Marketingassistent (studiejob)
Dansk Arkitektur Center - DAC
Har du teknisk forståelse, elsker at yde god kundeservice og skriver godt og fængende dansk, så kan du blive vores næste marketing studentermedhjælper!
Om jobbet
Din primære opgave bliver at supportere vores marketing- og kommunikations-team. Du får dels dine egne selvstændige opgaver, men hjælper også løbende til med projekter på tværs af huset. Hverdagen er alsidig, og opgaverne afvekslende. Af faste opgaver kan nævnes:
- Oprette nye events i vores billetsystem
- Lave rettelser og oprette nye sider og events på hjemmesiden på dac.dk
- Sætte nyhedsbreve op og klargøre til udsendelse
- Besvare gæstehenvendelser og afsende kort og billetter
- Lægge events op på Facebook og andre digitale platforme
- Hjælpe med gæsterejse-skiltning i DAC: Printe, skære og opsætte skilte og hegn
Din profil
Du er studerende indenfor Marketing, Kommunikation, UX, Service Design eller lignende. Du er mindst på 2. år af studiet, men har minimum 2 år tilbage.
Du er en udadvendt holdspiller. Du er selvstændig, ansvarsbevidst og detaljeorienteret. Du er iderig og tager initiativ – og så skriver du et godt og levende korrekt dansk. Du er frisk på at tage fat, dér hvor behovet er. Du går ikke i stå, når tingene udvikler sig anderledes end forventet, men speeder op og hjælper med at finde en ny løsning. Du arbejder hjemmevant i Microsoft Office, og kender eller er frisk på at lære Salesforce, Marketing Cloud og WordPress. Du er lærenem og har teknisk snilde.
Du bliver en vigtig del af et fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden med at markedsføre totaloplevelsen i Dansk Arkitektur Center. Du interesserer dig for byen, design og arkitektur, og elsker selv at gå ud og få kulturoplevelser.
Ansættelsesforhold
Den ugentlige arbejdstid er 14-16 timer fordelt på to dage. Arbejdstidspunkt aftaler vi sammen under hensyntagen til spidsperioder, eksaminer og lignende. Dit arbejdssted bliver Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, København K. Ansøgningsfrist er 30. april 2024. Opstart hurtigst muligt og ansættelse med henblik på tilknytning i minimum 2 år.
Ansøgninger om fuldtidsjob behandles desværre ikke. Det er en studerende, vi er ude efter denne gang.
Ansøgning og CV sendes til [email protected]. Emnefelt: Marketingassistent (studiejob).
Spørgsmål kan rettes til Ulla Brandt Bonnesen, Customer Relationship Manager på [email protected] // tlf. 2162 3270
Om Dansk Arkitektur Center
Dansk Arkitektur Center er en international kulturattraktion for alle, der vil opleve og forstå, hvordan arkitektur og design skaber rammerne for vores liv. Vi bor i hjertet af København ved inderhavnen i den spektakulære bygning BLOX, og er en del af Københavns Kulturkvarter. DAC skaber engagerende oplevelser og debat om arkitektur, design og byudvikling gennemudstillinger, ture, events, læring og netværk for alle, der elsker byen.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: