Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til porteføljestyring

Energinet



Motiveres du af at skabe tværgående samarbejde og skabe gennemsigtighed i leverance-styringen af en stor portefølje af projekter?

Så er rollen som vores nye konsulent til porteføljestyring måske noget for dig? Her får du ansvar for at bistå ledelsen i Eltransmission med et kontinuerligt opdateret overblik over vores anlægs-portefølje, opbygge nye arbejdsgange og processer, og sætte nye standarder for portefølje-styring i tæt samarbejde med andre porteføljekolleger i øvrige dele af organisationen.

Velkommen til Inflow og Porteføljeplanlægning
På kontoret i Fredericia bliver du del af afdelingen Inflow og Porteføljeplanlægning, der har ansvar for vores portefølje. Det er projekter, der bl.a. skal udbygge elnettet, så det kan bære strømmen fra fremtidens havmølle- og solcelleparker.

Teamet er forholdsvis nyetableret i september 2022, og du springer på i en fase, hvor vi stadig er ved at opbygge og udvikle vores opgavefokus og arbejdsgange, så du får rig mulighed for at være med til at påvirke og skabe rammerne.

”Du får et stort og meget bredt netværk i en forretning, der lytter til dig. For beslutningstagerne er afhængige af teamets vurderinger og de indsigter, vi finder sammen,” siger afdelingsleder, Lars Nøhr Pedersen.

Du sikrer, at datadrevne beslutningsprocesser kvalificeres og automatiseres
Din rolle bliver proaktivt at sikre overblik over materialer, ressourcer og tidsrammer, samt stå for rapportering, risikohåndtering og prognoser på tværs porteføljen. Du vil få en bred kontaktflade ud i organisationen, hvor du vil samarbejde med fx projektledere, økonomer, tekniker og systemudvikler - alt sammen med det fælles mål at sikre optimal eksekvering af vores projektportefølje.

Et indblik i dine primære opgaver vil omfatte følgende:

  • se sammenhænge på tværs af dit område af porteføljen, hvor du også står for rapportering, forecast af kommende ændringer m.m.
  • række ud til projektledere, ingeniører, miljøsagsbehandlere, kolleger i indkøb m.fl., når der opstår afvigelser i porteføljen, for at forstå hvorfor de opstår, og hvad de betyder
  • opsamle læring på tværs af projekter og dele dem med vores værdistrøm – dvs. kredsen af ledere, der favner projektet fra start til slut
  • assistere dine kolleger med risk management og what-if-analyser
  • komme med inputs til krav til den digitale løsning, der er under udvikling, og som skal skabe et bedre porteføljeoverblik

Du medbringer solid projekterfaring med afsæt i en analyserende og undersøgende tilgang
Der kan være flere veje ind i stillingen - du kan have nogle års erfaring med at arbejde med porteføljeanalyser, forretningsanalyser, projekter eller noget helt andet, du kan have varetaget en rolle, hvor du har arbejdet med dataanalyser og er vant til at håndtere større datamængder, eller du har erfaring som konsulent, hvor du har udarbejdet analyser og rapporter til beslutningstagere.

Med en forretningsorienteret tilgang er du en opmærksom lytter, som ved, at det er vigtigt at forstå sammenhængene på tværs af projekter i dybden, hvis vi skal finde de vigtige gensidige afhængigheder og tage ved lære af tidligere forløb. Samtidig er du god til at netværke og ikke bleg for selv at opsøge den viden, du har brug for.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 12. maj 2024. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 16. maj, hvor vi holder 1. samtale og 22. maj, hvor vi holder
2. samtale, begge i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder Lars Nøhr Pedersen på tlf. +45 2036 0388.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.

Lokation: Fredericia

Ansøgningsfrist: 12 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2384751//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.