Få opslag som dette inden alle andre

ER DU VORES NYE REVISOR TIL KONTORET I NUUK? - ontops ApS

ONTOPS Rekruttering



HAR DU STYR PÅ REGNSKABERNE MEN IKKE BØRNENES LEGEAFTALER?
Længes du efter mere tid til familien, fritid og fisketure? Trives du med selvstændige opgaver i en travl og varieret arbejdsdag? Kunne du tænke dig at kombinere et personligt og fagligt udviklende job med enestående naturoplevelser, når arbejdsdagen slutter?
Så venter Grønland på dig, der har nogle års erfaring som revisor.
ONTOPS Rekruttering & Udvikling søger på vegne af Grønlands Revision A/S en dygtig revisor til kontoret i Nuuk.
OM JOBBET
Hos Grønlands Revision er vi opsat på, at der skal være tid til familie og fritid. Hos os når du hjem til aftensmad med familien, og skal ikke bruge hver weekend på at hive computer og excel-ark frem, men kan i stedet bruge weekenderne på at holde fri og nyde de unikke naturoplevelser som Grønland byder på. Her er både et rigt dyreliv til lands og til vands, mulighed for smukke vandreture med snobrød over bålet, en tur i svømmehallen med ungerne eller måske en god sneboldkamp og bygning af en snehule eller snemand, efterfulgt af en kop varm kakao. Her får du mulighed for at skabe den rette balance mellem dit professionelle virke og privatlivet, fordi vi tror på hele mennesker, med plads til både faglig og personlig vækst.

Lige nu søger vi endnu en dygtig revisor til vores team på i alt 15 kollegaer. Vi er en god blanding af både grønlandske og danske kollegaer, og fælles for os er, at vi er dedikerede og fagligt dygtige. Vores værdigrundlag tager udgangspunkt i flid og ordholdenhed, og vi arbejder efter et mål om fortsat vækst og fastholdelse af et højt fagligt niveau. Vi har en fælles ambition om at skabe gode forudsætninger for samarbejde, fleksibilitet og et godt arbejdsklima.

Vores ydelser spænder vidt og omfatter bl.a.:

  • Bogføring
  • Regnskabsudarbejdelse
  • Revision
  • Rådgivning
  • Omstrukturering
  • Generationsskifte
  • Økonomiske forhold i øvrigt.

Afhængig af din erfaring vil du få dine egne selvstændige opgaver og kundeportefølje, og ligeledes have mulighed for at samarbejde med PWC DK på nogle af vores store kunder.

OM DIG
Vi forventer, at du er uddannet revisor (finansøkonom, HD-R eller cand.merc.). Ideelt set har du 3-5 års revisorerfaring fra en (privat) revisionsvirksomhed, eller måske har du været selvstændig revisor. Du har derfor kendskab til bogføring og afstemning samt opstilling og revision, og kan arbejde selvstændigt og struktureret med en bred vifte af regnskabs- og revisionsopgaver.

Som person er du ordholden, detaljeorienteret, ærlig, proaktiv og har gode samarbejdsevner. Du er serviceminded, og har forretningsforståelse, og er vant til at håndtere til tider pressede situationer, med et godt humør.

Samtidig er det vigtigt at du kan se dig selv og måske din familie i en anden kultur, der både vil bringe udfordringer men også oplevelser for livet.

VI TILBYDER
Som vores nye kollega får du et personligt og fagligt udviklende job. For dig der har erfaring fra et revisionskontor, vil du hurtigt komme ind i opgaverne, men vi sørger selvfølgelig for en god introduktion.

Når du har fri, byder Nuuk på både skiløb på de lokale alpinbakker, cafeliv, biograf eller kaffemik hos naboen. Derudover er der mulighed for at opleve Grønlands mange forskellige og enestående naturoplevelser, som du kan nyde sammen med familien. Her er både nordlys, isbjerge, et rigt fugle- og dyreliv, sejlads i verdens største fjordsystem, og meget, meget mere der venter på dig.

Udover enestående fritidsmuligheder får du:

  • Spændende og varierende opgaver som du i høj grad selv er med til at planlægge
  • En arbejdsplads med en flad organisationsstruktur, et uhøjtideligt arbejdsmiljø og en humoristisk omgangstone
  • En attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke, herunder ret til årlig ferie-frirejse og bohaveflytning. Der anvises bolig, for hvilken der betales husleje efter gældende regler.

YDERLIGERE INFORMATION
Vil du vide mere om stillingen eller ansøgningsprocessen er du velkommen til at kontakte rekrutteringspartner i ONTOPS Rekruttering & Udvikling, Berit Tops på tlf. +45 21 74 23 22 eller mail: [email protected]. Vi indkalder til samtaler løbende, så send os dit CV og gerne en motiveret ansøgning hurtigst muligt. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

OM VIRKSOMHEDEN
Grønlands Revision A/S er et statsautoriseret revisionsselskab og beskæftiger 15 medarbejdere med en god blanding af yngre og erfarne kollegaer, heraf 3 statsautoriserede revisorer. Kontoret er beliggende i hjertet af Nuuk.

Vi betjener et bredt udsnit af det grønlandske erhvervsliv, fortrinsvist inden for den private sektor.

Vi har et tæt samarbejde med PWC omkring fælles revision af større grønlandske selskaber, der er ejet af Grønlands Selvstyre. Desuden løser vi også opgaver for PWC-klienter med aktiviteter i Grønland. Vi anvender CaseWare til regnskabsudarbejdelse og kvalitetsstyring, og er tilknyttet RevisorGruppen Danmark (RGD), samt underlagt kvalitetskontrol fra RGD og Revisortilsynet.

Se mere på www.revisor.gl

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos ONTOPS Rekruttering



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


ONTOPS Rekruttering

Hyttevej 22, 2690 Karlslunde

ontops Rekruttering og Udvikling er et rekrutteringsbureau med særlige kompetencer indenfor life science. Derudover er vi eksperter indenfor karriererådgivning og bevidst personlig udvikling.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2407518//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.