Få opslag som dette inden alle andre

Sales Engineer til teknisk løsningssalg

Coromatic



Lokation
Denmark - Roskilde

Sidste ansøgningsdato
2024-05-05

Har du et kommercielt mindset og erfaring med salg af komplekse løsninger? Har du tålmodigheden til at tage de lange træk i projektsalg? Motiveres og trives du med at deltage i salgs- og tilbudsprocesser som involverer mange interessenter?
Førende på vores felt
Vi har travlt hos Coromatic. Det har vi, fordi vi er førende specialister i at sikre uafbrudt strøm og køling til forretningskritiske funktioner.

Samfundets private og offentlige kritiske infrastruktur har brug for stabil strøm og kommunikation 24/7 året rundt. Derfor skal deres egen kritiske infrastruktur virke perfekt. Banker, hospitaler, forsvar, datacentre skal virke, og kravene til 100% oppetid stiger.

Det sørger vi for – hos Coromatic er vi eksperter i strøm, ventilation, køleanlæg og etablering og drift af datacentre. Vi har fokus på den bedste løsning for vores kunder. Vi arbejder miljøbevidst gennem stadigt fokus på energioptimering.

Det, du skal sælge
I afdelingen Solution beskæftiger vi os med salg, design, projektering og installation af forretningskritiske løsninger, herunder bl.a. datacentre, UPS- og DC-anlæg, generatorer, køleanlæg, ventilation, energioptimering, til et bredt kundesegment.

Coromatic leverer installationer både som turnkey løsninger og som delleverancer.

Som Sales Engineer i Solution skal du kunne hjælpe vores kunder med at afdække deres behov, så de får den rigtige tekniske løsning, og du skal kunne udarbejde projektet sammen med kollegaerne i Tech Design. Projekterne kan ligge i et spænd fra 1 million til +100 millioner kroner. Du starter med projekter, der matcher din erfaring, og vi udvikler din portefølje derfra.

Det, du kan forvente
Du bliver en del af vores forretningsenhed BA Solution, og skal med base i Roskilde have ansvaret for salgsprojekter i Danmark.

Solution er en enhed under kraftig vækst og udvikling, og med en god stemning. Fagligt har vi et godt mix af kompetencer og erfaring.

Du kommer til at være en del af et team af dygtige salgsressourcer, aktuelt et team på 4 Sales Engineers og to Sales Supportere Du bliver en aktiv deltager i selektering af projekter, prækvalifikation, tilbudsudarbejdelse, efterkalkulation og erfaringsopsamling sammen med kollegaer fra øvrige afdelinger i Solution.

Se frem til en hverdag, hvor dine primære opgaver omfatter

  • Håndtering af indkommende forespørgsler
  • Planlægning og kalkulation i tæt samarbejde med vores Tech Design afdeling
  • Indhentning og forhandling af priser med leverandører
  • Sammen med teamet sikre den rigtige løsning for kunden
  • Sikre den bedst mulige tilbudsdokumentation
  • Deltagelse i besigtigelse
  • Kontakt med eksterne fagentreprenører og interne kompetencepersoner

Sådan beskrives du bedst
Du har gerne en teknisk baggrund og solid erfaring fra en lignende rolle med tekniske komplekse produkter, og har arbejdet med lange tilbudsprocesser, hvilket har givet dig en god forståelse for forretning og kunder.

Du kan kommunikere ubesværet på dansk og engelsk i skrift og tale, og besidder gode IT-kundskaber (rutineret bruger af MS Office).

Vi arbejder med fortrolige data, og ansættelsen kræver, at du vil kunne sikkerhedsgodkendes på FE/PET niveau. Du skal have kørekort.

Dine referencer beskriver dig som kommercielt stærk, proaktiv, forhandlingsvant og god til at samarbejde både internt og eksternt. Du har øje på deadlines, detaljerne i både projektmateriale samt kalkulation, og din arbejdsstil er løsningsorienteret, hvor du evner at bevare overblik.

Hos Coromatic får du

  • Frihed under ansvar
  • Gode løn- og ansættelsesforhold
  • Mulighed for udvikling af din faglighed
  • Gode og engagerede kolleger
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med en uformel tone og godt humør

Løn fastsættes efter kvalifikationer.

Se en kort film om det, vi laver: Video. Du kan også læse om os på Jobindex Jobindex_Coromatic

Coromatic Danmark er en del af Coromatic Norden med Group HQ i Stockholm. Vi har mere end 600 medarbejdere i Sverige, Danmark og Norge, og er en del af E.ON gruppen. Læs meget mere her: www.coromatic.dk

Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansøgning
Der holdes løbende samtaler. Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte Vicki Rossen på +45 2332 0850. Vicki er Head of Solution Sales, og du kommer til at referere til Vicki. Besøg hendes profil på LinkedIn her: Vicki Rossen LinkedIn

Du søger stillingen direkte via den grønne tab "Ansøg nu". For at fremme processen holder vi samtaler løbende. Send derfor gerne din ansøgning og dit CV snarest.

Rekrutteringsansvarlig
Vicki Rossen
+45 2332 0850

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Coromatic



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Coromatic

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ

Coromatic sikrer adgang til strøm og datakommunikation til virksomhedskritiske funktioner. Vi er her 24/7 for vores kunder, for at sikre høj tilgængelighed og produktivitet i produktionsanlæg, for at redde liv, for at sikre uafbrudt strømforsyning, og ved at beskytte miljøet ved energioptimering.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2497167//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.