Få opslag som dette inden alle andre

Vuggestuen Ugandavej søger pædagog

Tårnby Kommune



Tillykke! Nu har du muligheden for at blive en del af det dygtige og søde hold hos verdens bedste og hyggeligste vuggestue.

Vuggestuen Ugandavej er en lille sjælden perle, med kun 3 stuer og 34 fantastiske børn i alderen 0-3 år. Der er en hyggelig hjemlig stemning i huset, hvor alle kender alle og hvor trivslen og det gode arbejdsmiljø er prioriteret tårnhøjt. Den høje faglighed og gode energi kan mærkes hver dag. Hos os er det en naturlighed at vi løfter hinanden, og alle gør meget for at vedligeholde det gode arbejdsmiljø. Her bliver man hørt og set og der er plads til at undre sig og reflektere. Du vil opleve at få ansvar og indflydelse, og der er rig mulighed for at udvikle din faglighed.

Som om det ikke var nok, er vi så heldige også at have en synlig, hjertevarm, nærværende og dygtig leder.

Vi ved, at vi har et unikt hus, som vi ønsker at bevare og værne om. Det rigtige match er derfor altafgørende for os og derfor har vi valgt at være kræsne med hvem vi vælger at ansætte, i en tid hvor man ikke helt kan tillade sig at være det. Vi håber du vil være det samme, så matchet bliver det helt rigtige.

Hvis du har en dygtig pædagogkollega, har du også mulighed for at tage ham/hende i hånden og søge sammen.

Lidt mere om os
Vi har en skøn beliggenhed lige ved Kalvebod fælled samt Amager naturpark og ikke langt herfra har vi Ugandaskoven. Vi er en institution der elsker at bruge vores nærmiljø til pædagogiske aktiviteter, hvortil vi bl.a. har vores el-ladcykler og klapvogne som vi flittigt bruger. Vi har derudover et samarbejde med vores kære naboer, plejehjemmet Ugandavej. Hver anden onsdag besøger en gruppe børn plejehjemmet, hvor vi sammen laver pædagogiske aktiviteter, til stor glæde for store og små.

Her på Ugandavej arbejder vi målrettet på at børnene skal føle sig set, hørt og forstået. Vi ser barnet som et medmenneske vi holder af og kan lide at være sammen med. Vores fælles overbevisning er, at hvert barn har værdi i sig selv og at alle børns handlinger giver mening.

Vi forsøger på bedste vis at skabe læringsmiljøer i trygge relationer, hvor barnet er medaktør i dagens gang. Barnet som medaktør kan opleves i de daglige rutiner, hvor børnene medindrages, samt når personalet skal tænke i at danne aktiviteter gennem dagen. Alt dette kommer bl.a. til udtryk i morgensamlingen, hvor børnene selv vælger den sang de vil synge i sangkassen/mappen og hvilket barn der skal vælge den næste sang.

Alt dette med udgangspunkt i, at barnet får de bedste udviklingsmuligheder i deres dannelsesproces, når de færdes i en genkendelig hverdag med kendte, nærværende og omsorgsfulde voksne. De trygge relationer i vuggestuen, understøttes gennem det tværfaglige samarbejde vi har på tværs af stuerne.

Her i huset skal både børn og voksne naturligvis trives. Vi vægter derfor det gode humør og hjælpsomhed meget højt. Vi skaber rum for sparring og der er altid plads til undren, så vi sammen kan komme frem til nye tanker og tiltag.

Samarbejde og høj faglighed er vigtige for det pædagogiske arbejde i vuggestuen, så som en del af vores hus, skal du have gode samarbejdsevner, turde gå foran med høje faglige mål og ambitioner om at videreudvikle den pædagogiske praksis. Du har overblik, er en god kommunikator og kan organisere og handle i praksis. Du er deltagende og nærværende og har en positiv inkluderende tilgang til alle børn, forældre og personale. Du vil blive en del af en refleksiv praksis, hvor vi løbende tilpasser tiltagende omkring kerneopgaven.

Vi er en personalegruppe der arbejder fagligt med barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring, således at vi sammen kan give barnet redskaber til at mestre verden. Vi møder barnet og forældre, med respekt for deres værdier og holdninger samt kultur og vægter samarbejdet meget højt.

Vi arbejder med implementering af den styrkede læreplan og i den forbindelse forventer vi at du er medskaber af en god refleksions-og evalueringskultur med henblik på en dynamisk videreudvikling af den pædagogiske praksis.

Vi søger en pædagog der

  • Er færdiguddannet, har høje ambitioner, er faglig funderet og stolt af sit fag
  • Har en anerkendende og rummelig indstilling til samarbejde med kollager og forældre
  • Er hjertevarm og tålmodig
  • Bidrager med en god og positiv energi i fællesskabet og i mødet med børn, forældre og kollegaer.
  • Kan aflæse børnenes behov og imødekomme dem.
  • Kan arbejde struktureret og i mindre grupper og kunne sætte pædagogiske aktiviteter i gang. Du skal i samarbejde med stuen eller huset lave en ugeplan hvor børnenes behov tilgodeses

Vi kan tilbyde dig

  • Lille vuggestue med 34 børn 9 ansatte, samt en fantastisk køkkendame
  • Et uderum/inderum med plads til leg, udvikling, læring og dannelse
  • Et hus, der har fokus på at skabe ”det gode børneliv” gennem nærvær, tryghed og relationer børnene imellem og mellem barn – voksen
  • Plads til at udvikle faglige kompetencer i refleksion med kolleger både på stuen og med ledelsesteamet
  • Et omsorgsfuldt og varmt arbejdsfællesskab, hvor vi gerne vil hinanden
  • Et attraktivt arbejdsskema
  • Et tæt og værdifuldt forældresamarbejde
  • En arbejdsproces med den ”Nye styrkede læreplan”, samt arbejdet med Tårnby kommunes indsatsområder, hvor du med din erfaring og inputs kan være med til at sætte dit præg på huset

Yderligere oplysninger
Så søger du pædagogisk kvalitet, gode kollegaer og et arbejde med indflydelse og gode rammer, så er Vuggestuen Ugandavej helt sikkert noget for dig.

Vil du vide mere om vuggestuen, er du velkommen til at ringe til leder Stine Svensson på telefon 24985885, der er også mulighed for at komme på besøg og se vores institution efter aftale.

Samtalerne vil ske løbende, til vi har fundet den helt rigtige pædagog til vores skønne institution. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lidt praktisk
Stillingerne er på 34,5 timer og 36 timer og er gældende fra henholdsvis d. 14/6 og d. 1/7.

Vores åbningstider er mandag til torsdag fra kl. 6.30 – 17, samt fredag til kl. 16.

Vi forventer at du kan følge vuggestuens fastlagte skema, hvilket indebærer, at du både kan åbne og lukke.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest.Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Ansøgning
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af persondata
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: [email protected].

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Ansøgningsfrist:
Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2281396//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.