Få opslag som dette inden alle andre

Client Management-Specialist

Mansoft A/S



Vi søger en Client Management-specialist, som kan sig selv være drivkraft for udviklingen af Client Management området hos en række af Danmarks førende virksomheder. Er det dig, vi leder efter?
Mansoft er et førende konsulenthus specialiseret i rådgivning, konsulentydelser og softwareprodukter indenfor Microsoft Infrastruktur (Client- og Server Management samt Cloud services). Vi har over 100 dygtige fastansatte konsulenter, som til dagligt arbejder for vores kunder i både det private og offentlige.

Din rolle og arbejdsopgaver
Som Client Management-specialist vil du arbejde med både design, implementering og migrering af on-prem og cloud løsninger. Du vil blive en del vores specialistgruppe, hvor du vil være med til at sætte kursen, for Mansofts teknologiske fokus indenfor Client Management. I din rolle vil du komme til at:

  • Rådgive kunder indenfor Client Management løsninger
  • Analysere kundernes infrastruktur
  • Afholde workshops med kunderne
  • Hjælpe kunderne med implementering af strategi (migrering/transition)
  • Lave review på implementering af strategien for Client Management
  • Tage med ud til kunder på presales møder

Du vil matche rollen, hvis du:
… har opbygget solid erfaring og konkret viden indenfor flere af nedestående områder:

  • Intune, conditional access, mobile og windows devices (Android og IOS)
  • Windows Deployment og Autopilot
  • Device Management og Microsoft Endpoint Configuration Manager
  • Microsoft Enterprise Mobility + Security (EMS)
  • Windows 7/10, Windows server, Active Directory og Group Policies
  • Windows Virtual Desktop
  • Microsoft Advanced Threat Analytics
  • Powershell og VB scripting

Du vil elske at arbejde i rollen, hvis du:

  • Er udadvendt og bevarer det gode humør selv i situationer hvor det spidser til
  • Er selvkørende og tager ansvar for egne opgaver
  • Er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at levere det bedste resultat
  • Kan formulere dig klart både skriftligt og mundtligt
  • Kan inspirere og lære fra sig
  • Er videbegærlig og har et stærkt fokus på udvikling af egne kompetencer

Du har højst sandsynligt allerede relevante Client Management certificeringer, men vi sikrer også, at du løbende bliver certificeret. Derudover forventer vi, at du har interesse i at deltage på relevante Tech-talks og kommer med fagligt input til dine kolleger.

Det kan du forvente som vores nye Client Management- specialist:

  • Attraktiv lønpakke, der svarer til dine kvalifikationer
  • Pensionsordning, herunder sundhedsforsikring
  • Udviklings- og certificeringsmuligheder
  • Et godt kollegialt sammenhold og diverse sociale arrangementer
  • Et fagligt miljø med nogle de bedste konsulenter på markedet
  • Et arbejdsliv i balance

Specialistteamet
Specialistteamet består af konsulenter med forskellige fokusområder (eksempelvis: Azure, Microsoft 365, MECM, Intune, Infrastruktur). Vi vidensdeler på tværs og her vil du få en aktie i videreudviklingen af vores konsulenter på cloudområdet, enten via faglige indlæg eller decideret sidemandsoplæring på kundeopgaver. Gert Jensen er faglig leder for vores specialister og fortæller her lidt om sig selv:

” Jeg har arbejdet med IT i 30 år, og er Operation Manager i Mansoft. Jeg hjælper gerne med teknisk sparring og vejledning. Vi er flere specialister i vores gruppe, så vi kan finde en løsning sammen, der er ingen grund til at du som vores konsulent står alene med dine tekniske udfordringer. Jeg mener at certificering og teknisk vedligeholdelse er en naturlig og vigtig del af alle vores konsulenters hverdag. Det er vores strategi hele tiden at være på forkant og være specialister indenfor vores felt.”

Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis du kan se dig selv i rollen, og har lyst til at blive en del af et af Danmarks største IT-konsulenthuse, så send dit CV og din ansøgning til os.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Operation Manager Gert Jensen på tlf. 2244 2459.

Vi behandler indkomne ansøgninger løbende.

Du får en fantastisk organisation i ryggen
Forretningen
Vi har eksisteret siden 2004, og vi specialiserer os indenfor Microsoft produkterne. Vi assisterer vores kunder med support, drift, implementering, design og rådgivning. Vores medarbejdere har et bredt kompetencefelt, der spænder fra IT-elever til den erfarne specialist. Vi går op i, at vores ansatte udvikler sig kontinuerligt og følger med den eksponentielle udvikling i IT. Desuden er vi Microsoft Gold Partner, som er Microsoft's højeste Partner Certificering.

Økonomien
Vi har et solidt økonomisk fundament og forventer en stigende vækst i år. Vi lykkes på grund af vores fantastiske medarbejdere og søger nu flere dygtige kolleger til Mansoft.

Sammenholdet
Det kræver naturligvis ekstra arbejde at skabe sammenhold og deltage i sociale sammenhænge, når mange til dagligt arbejder ude af huset. Derfor gør vi en ekstra indsats for at arrangere forskellige events såsom fredagsbar, jule- og sommerfest eller faglige foredrag. Derudover har vi en medarbejderklub, der løbende planlægger og afholder sociale arrangementer.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Mansoft A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Mansoft A/S

Kongevejen 418, 2840 Holte

Vi hjælper virksomheder med at optimere deres IT-infrastruktur og hjælper deres brugere med at løse deres udfordringer


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/1947577//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.