Få opslag som dette inden alle andre

AML Specialist til Vestjysk Bank, Herning

Vestjysk Bank A/S



AML Specialist til Vestjysk Bank, Herning

AML Specialist til Vestjysk Bank, Birk
Er du en holdspiller, engageret og positiv? Drives du af at arbejde struktureret og med et højt kvalitetsniveau, og vil du være en del af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering? Så er du måske vores nye AML Specialist.

I Vestjysk Banks AML afdeling arbejder vi hver dag målrettet med at reducere bankens risiko for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Vi har en travl hverdag, så du vil med det samme blive en vigtig del af holdet.

Jobbet
Din primære opgave bliver at spotte uregelmæssigheder og afvigelser i kundens transaktioner, samt at vurdere behovet for yderligere undersøgelser. Gennem dialog med kunderådgiver og gennemgang af transaktionshistorik bliver det din opgave, at få en forståelse af kundens brug af banken, og vurdere, hvilken risiko kunden udgør for banken.

Derudover vil der løbende være andre opgaver, hvor du bidrager til bankens forebyggende indsats mod hvidvask. Det kan eksempelvis være dialog med kolleger i kundevendte enheder om hvidvaskrelaterede spørgsmål, interne kontrolopgaver, udarbejdelse af nyhedsbreve, undervisningsmateriale til kolleger i banken eller tilsvarende. Du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag, og det er derfor vigtigt, at du trives med en høj grad af frihed under ansvar.

Jobbet indeholder bl.a.:

  • Transaktionsmonitorering
  • Underretninger til Hvidvasksekretariatet
  • Rådgivning af medarbejdere i linjen omkring AML og KYC relaterede spørgsmål
  • Udarbejde og opdatere forretningsgange og politikker på hvidvaskområdet
  • Diverse kontroller på hvidvaskområdet
  • Planlægning og gennemførelse af uddannelsesinitiativer
  • Evt. ansvarlig for kvartalsvise indberetninger til Finanstilsynet

Vi forestiller os, at du…
…måske allerede har erfaring med ovenstående opgaver. En baggrund i den finansielle sektor er en fordel, men din personlighed, indstilling og dine kompetencer er det afgørende.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er analytisk, struktureret og omhyggelig i dit arbejde
  • arbejder selvstændigt og har et skarpt blik for detaljen
  • er god til at formidle dine budskaber til kolleger, som arbejder med andre områder end hvidvask
  • er god til at skabe overblik og forstår vigtigheden af at arbejde med fortrolige dokumenter og data

Som person er du imødekommende, nysgerrig og trives med forandringer. Du trives godt i et dynamisk miljø, hvor vi vægter åben og ærlig dialog højt. Og som en selvfølge bidrager du til den gode stemning og det gode kollegiale sammenhold.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads

  • En arbejdsplads med høj kundetilfredshed og medarbejdertrivsel
  • Vi prioriterer udviklingsmuligheder gennem kurser, efteruddannelse og e-læring,
  • Vi tilbyder en god pensionsordning, ekstra ferieuge, 5 omsorgsdage, ekstra ferietillæg, samt sundheds- og tandforsikring
  • Mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen
  • Stor fleksibilitet i din hverdag. Det er afgørende for os, at du har en god balance mellem familie- og arbejdsliv.
  • Vi udlever vores værdier Enkelthed, Nærvær og Handling. Det gælder overfor både medarbejdere, kunder og samfundet som helhed.

Vi ser frem til at modtage dit CV og ansøgning
Vi inviterer løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vil du vide mere eller har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte koncern hvidvaskansvarlig Louise Buchter på tlf. 31 22 56 28 eller HR Partner Helle Skjøt Pedersen på tlf. 76 72 09 73 eller mail [email protected].

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vestjysk Bank A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vestjysk Bank A/S

Industrivej Syd 13C, 7400 Herning

Vestjysk Bank A/S er en dansk bank, landets 9. største, med hovedsæde i Herning. Banken har i alt 29 afdelinger i Jylland.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2491637//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.