Få opslag som dette inden alle andre

Vision Automation - Vision Engineer

HR navigator



Vision Automation A/S fortsætter sin positive vækst, og derfor søger vi en kundeorienteret Vision Engineer, der besidder solid viden om automation og integration af automationsprodukter. Kendskab til Vision-løsninger samt optiske- og belysningsprodukter er en stor fordel. Din primære opgave vil være at styrke applikationsafdelingen ved at løse opgaver, integrere produkter hos Vision Automations kunder og efterfølgende yde support på produkterne. Du bliver en vigtig brik og bindeled mellem udviklingsafdelingen og vores kunder. For den rette kandidat er der gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
Virksomheden:
Vision Automation A/S er pionerer indenfor industrielle visionsystemer og har specialiseret sig i dette felt siden grundlæggelsen i 1988. Virksomhed blev etableret af fire visioningeniører, der tilsammen har mere end tre årtiers erfaring inden for udvikling af visionsystemer.

Vision Automation A/S opererer fra moderne faciliteter i Birkerød, hvor virksomheden designer, udvikler og leverer løsninger både nationalt og internationalt. Kunderne inkluderer typisk maskinbyggere og slutbrugere inden for en bred vifte af industrier. Især i den farmaceutiske sektor har virksomhedens systemer gjort sig bemærket, hvor de anvendes til at opnå den højeste produktionskvalitet og sikkerhed.

Vision Automation A/S har haft en kontinuerlig vækst med stor anerkendelse for den økonomisk succes. Vision Automation A/S eksporterer 90 % af visionløsningerne til andre europæiske lande og stræber konstant efter at forbedre samt udvide produktsortiment for at imødekomme kundernes skiftende behov.

Organisation:
Vision Automation er en teknologivirksomhed i vækst med 14 ansatte, og hvor medarbejderstaben løbende udvides.

Organisationen er kendetegnet ved en dynamisk virksomhedskultur med stærk fokus på kunder, kvalitet, teknologi og et højt fagligt niveau blandt engagerede kolleger.

Som ny medarbejder vil du modtage grundig træning og oplæring i virksomhedens produkter og løsninger.

Stillingen:

  • Du vil være en del af afdækningen af kundens behov og definere den rette løsning både teknisk og økonomisk.
  • Det indebærer sammensætning af den kundetilpassende løsning vedrørende kameraer, optik og belysning.
  • Installation af systemer hos maskinbyggere og/eller slutbrugere, både nationalt og internationalt.
  • Idriftsættelse og SAT (Site Acceptance Test) hos kunderne.
  • Test, service og support på eksisterende installationer på verdensplan.
  • Du vil fungere som Point of Contact (PoC) vedrørende support og kvalitetssager.

Kandidaten:

  • Du har sandsynligvis en teknisk baggrund og måske en uddannelse som ingeniør, automationsteknolog eller automatiktekniker.
  • Du har nogle års erfaring med Vision-systemer eller en stærk interesse for at arbejde med Vision-systemer.
  • Du udviser en systematisk og analytisk tilgang til problemløsning.
  • Du besidder gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Øvrige kvalifikationer:

  • Du er ambitiøs, flittig og trives både med selvstændigt arbejde og samarbejde i teams.
  • Du er udadvendt med en empatisk tilgang til andre mennesker.
  • Troværdighed, pålidelighed og ansvarlighed er centrale egenskaber.
  • Du er struktureret og i stand til at formidle tekniske budskaber til både kunder og kolleger.
  • Da en del af jobbet indebærer rejseaktivitet, forventes du at kunne rejse i omkring 60 dage.

Benefits:
Et spændende og selvstændigt job med udviklingsmuligheder i professionelle og uformelle omgivelser. Hertil attraktive ansættelsesvilkår.

Lyder det som noget for dig?

​Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via linket ansøg. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Om HR navigator
HR navigator arbejder målrettet med ansættelse af specialister på forskellige niveauer samt mellem- og topledere til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vores arbejde består i at være kritiske og samtidig være imødekommende overfor kandidaten. Vi sikrer en veldokumenteret vurdering og en klar anbefaling af kandidatens styrker og begrænsninger, udfordringer og muligheder i forhold til virksomhedens situation.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HR navigator



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HR navigator

Hovedkontor: Spinkebjerg 31, 7400 Herning

HR navigator er en headhunting- og rekrutteringsvirksomhed, som arbejder målrettet med at identificere, ansætte og udvikle medarbejdere til morgendagens virksomheder. Vi er 6 dedikerede konsulenter med næsten 150 års ledelseserfaring og 50 års rekrutteringserfaring. Vi har meget at tilbyde, og vi er ærekære, når det kommer til at levere varen hver gang.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2408357//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.