Få opslag som dette inden alle andre

Bliv en del af vores stærke erhvervsteam i Horsens, og rådgiv Danmarks mest tilfredse erhvervskunder

Sparekassen Kronjylland



Kan du rådgive og udfordre erhvervskunderne – og samtidig udvide din portefølje med nye kunder? Så har vi spændende udfordringer til dig i en af Sparekassen Kronjyllands største erhvervsafdelinger beliggende centralt i Horsens, hvor der venter dig gode kolleger og et stærkt erhvervsteam. Vi er på udkig efter en dygtig erhvervsrådgiver eller senior erhvervsrådgiver til at rådgive og udvikle en spændende portefølje med erhvervskunder fra forskellige brancher.

Med fleksible rammer, ansvar, et stærk team omkring dig og masser af indflydelse får du rig mulighed for at dygtiggøre, udvikle og udfordre dig selv. Du får blandt andet stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen hverdag og på den videre udvikling af din portefølje, da den løbende skal udbygges.

I Sparekassen Kronjylland tror vi på menneskelig udvikling, og vi tilbyder derfor også løbende karriereudviklingsplaner og uddannelsesmuligheder, der understøtter dine ambitioner. Får du på den lange bane nye interesser, har vi også god mulighed for at støtte op om dem. Det kan eksempelvis være gennem efteruddannelse inden for erhverv, kredit eller andre specialistområder eller gennem nye karriereveje. Vi er en solid sparekasse og en organisation med mange forskellige job- og udviklingsmuligheder.

Sådan bliver du en succes i jobbet:
Efter 100 dage har du fundet dig godt til rette i Sparekassen Kronjylland og i vores erhvervsteam i Horsens. Det har du især, fordi:

  • Du har gennemgået vores 100 dages onboardingprogram, hvor du har lært teamet i Horsens godt at kende. Du har samtidig taget vores værdier, kundeløfter og kultur til dig og anvender dem aktivt i både sammøder og dine egne kundemøder.
  • Din lyst til at skabe resultater og opbygge stærke kunderelationer gør, at du allerede har været i dialog med en stor del af kunderne i din portefølje. Du har derfor fået et godt indblik i porteføljen og dens forretningsmuligheder.
  • I din kontakt til kunderne nyder du godt af, at du i forvejen har mindst et par års erfaring med at rådgive små og mellemstore virksomheder. Herfra har du også en god kreditindsigt.
  • Dine kolleger har stor tillid til dig og din faglighed. Det har de, fordi din udadvendte og positive tilgang gør, at du bidrager aktivt til teamet med gode input, højt humør og en stor lyst til at finde løsninger.

Efter et år er du blevet en eftertragtet sparringspartner for både kolleger og kunder, og du bidrager til afdelingens høje kundetilfredshed og voksende forretningsomfang. Det lykkes du særligt godt med, da:

  • Du er ikke bare kundernes erhvervsrådgiver, men deres foretrukne sparringspartner. Det er du, fordi du formår at komme hele vejen rundt om deres erhvervsøkonomi, og hvor det er aktuelt, inddrager du også specialister; for eksempel fra Sparekassens Trade Finance-team. Du drøfter udvikling, konkurrenceevne og vækstpotentiale med kunderne og udfordrer dem også på et strategisk niveau blandt andet med afsæt i strategiværktøjet Business Model Canvas.
  • Du er fagligt stærk og kender samtidig alt til kundernes behov for opmærksom, hastighed og høj kvalitet. Dine kunder oplever derfor, at du er tilgængelig, og at de hører uopfordret fra dig.
  • Du positionerer Sparekassen Kronjylland endnu mere på det lokale landkort og er med til at gøre os til et naturligt valg for områdets erhvervskunder. Det gør du blandt andet ved aktivt at opsøge nye erhvervskunder, du løbende kan udvide din portefølje med, og ved nysgerrigt at følge med i erhvervslivet i Horsens og omegn, hvor du er synlig og relevant i lokale aktiviteter og netværk.
  • Din evne til at kommunikere med alle kundetyper gør det let for dig at opbygge stærke relationer til både eksisterende og nye erhvervskunder. Du nyder at være i tæt kontakt med kunderne og skaber hver dag gode kundeoplevelser.
  • Afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø er du en aktiv del af. Du er nemlig holdspiller og trives i et erhvervsteam med en stor lyst til at spille hinanden gode.

Vil du med på et ambitiøst hold?
Vi drømmer om, at vi er hinandens bedste jobmatch mange år frem i tid. Vi bakker derfor op om din succes i jobbet med rig mulighed for vidensdeling og dygtiggørelse. I Horsens praktiserer vi eksempelvis en hverdag med stor åbenhed, hyppig faglig sparring og et godt samarbejde. Det sker i en uformel og familiær ramme, hvor vi prioriterer at have det sjovt sammen, mens vi skaber gode resultater. Det betyder også, at du i afdelingen får mere end 20 dygtige og engagerede kolleger omkring dig, som altid er klar til at hjælpe eller bakke op. Derudover sparrer og samarbejder vi tæt med afdelingens tilknyttede specialister.

Udover at du får rig mulighed for at påvirke dit eget job og udviklingen af din portefølje, får du også indflydelse på vores afdelings videre retning og succes – ikke mindst på erhvervsområdet. Hos os er der nemlig kort fra tanke til handling, og dine gode idéer lytter vi meget gerne til. Da vi i øjeblikket også søger en kundechef for erhvervskunder til erhvervsteamet i Horsens, kommer du i øvrigt med på holdet på et særligt spændende tidspunkt!

Du får også fleksible rammer for tilrettelæggelsen af din arbejdsdag, da vi ved, at arbejdet ikke er det eneste, der fylder i dit liv. Da vi er en stor afdeling, har vi let ved at hjælpe hinanden i hverdagen.

Analysebureauet EPSI har netop kåret Sparekassen Kronjyllands kunder til at være de mest tilfredse – både blandt private og erhverv. Kom og gør en forskel for dem sammen med os, og bliv en del af fællesskabet i et landets 10 største pengeinstitutter! Søg jobbet

Arbejdssted:
Horsens

Se afdelingens team her

Jobtype:
Fuldtid

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner jobopslaget, når vi har fundet vores nye kollega.

Forventet tiltrædelse:
Efter nærmere aftale.

Flere oplysninger kan du få hos:
Erhvervskundedirektør Andreas Ejbye Andersen: 26 87 29 96
Senior HR-partner Mette Møller Eriksen: 26 87 92 84

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sparekassen Kronjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sparekassen Kronjylland

Tronholmen 1, 8960 Randers SØ

Vi er her for at være til gavn og glæde for vores kunder, og vi skal med vores viden og produkter gøre en positiv forskel for kunderne. Samtidig ønsker vi at drive Danmarks bedste pengeinstitut i balance. Det betyder, at Sparekassen altid skal være en rigtig god forretning, der både er kendt for gode finansielle resultater og er respekteret for den måde, som vi driver vores forretning på. En arbejdsplads, som samfundet påskønner, og hvor man som medarbejder er stolt af at arbejde.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2398594//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.