man?

Du søger praktikophold på den danske ambassade i Irland ved at udfylde og indsende et elektronisk ansøgningsskema – klik her. Linket er aktivt fra den 10. februar-10. marts 2025.

I ansøgningsskemaet bliver du bedt om at angive dine prioriteter. Her skal du vælge det relevante referencenummer, der er angivet ud for hver praktikantstilling. Du kan kun søge praktikantstillinger på den danske ambassade i Irland via ovenstående link og kun anvende de ovenfor angivne referencenumre. Hvis du – parallelt hermed – ønsker at søge praktikantstillinger på andre repræsentationer, skal du gå til deres hjemmesider, og søge via deres ansøgningslink.

Når du ansøger om en praktikantstilling, skal du uploade CV, motiveret ansøgning og eksamensbevis/ karakterer. Herudover kan du vælge at uploade andre relevante dokumenter, f.eks. udtalelse fra arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution, hvis du mener, det har relevans for din ansøgning.

Din motiverede ansøgning bør max. fylde én side, skrives på hvidt papir, og den bør indeholde en beskrivelse af, hvorfor du ønsker et praktikophold, hvad du gerne vil have ud af praktikopholdet, og hvad du har af relevant erfaring og færdigheder (gerne også på sprogområdet) ift. den konkrete praktikantstilling.

Hvis du har spørgsmål til praktikophold påden danske ambassade i Irland, er du velkommen til at kontakte os på e-mail . Deadline for din ansøgning er 10. marts 2025.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos The Royal Danish Embassy



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


The Royal Danish Embassy

Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København

Ambassaderne fremmer danske politiske og økonomiske interesser ved at analysere og vurdere opholdslandenes indenrigs- og udenrigspolitiske forhold.

Arbejdspladsen har lige nu 6 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 5 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/1808650//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.