Få opslag som dette inden alle andre

Form dit eget drømmejob som kunderådgiver i Hammel

Sparekassen Kronjylland



Vil du skræddersy dit eget job – i et pengeinstitut, hvor vi har intet mindre end landets mest tilfredse privatkunder? Det har du mulighed for i Hammel, hvor vi oplever tilgang af nye kunder og derfor skruer endnu mere op for vores privatrådgivning.

Vi ønsker at styrke vores hold med tre nye kunderådgivere, og du kan selv være med til at forme det job, der bliver dit – alt efter dine kompetencer og ønsker. Ønsker du for eksempel komplekse kunder eller unge kunder i etableringsfasen? Vil du dedikere din tid til rådgivning, eller stortrives du også med at opsøge nye kunder? Ønsker du at supplere med mindre erhvervskunder? Det har du alt sammen mulighed for at skrue op og ned for, så du sammen med os får skabt det job, du lykkes bedst i.

I jobbet skal du:

  • Udleve din begejstring for at rådgive din portefølje af privatkunder og hver dag skabe gode kundeoplevelser
  • Være i tæt kontakt med kunderne, som du skal hjælpe og udfordre, så de har et godt økonomisk overblik
  • Sammen med resten af afdelingen at gøre endnu flere opmærksomme på det, vi kan i Sparekassen Kronjylland
  • Indgå i et inspirerende sparringsmiljø med dygtige og gode kolleger
  • Du kan glæde dig til at blive en del af en solid sparekasse, der leverer flotte resultater og de seneste år har åbnet flere nye afdelinger.

Vi forventer, at du:

  • Er god til at rådgive privatkunder og komme hele vejen rundt om deres økonomi
  • Er proaktiv. Vores kunder skal opleve, at vi er tilgængelige, og at de hører uopfordret fra os
  • Ikke bare er god til økonomi, men også til mennesker. Du kan snakke med alle typer kunder og formår at tale drømme og planer med dem
  • Kan skabe stærke og langvarige relationer med kunderne og er bevidst om deres behov for hastighed, kvalitet og opmærksomhed
  • Har et godt drive og en positiv tilgang til opgaver, kunder og kolleger. Du drives af at se muligheder og at finde løsninger
  • Måske også har interesse for at opsøge nye kunder eller rådgive mindre erhverv
  • Er god til at samarbejde og har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab

Sådan bliver du en succes i jobbet
I en nyere analyse fra Voxmeter har de danske privatkunder kåret Sparekassen Kronjylland til at have Danmarks bedste rådgivere, ligesom vi ifølge den seneste EPSI-måling har landets mest tilfredse privatkunder. Du er en succes i jobbet, når du og dine kolleger oplever, at du har fået Sparekassens værdier ind under huden og bidrager til den høje kundetilfredshed ved selvstændigt at rådgive og udfordre privatkunderne. Når dine kunder har stor tillid til dig og din faglighed. Og når du som en dygtig sparringspartner er med til at spille dine kolleger gode. Samtidig med at du er stolt af din afdeling og bidrager til dens synlighed og gode omdømme i Hammel og omegn.

Derfor skal du søge jobbet
Glæd dig til en alsidig hverdag og masser af opbakning til at gøre en forskel for kunderne. Vi tilbyder udvikling, ambitioner, attraktive produkter til kunderne, gode værktøjer til din hverdag og adgang til løbende efteruddannelse.

I Hammel venter dig et job, hvor du har stor indflydelse på din egen hverdag. Vi har korte beslutningsveje og går højt op i kundetilfredshed og medarbejdertrivsel. Derfor skal der være plads til, at vi har det sjovt, mens vi skaber forretninger og gode kundeoplevelser. Du får gode kolleger at dele hverdagen med, og vi går meget op i at hjælpe hinanden og at have et højt fagligt sparringsmiljø. Vi har også forskellige fagspecialister tilknyttet afdelingen.

Udover at du får mulighed for at påvirke afdelingens videre retning og succes, kan du se frem til fleksible rammer – også når det kommer til tilrettelæggelsen af din arbejdstid.

Søg jobbet

Arbejdssted:
Hammel
Se afdelingens team her

Jobtype:
Fuldtid

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner jobopslaget, når vi har fundet vores nye kollega.

Forventet tiltrædelse:
Efter nærmere aftale

Flere oplysninger kan du få hos:
Afdelingsdirektør Kristian Sohne: 87 62 37 55
Senior HR-partner Henriette Rugi Dahl: 26 87 29 83

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sparekassen Kronjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sparekassen Kronjylland

Tronholmen 1, 8960 Randers SØ

Vi er her for at være til gavn og glæde for vores kunder, og vi skal med vores viden og produkter gøre en positiv forskel for kunderne. Samtidig ønsker vi at drive Danmarks bedste pengeinstitut i balance. Det betyder, at Sparekassen altid skal være en rigtig god forretning, der både er kendt for gode finansielle resultater og er respekteret for den måde, som vi driver vores forretning på. En arbejdsplads, som samfundet påskønner, og hvor man som medarbejder er stolt af at arbejde.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2495353//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.