Praktikant til Programudvikling Ansøgningsfrist den 10.01.2025
Fonden for Socialt Ansvar
Vil du være med til at sikre at endnu flere børn og voksne får glæde af Fonden for Socialt Ansvars frivillige sociale indsatser? Og er du god til at indsamle og analysere både kvantitativt og kvalitativt data? Måske er du også interesseret i frivilligt socialt arbejde og har lyst til at sikre nye midler til afdelingens indsatser? Så kan det være at du er den nye praktikant, vi søger til Afdeling for Programudvikling i Fonden for Socialt Ansvar til forårssemestret 2025. Du bliver en del af Afdeling for Programudvikling, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med en af afdelingens faste konsulenter. Afdelingen driver og udvikler flere mindre og mellemstore frivillige sociale indsatser. Afdelingen har også ansvaret for at screene og optage nye indsatser i Fonden, så indsatserne kan forankres og vokse til gavn for endnu flere mennesker.
Dine primære opgaver:
Vi går op i, at dine arbejdsopgaver matcher dine kompetencer og interesser, men du vil som praktikant, sammen med en konsulent i afdelingen, bl.a. komme til at arbejde med at:
- Understøtte indsatserne SMART Recovery og Læsehunde med fundraising og dokumentation
- Bidrage til udvikling og forankring af indsatserne gennem dokumentation. Et særligt fokus for dig vil være at understøtte indsatserne gennem kvalitativ og kvantitativ dataindsamling og databearbejdning. Opgaverne består bl.a. i at foretage interviews med deltagere og frivillige, samt databearbejdning
- At udarbejde ansøgninger og afrapporteringer af kommunale §18 projektmidler
- Løbende ad hoc-opgaver. Vi er en udviklingsafdeling, og der vil derfor også komme nye opgaver løbende.
Vi søger dig, der:
- Er proaktiv, kan arbejde selvstændigt og trives med at tage ansvar.
- Er udadvendt – god til at kommunikere og skabe relationer.
- Har mod på – og gerne erfaring med at arbejde med både kvantitativ og kvalitativ dataindsamling.
- Er studerende på en relevant kandidatuddannelse (f.eks. sociologi, etnologi, socialt arbejde eller en anden tilsvarende kandidatuddannelse).
Vi tilbyder dig:
- En alsidig og fleksibel praktikstilling med stort ansvar, læring og kollegial sparring.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, bl.a. inden for dokumentation af frivillige sociale indsatser, fundraising og projektudvikling.
- Hands-on erfaring med opgaverne i en organisation, der arbejder med landsdækkende frivillige sociale indsatser. Opgaverne spænder bredt!
- Et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor du arbejder tæt sammen med en konsulent i afdelingen.
- Du bliver en del af Fonden for Socialt Ansvar, hvor der er sociale arrangementer og et godt fællesskab på tværs af afdelinger i huset.
Om stillingen
Der er tale om en ulønnet praktikstilling på 37 timer ugentligt. Praktikstillingen forventes at strække sig fra januar/februar – midt juni 2025. Der vil være god mulighed for at tilpasse praktikforløbet efter dit studie- og privatliv, og vi tager selvfølgelig hensyn til eksaminer, undervisning og opgaveskrivning. Din praktikplads ligger hos Fonden for Socialt Ansvar på Bygmestervej 10, 2400 København NV, som også huser en række andre frivillige sociale organisationer.
Om Fonden for Socialt Ansvar
Fonden for Socialt Ansvar arbejder med frivilligt socialt arbejde på flere niveauer og er en paraplyorganisation for frivillige sociale indsatser, der byder ind med løsninger på en række af samfundets alvorlige problemer. Vores formål er at støtte aktiviteter, der fremmer socialt ansvar i den civile-, private- og offentlige sektor, og vores indsatser sker på grundlag af bevillinger og donationer, da Fonden ikke selv er formuende. Fonden for Socialt Ansvar er med til at løse samfundsudfordringer inden for fem indsatsområder. Gå direkte til det enkelte indsatsområde:
Social bæredygtighed Trygt ungdomsliv Stærke familier Bedre integration Aktivt medborgerskab
Ansøgningsfrist
Den 10. januar 2025 CV og ansøgning
Send en motiveret ansøgning og et CV til konsulent i Programudvikling, Lærke Lou Lyager Brønholt, på [email protected] indkalder løbende til praktikantsamtaler.
Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Lærke.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lærke Lou Lyager Brønholt
Kontaktperson
M: [email protected] T: 2176 8952
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: