Privatkunderådgiver til Merkur Andelskasse i Aarhus
Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse
Brænder du for klima, bæredygtighed og socialt ansvar?
Vil du være en del af en bank, der både giver kunderne den bedste rådgivning, og på samme tid gør en forskel for klimaet?
Så vil du passe ind i vores afdeling i Aarhus
Vi søger en dygtig privatkunderådgiver som brænder for bæredygtighed, klimaet og social ansvarlighed, er en god kollega og som vil være med til at gøre Merkur endnu bedre.
Hvem er Merkur?
Vi er en andelskasse, altså en bank, der er ejet af vores kunder med visionen om, udelukkende at være til gavn for verden. Derfor arbejder vi hver dag sammen med vores kunder om at støtte op om bæredygtighed og social ansvarlighed.
Din profil
Som privatkunderådgiver i Merkur får du ansvaret for din egen portefølje af privatkunder. Du skal være med til at afdække kundernes finansielle behov samt tilbyde dem relevante løsninger i samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere. Din vigtigste rolle er at sikre flere og endnu mere tilfredse kunder ved at yde personlig og ansvarlig rådgivning. Du skal rådgive kunderne om daglig økonomi, bolig, pension, forsikring og bæredygtige investeringer - både ved fysiske møder og onlinemøder.
For at lykkes i denne rolle forestiller vi os at du kommer med:
- Minimum 2 års erfaring med finansiel rådgivning af privatkunder
- En relevant bankfaglig uddannelse, samt gerne akademiuddannelse og/eller HD.
- Fokus på helhedsrådgivning og høj kundetilfredshed
- God kreditmæssig ballast
- En struktureret og effektiv tilgang til dine opgaver
- Passion for bæredygtighed og social ansvarlighed
- Lysten til at udvikle dig fagligt og at indgå aktivt i et team af dygtige privatkunderådgivere
- Certificering i Boligdirektivet, IDD4, grøn og gul certificering i investering, rød certificering i alternative investeringsfonde - eller også bliver du det
Du behøver ikke at være ekspert i det hele. Det vigtigste er at du er ivrig, bevarer overblikket og det gode humør.
Det kan Merkur tilbyde dig
Som privatkunderådgiver i Merkur bliver du en del af et stærkt fællesskab, der er drevet af engagement. Vi er en mindre organisation med rigtigt gode muligheder for at få indflydelse og for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi prioriterer diversitet, en åben kommunikation samt frihed under ansvar meget højt, og ser det som fundamentet for deres høje medarbejdertilfredshed. Hele 99% af Merkurs medarbejdere svarer f.eks. i den seneste trivselsmåling, at de er direkte stolte af deres arbejde. På kontoret går vi meget op i, at det skal være sjovt at gå på arbejde, så en god humor og et positivt sind er store bonusser.
Der er ca. 120 medarbejdere fordelt på vores lokationer i Aarhus, Aalborg og København.
Som vores nye privatkunderådgiver vil du have din faste arbejdsplads i vores afdeling på De Mezas vej i Aarhus, hvor du bliver en del af et team på 5 privatkunderådgivere. Merkurs afdeling i Aarhus huser også kollegaer i Erhverv og Landbrug samt IT & Forretningsudvikling.
I Merkur er vi meget fleksible ifht. at tilrettelægge den enkeltes arbejdstid ud fra individuelle ønsker og behov. Der er åbent for kunder uden forudgående aftale mellem kl. 10.00 – 15.00.
Søg stillingen
Du søger jobbet via Ansøg Nu
Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til gruppeleder Simon Hvid Svensson, tlf. 24406839.
Om Merkur
Merkur er Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, og vi tilbyder vores kunder unikke bankprodukter, der påvirker samfundet i en bæredygtig retning. Internationalt samarbejder vi med GABV, Global Alliance for Banking on Values, samt med Triodos Investment Management, som er en af de førende forvaltere af bæredygtige investeringer i Europa.
Vi er landsdækkende med afdelinger i København, Aarhus og Aalborg og har omkring 120 medarbejdere. Merkur er præget af engagement og stærkt fællesskab. Vi har en fri omgangstone med plads til begejstring og individuel forskellighed.
Hos Merkur lægger vi vægt på mangfoldighed og vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi hver især kan bidrage med noget forskelligt. Vi håber således at du vil søge jobbet uanset køn, alder, handicap, etnicitet, religion, kultur eller seksualitet.
Læs mere om Merkur på www.merkur.dk eller på linkedin.com/company/merkurandelskasse
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: