Få opslag som dette inden alle andre

Birkebakken søger pædagoger

FORENINGEN JYSK BØRNEFORSORG/ FREDEHJEM



Er kerneopgaven også det vigtigste for dig i dit arbejdsliv?
Hvis det er, skal du læse videre her.

Vi søger pædagoger til vores boafdelinger på Hejredalsvej i Brabrand.

På Birkebakken fik vi ”Årets handicappris” i 2022 i Aarhus Kommune, netop fordi vi vægter arbejdet med vore beboere og elever enormt højt og bliver ved med at stille store krav til kvaliteten i vores arbejde.

Samtidig værner vi om det gode arbejdsmiljø og vi har netop fået foretaget en trivselsmåling blandt personalet, hvor resultatet ligger et godt stykke over landsgennemsnittet.

Derfor kan vi love dig, at du ikke bliver en lønarbejder, der ikke får lov til at bruge din faglighed. Vi stiller rent faktisk krav om at fagligheden vægtes højt i dit daglige arbejde.

Low arousal, gentle teaching, neuropædagogik, omgivelsers betydning for trivsel, omsorg og udvikling og meget andet er i fokus, ligesom der er et stærkt internt dynamisk samarbejde mellem alle medarbejdere på tværs, hvor dine kompetencer kan bringes i spil.

Vi sætter en stor ære i hele tiden at være i udvikling, både som institution og vigtigst af alt - i arbejdet med vore beboere.

Vores mål er, at Birkebakken, som bl.a. er et døgntilbud for børn og unge (0-25 år), skal være et godt hjem for beboerne, hvor vi med en målrettet faglig og professionel indsats imødekommer den enkeltes behov og understøtter mulighederne for livsudfoldelse.

For at kunne lykkes med dette har vi brug for kompetente og engagerede medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel for vore målgrupper, og som har lyst og overskud til at indgå i en til tider kompleks, men samtidig spændende hverdag, hvor der ikke er to dage, der er ens.

Nogle af de værdier og kompetencer, som vi lægger vægt på, at du som medarbejder besidder, er følgende:

  • Erfaring fra det specialiserede socialområde og gerne erfaring i at arbejde med børn og unge mennesker med komplekse problemstillinger.
  • Du formår at kaste og gribe egne og andres bolde samt at løfte og tage ansvar for opgaver i det daglige arbejde.
  • Med afsæt i hverdagen kan du arbejde målrettet og struktureret.
  • Du har gode relationelle kompetencer og kan indgå i ligeværdig dialog både med beboere og kolleger.
  • Du er nysgerrig og undrende, har et godt overblik og finder let konstruktive løsninger.
  • Du ser en stor gevinst i tværprofessionelt samarbejde.
  • Du er rolig og kan bevare overblikket i akutte og pressede situationer.
  • Du tager ansvar for at skabe og bevare et godt arbejdsmiljø.
  • Du har kørekort.

Dine arbejdsopgaver vil være på en døgninstitution for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, så udover at arbejde udviklende og med målsætninger, skal du også have lyst til at arbejde i beboernes livsverden med den pleje og omsorg, som det kræver.

Der vil være skiftende arbejdstider, inkl. arbejde i weekender.

Løn efter overenskomst med SL.

Vækker det noget i dig, kan du ringe på tlf. 5371 6022 og høre nærmere. Ser vi sammen et muligt match, vil du blive inviteret til samtale.

Lyder ovenstående allerede nu som det rette sted for dig at tage de næste skridt i din personlige udvikling, så send os en ansøgning med det samme.

Vi glæder os til at møde dig.

Afdeling:
Hejredalsvej 144, Brabrand

Lokation: Birkebakken/Birkeskolen

Ansøgningsfrist: 08 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos FORENINGEN JYSK BØRNEFORSORG/ FREDEHJEM



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


FORENINGEN JYSK BØRNEFORSORG/ FREDEHJEM

Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N

I Jysk børneforsorg/Fredehjem har vi flere end 600 ansatte fordelt på selvejende institutioner og på foreningens sekretariat. Vores arbejde er præget af et ønske om at gøre en konkret forskel for udsatte og sårbare medmennesker.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2440634//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.