Få opslag som dette inden alle andre

Dansk Revision søger revisortrainees

Dansk Revision A/S



Med opstart 1. september 2024
Læs mere om at være revisortrainee i dansk revision her Vi søger fremtidens revisor – Er det dig?
Når vi siger revisor tænker du måske, at det har noget med tal og excel-ark at gøre. Det er ikke helt ved siden af, men som fremtidens rådgiver er din evne til at kommunikere og arbejde med mennesker dit vigtigste middel til succes.
Som revisortrainee i Dansk Revison bliver din vigtigste opgave at omsætte data til løsninger sammen med dine kunder og kollegaer. Og det bliver ikke kedeligt!

Hvad får du?
Som revisortrainee i Dansk Revision får du et 2-årigt forløb skræddersyet til dig, hvor sammenhold og udvikling står øverst på dagsordenen. Du starter sammen med andre unge på tværs af landet, som har valgt samme vej som dig, og dem følges du med gennem hele forløbet – både når du er på skoleforløb og når alle trainees i Dansk Revision skal på studietur.

Både på skolen og din daglige arbejdsplads kommer du helt tæt på virksomheders drift og økonomien bag. Men du bliver ikke kun dygtig til økonomi. Du bliver en betroet rådgiver, der kan formidle komplekse problemstillinger på en simpel måde, og på den måde skabe værdifulde løsninger for dine kunder. Fra første dag får du ansvar og sammen med din mentor får du din egen kundeportefølje, der udvikler dig fagligt og giver dig mulighed for at indfri dine ambitioner.

Du skal arbejde sammen med fagligt dygtige, imødekommende og engagerede kollegaer på en arbejdsplads, hvor der er plads til at du kan drømme stort.

Du får:

  • En fleksibel hverdag, hvor du selv er med til at planlægge din arbejdstid
  • Løbende udviklingsmuligheder med mulighed for videreuddannelse og interne kurser
  • Et socialt og fagligt netværk til dine nærmeste kollegaer og dine 450 andre kolleger på vores kontorer over hele landet
  • En mentor som sammen med dig tilpasser din udviklingsplan
  • Ansvar og arbejdsopgaver der passer til din udvikling.

Hvad skal du lave?
I løbet af dit uddannelsesforløb får du mange forskellige opgaver inden for revision og rådgivning af små og mellemstore virksomheder, fx:

  • Udarbejdelse af regnskab, revision og dokumentation
  • Finansbogføring, herunder bogføring af bank, kasse, debitorer og kreditorer
  • Være økonomisk rådgiver og sparringspartner for en bred kundeportefølje
  • Opsætning af digitale arbejdsprocesser, samt tilpasning/optimering af eksisterende

Hvem er du?
Vi kommer ikke uden om, at du skal have interesse for økonomi og en lyst til at arbejde med mennesker.

Desuden forestiller vi os, at du er i gang med, eller har afsluttet en studentereksamen, EUD, EUX, er uddannet finansøkonom/finansbachelor eller har lign. uddannelse/erhvervserfaring

Men bortset fra det, er det vigtigste at du har mod på en stejl læringskurve og på at udvikle dig sammen med os.

Hvordan søger du?
Skal én af de attraktive pladser være din? Så send os dit CV og en ansøgning hvor du fortæller hvem du er, hvad du står for og hvorfor det netop er dig, vi mangler.

Herunder kan du se hvilke kontorer, der søger trainees til opstart i september 2024.

Send din ansøgning direkte til det eller de kontorer du ønsker at blive revisortrainee hos.

Vi glæder os at få dig med ombord!

Stilling:
Revisortrainee

Tiltrædelse:
1. september 2024

Frist:
Løbende

Ugentlig arbejdstid:
37 timer

Arbejdssted:
Vi søger revisortrainees til vores kontorer i følgende byer: Aarhus, Frederikssund, Holbæk, Glostrup, Søborg, Tønder

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Revision A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Openli

Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Revision A/S

Vandkunsten 3, 2. sal, 1467 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/1810747//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.