Vi søger en ”junior” Account Manager med ambitioner til Kokkedal
COMM2IG A/S
Comm2ig er blandt landets største leverandører af infrastruktur med et komplet udvalg af IT-løsninger. Vi er 150 dygtige og dedikerede kollegaer med højt engagement, faglig stolthed og et godt humør i hverdagen – og så elsker vi fælles succes. Vi bor i moderne kontorer i Kokkedal, Aarhus og Aalborg og har lager i Allerød.
Hos Comm2ig tilstræber vi at være den bedst tænkelige samarbejdspartner for vores mange kunder og vi sætter en ære i at være fagligt kompetente og professionelle i vores adfærd.
Da vi fortsat vækster og har rygende travlt søger vi en udadvendt person, der skal fungere som bindeled mellem vores erfarne sælger, internt salg og udvalgte kunder.
Jobprofil
Som vores nye kollega deltager du aktivt i et mindre team, der arbejder tæt sammen. Dine arbejdsopgaver spænder fra dialog og kommunikation med kunder, opfølgning på ordrer, let administration samt deltagelse ved møder med kunder og leverandører. Du vil få ansvar for samhandelsaftaler og du bliver superbruger i udvalgte produktgrupper og systemer.
Du vil få en grundig introduktion og oplæring og for rette person er dette en enestående mulighed for at blive ”udlært” som topprofessionel Key Account Manager med speciale i IT-udstyr og infrastruktur.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er ekstrovert og samtidig lyttende. Du er positiv og du arbejder fint både selvstændigt og som en god team-player. Du mestrer flere bolde i luften på en gang uden at tabe øje for kvaliteten. Du har gode kommercielle evner og det falder dig naturligt at arbejde struktureret med en god data-disciplin.
Vi forventer også, du bidrager aktivt til vores fællesskab og gode humør. Og så finder du IT-produkter og løsninger interessante, da det er hvad vi sælger.
Comm2ig som arbejdsplads
Hos Comm2ig lægger vi vægt på et højt humør, engagement og en stærk motivation hos den enkelte medarbejder. Derfor videreudvikler vi hele tiden vores arbejdsmiljø, så Comm2ig forbliver en forsat moderne, fleksibel og tryg arbejdsplads. Vi er en dynamisk virksomhed i vækst og hvor hverdagen er uformel. Vi har frokostordning, sundhedsordning, personaleforening, massage- og frugtordning, sportslige aktiviteter, teambuilding m.v.
Praktisk information
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse snarest muligt. Hvis ovenstående lyder interessant, så send din ansøgning, hvor du fortæller os hvem du er, hvorfor du søger, og hvorfor vi skal vælge lige netop dig og vedhæft dit CV.
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål, skal du være velkommen til at kontakte Salgschef, Michael Hansen på +45 42 51 83 81.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

