Få opslag som dette inden alle andre

Technical Solution Lead – Wastewater, Hartmann Technology

Brinch & Partners



Technical Solution Lead – Wastewater
Brænder du for at handle og sikre, at der også i fremtiden er vand til alle? Så er stillingen som Technical Solution Lead – Wastewater noget for dig. Her kommer du til at drive projektet med at reducere og optimere vandforbrug i procesanlæggene hos verdens største producent af æggebakker i støbepap. Du bliver den centrale figur i at drive Hartmann Gruppen i en udvikling mod et bæredygtigt vandressourceforbrug med så lave miljøpåvirkninger som muligt.

Stillingen:
Stillingen som TSL – Wastewater er nyoprettet. Din hovedprioritet vil blive at drive et udviklingsområde og finde løsninger til reduktion af vandforbrug, spildevandsudledning og afledte miljøpåvirkninger til gavn for alle Hartmann Gruppens fabrikker over det meste af verdenen. Alt dette i et nyopstartet teknologicenter i stor udvikling, som skal bringe Hartmann Gruppen forrest og sikre, at støbepapemballage altid vil være forbrugerens fortrukne emballage.

De primære ansvarsområder er:

  • Afdækning af miljømæssige udfordringer indenfor proces- og spildevandsområdet
  • Ansvarlig for at drive udviklingen af procesmæssige og teknologiske løsninger til brug for Hartmann Gruppen
  • Identifikation af kritiske indsatsområder, definerer de påkrævede actions, finde de rette kompetencer samt evaluere indsatsen efterfølgende
  • Sikre fremdrift af vandrelaterede projekter og aktiviteter som proces- og kemioptimering, filtrering, spildevand, m.m. relateret til miljømål for eksisterende og fremtidige fabrikker/produktion linjer
  • Opgavestyring af initiativerne, herunder samarbejde med Hartmann Gruppens globale netværk af fabrikker omkring miljøarbejdet
  • Rapporterer forbrugsdata og optimeringsfremdrift ift. Hartmann Gruppens ESG-strategi og initiativer. Medansvarlig for udvikling af en global politik for vand og fastsættelse af målsætninger for koncernen

I 2023 åbnede Hartmann Technology et teknologicenter i Kolding, hvor du og potentielle fremtidige team medlemmer vil have jeres primære base. Du vil samarbejde på tværs af forskellige fagområder, udvikle din egen rolle, samt drive de analyser og udviklingsindsatser der identificeres værende centrale for Hartmann Gruppens bæredygtighedsrejse. Du vil med reference til den daglige leder (Senior VP) af Hartmann Technology indgå i tværfaglige kompetencenetværk på Kolding kontoret og på Hartmann Gruppens globale fabrikker.

Faglige kvalifikationer:
Vi søger en person med kompetencer og erfaring med vand som en ressource i procesindustrien. Du er sandsynligvis uddannet ingeniør enten på bachelor eller kandidatniveau indenfor kemi, biokemi eller procesteknologi. Udover din formelle uddannelse vil det være en fordel, hvis du har kendskab til filtrering, anvendelse af kemi i proces anlæg samt har indsigt i rensningsanlæg.

Hovedparten af Hartmann Gruppens fabrikker ligger i udlandet, og du skal forvente ca. 30-50 rejsedage om året. Af samme årsag er det vigtigt, at du kan tale og skrive engelsk på professionelt niveau.

Dine stakeholder management evner er solide og du har gode erfaringer med tværfagligt samarbejde.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du er en idérig udviklingsperson, som brænder for den grønne omstilling og derigennem inspirerer sine omgivelser.

Personlige kvalifikationer:
Som person er du nysgerrig, entreprenant og systematisk. Din nysgerrighed gør, at du helt naturligt fordyber dig i komplekse emner, når det kræves. Du er ambitiøs, men også tålmodig mht. løsninger og projekter, og det falder dig i den forbindelse helt naturligt at afprøve grænserne for, hvor innovative løsninger det er muligt at lave. Sidst, men ikke mindst; du besidder evnen til at simplificere komplekse problemstillinger.

Du tilbydes:
Du bliver en central figur i opstarten af et nyt fagområde i virksomheden og får mulighed for signifikant at bidrage til Hartmann Gruppens strategi om reduktion af miljøpåvirkninger. Du tilbydes ligeledes ansættelse i en virksomhed med høje forventninger til fremtidig vækst pga. generel udfasning af plastemballage i verdenen. Drivkraften i Hartmann Technologys dagligdag er udvikling, produktion og salg af verdens bedste maskiner og anlæg til produktion af bæredygtig emballage. Hos Hartmann Technology får du en dagligdag i et uformelt arbejdsmiljø med stor frihed under ansvar for den enkelte medarbejder i en flad organisationsstruktur.

Om Hartmann Technology:
Brødrene Hartmann A/S har et mål om at reducere sine miljøpåvirkninger, blandt andet vand og spildevandspåvirkninger samt CO2 udledning med min. 50% senest i 2030. Hartmann Technology er det globale teknologicenter for Brødrene Hartmann A/S. Ud fra to lokationer i Tønder og Kolding udvikles maskiner, procesanlæg og hele produktionslinjer til støbning af æggebakker og frugtemballage, både til egne fabrikker og til eksterne kunder på det globale marked. Brødrene Hartmann A/S oplever stor succes, og er en virksomhed i konstant udvikling med flere udfordrende projekter undervejs, hvor netop Hartmann Technology´s evne til at forsat at levere den rette innovation og løsninger til projekterne er afgørende for den fremtidige succes. Alt i alt arbejder der ca. 60 personer hos Hartmann Technology.

Hartmann Technology er markedsledende i verden på sit område og leverer størsteparten af de maskiner og anlæg, der globalt bruges til æggebakkefremstilling.

Om rekrutteringsprocessen:
Rekrutteringsprocessen foregår i tæt samarbejde med rekrutteringsvirksomheden Brinch & Partners ved Partner Peter Bjerring som med mange års samarbejde har et indgående kendskab til virksomheden. Spørgsmål er meget velkomne og kan rettes til Peter på mobil 23 277 287 eller via mail [email protected]

Søg Stilling

Peter Bjerring
Partner
+45 23 277 287
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brinch & Partners



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brinch & Partners

Havnegade 39, 1058 København

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2490529//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.