Få opslag som dette inden alle andre

TEKNISK PROJEKTLEDER

DanRobotics Aps



Bliv en del af et innovativt miljø! Vær med til at skabe værdi og godt arbejdsmiljø hos vores kunder gennem den nyeste teknologi.
Vi søger en erfaren Teknisk Projektleder til vores team, som forsyner markedet med automationsløsninger.

Den rette kandidat:

  • Brænder for projektledelse af robotautomatiseringsløsninger inden for svejs og håndtering.
  • Trives med at indgå i et dynamisk og tværfagligt team, der har fokus på nye teknologier og tilfredse kunder – gennem tæt samarbejde, vidensdeling, kreativitet og innovation.
  • Motiveres af afvekslende projektopgaver med skræddersyede automatiseringsløsninger efter kundens behov.

Jobbeskrivelse
Som Teknisk Projektleder får du det samlede projektansvar fra ordremodtagelse til tilfredsstillende idriftsættelse hos kunderne.

Vores projekter er kundetilpassede, hvilket ofte betyder, at to projekter ikke er ens. Du kan forvente en afvekslende arbejdsdag med tæt samarbejde med kunde, leverandører og øvrig ledelse i Danrobotics. Samtidig vil du opleve samarbejde med fagspecialister og teknikere på tværs i hele virksomheden. Vi arbejder i projektteams i samarbejde med vores partnere og kunder omkring udviklingen af løsninger.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver bliver:

  • Projektafklaring i samarbejde med den salgsansvarlige. Herunder opstartsmøder med kunder, idé og analyse, behovsafdækning og kravspecifikation.
  • Udarbejdelse af projektplan, tidsplan og budget.
  • Ledelse af projekt teams i en matrix projektorganisation samt navigering inden for projektets økonomiske, ressource- og tidsmæssige rammer.
  • Kvalitetssikring og sikre at projekterne indfrier det, der er aftalt med kunderne.
  • Koordinering af kontakt med kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere.
  • Indkøb af udstyr, komponenter og andre serviceydelser.
  • Projektrapportering (internt og eksternt).
  • Projektledelse og motivering af projektteamet.

Du forventes at bidrage aktivt til Danrobotics fortsatte udvikling. Vi har et strategisk mål om at projektstyring bliver mere agil og mere ansvar ligges ud til de enkelte teammedarbejder.

Du vil have din base på vores domicil i Middelfart og må forvente rejseaktivitet i Danmark i forbindelse med kundemøder.

Din profil
Du har en teknisk baggrund. Eventuelt som Ingeniør eller Maskinmester.

  • Erfaring med teknisk projektledelse. Gerne relateret til udvikling, fremstilling og idriftsættelse af kundespecifikke løsninger.
  • Erfaring med automatisering og gerne industrielle robotter i produktionsmiljøer. Har du erfaring med svejserobotter, er det en klar fordel.
  • Erfaring med produktions optimering og visualisering af flow og processer.
  • Du er god til at lytte og kan ubesværet kommunikere på dansk, tysk, og engelsk med kunder og samarbejdspartnere.
  • Evner det gode og konstruktive samarbejde og formår at motivere folk omkring dig.
  • Skaber og opretholder et godt overblik gennem en struktureret og systematisk tilgang.

Som person trives du i en mindre organisation, hvor der arbejdes i tværfaglige teams. Du er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt og tage ansvar. Du er struktureret og kvalitetsbevidst. Du har øje for detaljer, og er samtidig i stand til at fastholde det overblik der skal
til for at sikre opgaverne bliver afleveret med tilfredshed for kunden.

Vi tilbyder
En spændende og afvekslende arbejdsplads hvor du selv har mulighed for at påvirke rammerne.

Du får ansvar og indflydelse på egne opgaver, en stor berøringsflade og fleksibilitet i hverdagen med mulighed for at bidrage til virksomheds fortsatte udvikling.

Vi lægger vægt på personlig og faglig udvikling af den enkeltes kompetencer, medarbejderinddragelse og tillidsbaserede relationer internt og eksternt.

Arbejdstid 37 timer ugentligt. Løn efter kvalifikationer.

Praktisk information
Hvis du er klar til at udfordre dig selv og forme fremtiden for teknologisk innovation inden for robotter og automatisering, så send os din ansøgning og CV til [email protected].

Du er velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingen ved Michael Friis, telefon +45 4412 7664.

Start: Hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DanRobotics Aps



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DanRobotics Aps

Fynsvejs 12B, 5500 Middelfart

Det lyder af meget at have leveret robotter til alle brancher. Ikke desto mindre er det præcis, hvad vi i DanRobotics har gjort. Vores yderst dedikerede medarbejdere har arbejdet med at implementere robotter i den danske industri i mere end 200 år til sammen. Vi kender vores robotter til hudløshed.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2483627//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.