Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Brobizz

Sund & Bælt



Studentermedhjælper til Brobizz

Brænder du for den gode kundeoplevelse og for udfordringer, og kan du smile på skrift og telefon? Så har vi studiejobbet til dig.

Sund og Bælt er en virksomhed i udvikling, og vi søger løbende dygtige studentermedhjælpere til vores private kundeserviceafdeling, som har kontor centralt i København. Hos Sund & Bælt står vi sjældent stille, og der er derfor rig mulighed for at blive udfordret og udvikle din faglighed inden for kundeservice og kommunikation, samt være med til at præge og sikre den fremtidige gode kundeoplevelse i Sund og Bælt.

Vi sætter kunden først
Som en del af kundeserviceafdelingen er du Sund & Bælts stemme ud mod kunderne, og kundernes stemme ind i resten af virksomheden, og din fornemmeste opgave bliver at sørge for, at kunderne altid oplever et højt serviceniveau og en stabil faglighed. Vores kundeserviceteam sørger hver dag for at hjælpe og vejlede både nye og eksisterede privatkunder, og din arbejdsdag vil helt konkret bestå af håndtering af kundehenvendelser via telefon og mail.

Din profil
Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med kundeservice og sagshåndtering eller har lyst til at lære alt om det
  • Er kvalitetsbevidst, nysgerrig og sætter en ære i at yde den bedste service
  • Er udadvendt og har nemt ved at kommunikere med en bred kundegruppe, både skriftligt og mundtligt
  • Har et drive og naturligt tager ejerskab over de opgaver, du bliver stillet
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag og nyder at løbe stærkt
  • Vil indgå i et engageret team, hvor vi sætter faglighed, fællesskabet og den gode stemning højt

Det praktiske
Vi kan tilbyde 8-15 timer om ugen fordelt på en eller flere dage alt efter behov og dine ønsker. I højsæsoner, eller i forbindelse med intern træning, kan det blive aktuelt med flere timer. På samme måde vil vi være fleksible omkring eksaminer.

Du vil gennemgå et onboarding- og uddannelsesforløb, så vi sikrer, at du bliver klædt på i forhold til dine arbejdsopgaver, men vi forventer, at du har styr på grammatikken og er velformuleret både skriftligt og mundtligt. Du skriver og taler flydende dansk, og du kan begå dig ubesværet på engelsk. Derudover er svensk-, norsk- og tyskkundskaber en stor fordel.

Har vi fanget din interesse?
Så send din ansøgning og CV, så kontakter vi dig, når vi har en ledig plads på holdet. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Rohdenwiller på [email protected].

Søg nu Kontaktinformationer
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V

Samuel Holm

HR Business Partner

23835449

[email protected]

Vi behandler ansøgninger løbende

Om Brobizz A/S
Brobizz A/S har i dag over 800.000 kundeaftaler med tilsammen mere end 1 million aktive Bizz-enheder. Desuden er der indgået flere end 400.000 PayByPlate-aftaler, som er automatisk betaling via køretøjets nummerplade.

Visionen er, at Brobizz skal være Skandinaviens foretrukne valg inden for mobilisme - også ud i Europa. Og mission er, at Brobizz gør livet bag rattet nemmere og billigere - og med smarte løsninger sikrer vi mobilitet og enkelthed for bilisten, virksomheden og samfundet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sund & Bælt



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sund & Bælt

Vester Søgade 10, 1601 København V

Sund & Bælt Holding A/S varetager som moderselskab den overordnede styring af aktiviteterne i de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, Sund & Bælt Partner A/S, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S og BroBizz A/S.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2114595//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.