Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut til en ortopædkirurgisk sengeafdeling K1 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Vi søger en engageret fysioterapeut med erfaring inden for det ortopædkirurgiske speciale til vores ortopædkirurgisk sengeafdeling K1 i Nuuk.

Stillingen er en fastansættelse med 40 timers arbejdsuge kun i dagvagter og med fri hver weekend.

Vi tilbyder:

  • Det er en stilling der byder på masser af muligheder for faglige udfordringer og patientnære opgaver. Du vil indgå i en spændende og afvekslende hverdag, og du bliver en del af en velfungerende afdeling.
  • Du vil i hverdagen være en del af en sengeafdeling og kerneområdet er det ortopædkirurgiske speciale. Dine opgaver i ortopædkirurgien favner de indlagte patienter. Dine nærmeste samarbejdspartnere vil være ortopædkirurger, sygeplejersker og sundhedsassistenter, samt din afdelingssygeplejerske og koordinerende sygeplejerske. Derudover er der et tæt samarbejde med sygehusets fysioterapeuter, ergoterapeuter og Regionssygehusenes terapeuter.
  • En afdeling med en engageret personalegruppe som arbejder hårdt på at udføre den bedste patientpleje og behandling
  • En spændende og til tider travl hverdag og kolleger der er rigtig gode til at have det sjovt og hyggeligt og ikke mindst til at passe på hinanden
  • En arbejdsplads i stadig forandring
  • Mulighed for at arbejde med komplekse problemstillinger i et miljø, hvor det dagligt er muligt at trække på såvel mono- som tværfaglige sparringspartnere
  • Hjælp, hvis du ikke kender til Grønland/grønlandsk kultur – vi er mange som ønsker at hjælpe dig på vej
  • En aktiv personaleforening

Vi søger en fysioterapeut, der:

  • Har interesse og erfaring i undersøgelse, behandling og genoptræning af indlagte ortopædkirurgiske patienter
  • Kan se værdien i at arbejde i tæt tværfagligt samarbejde og kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt
  • Kan stå stærkt på din monofaglighed i det tværfaglige samarbejde
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres efter ønske

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • At udføre fysioterapeutisk undersøgelse og vurdering hos alle nyindlagte patienter
  • At udføre fysioterapeutisk behandling og træning hos alle relevante patienter med afsæt i den rehabiliterende tankegang
  • At afdække og udføre profylaktiske og sundhedsfremmende foranstaltninger
  • At gennemføre undervisning, instruktion og information, samt udlevering af relevant informationsmateriale.
  • At vejlede og instruere patienter i mobilisering og brug af hjælpemidler
  • At vejlede og instruere patienter i venepumpeøvelser
  • Afdække patientens bevægelsesproblemer og ressourcer og træne disse i f m mobilisering til og fra badeværelse, badesituationer og soignering
  • Sammen med plejepersonalet have særlig fokus på genoptræning ved udskrivelse/ overflytning til hjemsygehus – herunder udarbejde genoptræningsplaner i samråd med læge og DIH Fysioterapi
  • Ansvar for samarbejde med kommunerne i f m udskrivelse – herunder deltage i visitationsmøder for at sikre den gode udskrivelse
  • Afklare behov for hjælpemidler og andet hjælp i f m afrejse
  • Være forflytningsansvarlig i K1 - Undervise kolleger i forflytningsteknik
  • At udføre respirationsundersøgelse- og behandling herunder mobilisering, vejrtrækningsteknikker og evt. behandling med PEP-fløjte

Lidt om K1:
K1 er en ortopædkirurgisk sengeafdeling på Dronning Ingrids Hospitalet og en del af Kirurgisk område.

Vi er en travl kirurgisk sengeafdeling med mange spændende og udfordrende faglige opgaver i hverdagen.

Vi har et alsidigt speciale med både akutte, elektive og ambulante patienter. Vi får patienter med forskellige knoglefrakturer og patienter obs ørenæsehalscancer. Herudover arbejder vi med elektive patienter. Vi får patienter der skal have knæ- og hoftealloplastik eller som skal have tonsillektomi. Der udføres en bred vifte af forskellige sårbehandlinger, hvor patienter med kroniske eller komplekse sårtyper behandles ambulant – det kan være venøse-, arterielle-, diabetiske- og decubitus sår for at nævne et udpluk.

Vi har 18 sengepladser og er normeret til 20 fuldtidsstillinger. Tilknyttet til afdelingen har vi et sårambulatorie som varetager sårpleje af patienter der er henvist til sårbehandling. Vi er en gruppe som består af faste sygeplejersker, faste sundhedsassistenter og en fast koordinerende sygeplejerske. Vi har nu brug for flere tværfaglige kolleger, således at vi sikrer bredden i opgavevaretagelsen.

Afdelingen har endvidere egen fast tolk og en egen køkkenhjælper, som arbejder hverdag i dagtid. Om aftenen er der aftentolk på hele Kirurgisk Område.

Vi udviser respekt for hinanden og værdsætter rummelighed i arbejdsmiljøet. I afdelingen er humøret højt – og det er en væsentlig årsag til at vi går glade på arbejde hver dag. Kom og gør os selskab – så du bliver en del af vores styrke.

Om Dronning Ingrids Hospital:

  • Dronning Ingrids Hospital er et moderne hospital, der består af fire områder, psykiatrisk, medicinsk, kirurgisk og akutområdet. Fra Dronning Ingrids Hospital har vi en vejledende funktion i forhold til de 5 sundhedsregioner i Grønland
  • Vi er en gruppe af kollegaer med et godt sammenhold. Flere af os er dobbeltsproget og har den Grønlandske kultur som modersmål. Vi introducerer og deler derfor gerne vores viden med dig
  • Kirurgisk Område består samlet set af fem afdelinger: Ortopædkirurgisk/K1, Parenkymkirurgisk/K2, Børne- og barsel/svangre afdelingen/K3, Fødegang og Ambulatorium. Området ledes af en ledende oversygeplejerske og ledende overlæge

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: Efter aftale

Ansøgningsfrist: d. 30. april 2024

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske Laila Frederiksen på telefon (+299) 344867 eller på e-mail: [email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Ansøgningsfrist: 29. april 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Grønlandske Sundhedsvæsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (29.04.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2502367//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.