Få opslag som dette inden alle andre

Stillingsopslag

Nord Energi A.m.b.a.



Opslået: 13. december 2023
Ansættelsesdato: efter nærmere aftale
Arbejdssted: Nord Energi Net, Hjørring

Nord Energi Net A/S søger snarest en elteknisk projektleder
Har du en elteknisk baggrund som elinstallatør, ingeniør, stærkstrømstekniker eller lign.?
Er du samtidig projektleder eller går rundt med en spirende projektleder i maven? Så er det måske netop dig, vi mangler til at hjælpe os med at fremtidssikre en fortsat stabil elforsyning til vores forbrugere og elproducenter i Vendsyssel.

Om jobbet
Du bliver en del af vores dygtige og erfarne team i afdelingen 10-0,4 kV Projektering og Vedligehold, hvor du som projektleder vil arbejde med nettilslutning af VE-anlæg, afgivning af tilbud på eksterne opgaver samt projektledelse, hvor du kommer i berøring med hele processen fra start til slutresultat.

Din opgave bliver desuden at designe og dimensionere eltekniske forsyningsanlæg, ligesom et af dine fokusområder bliver de reinvesteringer, som elnettet står overfor. Herunder planlægning af vedligeholdelsesarbejder, netberegninger for optimal teknisk og økonomisk drift samt tekniske og administrative opgaver vedr. decentrale anlæg. Vi ser også gerne, at du deltager og repræsenterer Nord Energi Net i brancherelaterede erfa-grupper og netværk.

Om dig
Du har en baggrund som elinstallatør, ingeniør, stærkstrømstekniker eller lign. Har du erfaring fra elforsyningsbranchen, er det en fordel. Du er resultatorienteret, arbejder struktureret og klar på at tage initiativ. Du er desuden god til at formulere dig på dansk, såvel skriftligt som mundtligt.

Det har samtidig stor betydning for os, at du er udadvendt og har lyst til at opsøge samt dele ud af din viden, da du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger. Som elteknisk projektleder har du mange samarbejdsflader, og det er derfor nødvendigt, at du er i stand til at skabe gode relationer.

Vi ser desuden gerne, at du på sigt kan indgå i en vagtordning.

Om Nord Energi
Hos Nord Energi Net påtager vi ansvaret for den grønne omstilling og arbejder åbent og med respekt for hinanden for at have det optimale elnet, der er klar til de store forandringer, energiinfrastrukturen står overfor. Mange af vores medarbejdere har været hos os i mange år, og du vil blive en del af et stærkt fællesskab. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at blive og udvikle dig i teamet.

Ledelsesstrukturen er forholdsvis flad og omgangstonen uformel. Vi passer på hinanden og har en god balance mellem arbejde og fritid/familieliv. Vi vil være en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere, bl.a. kendetegnet ved stolthed og engagement samt lysten til udvikling og læring.

Vi tilbyder desuden en række medarbejdergoder, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring, medarbejderbredbånd og medarbejdermobil.

Vil du være med på holdet?
Send din ansøgning med relevante bilag til [email protected]
Skriv i emnefeltet, at du søger stillingen som elteknisk projektleder.

Stillingen forventes besat snarest muligt. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jens Christian Nittegaard.

Afdelingsleder

Jens Christian Nittegaard

Tlf.: 9924 5521

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nord Energi A.m.b.a.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nord Energi A.m.b.a.

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2484297//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.