Få opslag som dette inden alle andre

Bliv graduate i performance management

Andel Holding



Er du uddannet kandidat i 2023 eller 2024, og brænder du for at arbejde med økonomiske analyser, finansielle fremskrivninger, business controlling samt rådgivning af forretningen?
“Vi står midt i den grønne omstilling, som sammen med den seneste energikrise har medført store ændringer i energisystemet og vores kunders behov. Andel er en vigtig spiller i den grønne omstilling, og derfor har vi brug for omstillingsparate økonomer, som kan adaptere forretningsviden og udfordre eksisterende metoder og processer på samme tid. Her er muligheden for at tilegne sig ny viden, skabe nye ideer og se nye perspektiver, som understøtter forretningen.” – Steen Nielsen, Afdelingsleder Business Controlling.

Sæt strøm til din karriere
Andel er ejet af andelshavere og er én af Danmarks ledende energi- og fibernetkoncerner. Hos os, hvor grøn omstilling og digitalisering er på dagsordenen, er der hele tiden behov for udvikling af nye løsninger, processer og forretningsgange. Forandringer kræver pejlemærker, og vores er fællesskab, fremdrift og fremsyn.

Som graduate hos os indgår du i et 2-årigt skræddersyet forløb, hvor du undervejs deltager i spændende opgaver og udviklingsprojekter, der er centrale for vores forretning. Efter de 2 år kan du regne med at have omsat din teoretiske viden til praksis og udviklet både generalist- og stærke specialistkompetencer.

Et graduateforløb i Performance Management vil give dig indsigt i hele Andel og vil bygge på dine kompetencer inden for økonomisk styring, forretningsforståelse, kommunikationsevner. Du vil lære at koble teorien fra din uddannelse med de praktiske erfaringer, når du er med til at lave beslutningsgrundlag til forretningen.

Som en del af Andels graduateprogram prioriterer vi, at du får en fast mentor, og at du er i løbende sparring med afdelingsledere og vores HR. Derfor kan du være sikker på, at du udvikler dig fagligt og personligt.

Her får du hurtigt egne projekter
Du får primær arbejdsadresse på vores hovedkontor i Svinninge, men vil have en høj grad af fleksibilitet. I løbet af graduateforløbet i Performance Management vil du rotere mellem 3 afdelinger, og dermed både blive eksponeret mod de selskabsvendte økonomiske analyser i afdelingen Business Controlling, mens du i afdelingerne Financial Planning & Analysis og Strategic Finance vil have et bredere perspektiv på Andel-koncernen.

Efter en vellykket onboarding får du lov til at drive dine egne opgaver/projekter, men også deltage i vigtige strategiske projekter.

Helt konkret kan du være med til at:

  • Økonomisk analyse og styring, der understøtter forretningens samt skaber værdi i gennem de helt rette beslutningsgrundlag, som spiller direkte ind i strategien.
  • Drive og udarbejde budget og langsigtet forecast, finansielle analyser samt strategiske projekter.
  • Lave præsentationer til direktion og bestyrelse med fokus på den rette historiefortælling.
  • Håndtere regnskabsmæssige og lovmæssige elementer som transfer pricing i en kompleks selskabsstruktur.

Vil du arbejde med økonomistyring og -analyse i en stor og voksende virksomhed inden for grøn omstiling?
Det er lige dig, vi leder efter, hvis du har:

  • en kandidatgrad (eller får det i 2024) såsom Cand.merc., Cand.oecon eller tilsvarende økonomisk uddannelse
  • gode samarbejdsevner og en indbygget nysgerrighed til hele tiden at lære, udvikle og udfordre dig selv.
  • tænker analytisk og af natur tænker i at omforme analyser til beslutningsoplæg

Det vil desuden være en fordel, hvis du er vant til at arbejde med PowerPoint, Excel, BI og databehandling.

Tænk ud af boksen med Andel
Vi er klar til at udfordre vores status quo, og som graduate kan du være med til det ved at udvikle nye processer og opsøge ny viden. For at lykkes er det vigtigt, at du:

  • tør tage initiativ, være proaktiv og er selvkørende nok til at drive dine processer i mål inden for givne deadlines
  • er glad for at sparre og for at lære af dem omkring dig
  • trives både med selvstændigt arbejde og samarbejde med kolleger med forskellige baggrunde
  • er systematisk og løsningsorienteret og derfor god til at arbejde med flere projekter ad gangen.

Et graduateprogram med energi
Du bliver en del af vores graduatenetværk, som mødes jævnligt og vil give dig kontakt til andre dygtige graduates på tværs af organisationen. På den måde møder du andre, der lige er startet i jobbet, og lærer om andre af Andels mange forretningsområder end netop der, hvor du bliver ansat.

For at give dig mest overskud i hverdagen har vi også sørget for en række fordele til dig. Du kan deltage i frokostordning, massageordning, medarbejderforeninger og sociale aktiviteter, og vi har fitnessrum på alle vores lokationer.

Vores kontorer ligger tæt på tog- og busforbindelser, så du nemt kan komme til og fra arbejdet. Er du i bil, er der parkeringspladser til rådighed for dig.

Hvis du har behov for det, er der mulighed for fleksible arbejdstider samt hjemmearbejde en gang imellem, og vi hjælper gerne med at opsætte en god hjemmearbejdsplads med betalt internet til dig.

Et andelsselskab i bevægelse - vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning, dit CV og dit eksamensbevis via "søg"-knappen hurtigst muligt og senest den 2. maj 2024. Er du endnu ikke færdiguddannet, kan du sende dit foreløbige karakterudskrift med i stedet.

Opstart i graduateprogrammet er den 1. september 2024

Se mere om os på andel.dk/graduate og hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Steen Nielsen, Afdelingsleder Business Controlling, på 24 21 53 96 eller Jakob Birck Müller, Afdelingsleder for Financial Planning & Analysis samt Strategic Finance, på 61 55 08 12.

Har du spørgsmål til graduateprogrammet, kan du kontakte ansvarlig for graduateprogrammet Rasmus Steen Louie Larsen på 21 29 17 87.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Går du videre efter 1. samtalen, vil du få tilsendt et link til en persontest og få tilbagemelding på persontesten til 2. samtalen.

Vi glæder os til at høre fra dig!
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

Afdeling: Hovedgaden 36, Svinninge

Lokation: Svinninge

Ansøgningsfrist: 02 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Andel Holding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (02.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Andel Holding

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern. Vi er også et andelsselskab og en koncern med datterselskaber. Andel går til markedet i eget navn og gennem datterselskaber i forskellige segmenter inden for energisektoren – herunder Cerius og Radius elnet, Clever, Energi Danmark, Fibia og Andel Energi. Andel er ejet af ca. 400.000 sjællandske andelshavere og har 2,8 millioner kundeforhold fordelt over hele landet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2481505//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.