Få opslag som dette inden alle andre

Softwareudvikler til Cryptomathic

Bloom



Softwareudvikler til Cryptomathic

Er du drevet af høj faglighed, og har du lyst til at arbejde med sikkerhed på iOS og Android
Til vores kunde, Cryptomathic, søger vi en dygtig C/C++ softwareudvikler til deres team, som arbejder med udviklingen af Cryptomathic’s sikkerhedsløsning til mobil-apps – Cryptomathic Mobile App Security Core (MASC). Erfaring med iOS og Android er et plus.

MASC sikrer imod en lang række angreb mod mobil-apps på både iOS og Android og bruges af Cryptomathic’s kunder verden over indenfor den finansiele sektor. Der er tale om en sikkerhedskerne skrevet i C/C++, som bruges primært i mobilbank-apps og eID-app til at sikre integriteten af appen og til at etablere sikker kommunikation med backend services.

Dine ansvarsområder vil hovedsageligt være at:

  • Udvikle, forbedre og vedligeholde MASC ved brug af C/C++ og Android/iOS teknologier.
  • Designe og dokumentere nye tekniske løsninger for at styrke MASC samt bidrage til produktets roadmap.
  • Deltage i møder og kommunikation med kunder og stakeholdere for at forstå og imødekomme deres udfordringer og krav.
  • Udvikle automatiske tests samt udføre manuelle tests for at sikre høj kvalitet.

Teamet består i dag af tre udviklere og en teknisk projektleder. Atmosfæren er præget af stort fagligt engagement, samarbejde og vidensdeling. Der arbejdes efter en scrum-inspireret projektmodel med daglige stand-ups, og som udvikler kommer du til at deltage i alle aspekter af udviklingen.

Teamet diskuterer jævnligt løsningsforslag til nye eller forbedrede features med hinanden, og du er med til at præge den tekniske løsning. Der er også gode muligheder for at have kontakt med kundens udviklere i forbindelse afdækning af krav, tekniske supportsager og eventuelle præsentationer af nye features.

I dette team anvender de følgende teknologier:

C/C++, Objective C, Swift, Java, Kotlin, Gradle, Ant, Artifactory med Xray, Git, BitBucket, Jenkins, Jira, Confluence og LaTeX.

Om dig
Vi forestiller os at du:

  • har en relevant uddannelse på bachelor eller kandidatniveau indenfor softwareudvikling.
  • Har min. 3 års professional udviklererfaring.
  • Er fortrolig med C/C++ og eventuelt udvikling af mobil-apps til iOS og/eller Android i Objective C/Swift og/eller Kotlin/Java.
  • Har interesse for digital sikkerhed og anvendt kryptografi.
  • Har interesse for reverse engineering og eventuelt penetration testing.

Du tilbydes
Hos Cryptomathic finder du et spændende udviklingsmiljø og meget kompetente og hjælpsomme kolleger. Der er gode muligheder for faglig udvikling og sparring samt for at have indflydelse på dit arbejde.

Du bliver en del af et godt kollegialt miljø med mange sociale arrangementer, god humor og respekt for hinanden. Arbejdsstedet er lige i hjertet af Aarhus i lækre, nyrenoverede lokaler. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejde under hensyntagen til opgaver og samarbejde.

Mere om Cryptomathic
Cryptomathic har stor succes med at udvikle og implementere sikkerhedsløsninger til især banker og finansielle virksomheder over hele verden. Deres produkter indgår i mange forskellige sikkerhedsløsninger hos kunderne inden for områder som sikker autentificering og digitale signaturer (f.eks. netbank og juridiske dokumenter) samt nøglehåndtering (f.eks. i forbindelse med udstedelse og brug af betalingskort).

Cryptomathic er beliggende i Aarhus C og har ca. 70 medarbejdere i Aarhus. Virksomheden har salgskontorer i UK, USA og Tyskland, og sammenlagt er der ca. 100 ansatte.

​​Se mere information på www.cryptomathic.com

Kontakt gerne Dorte Pape, Senior Rekrutteringskonsulent hos Bloom på mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.
Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning, dit CV og eksamensbeviser snarest muligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bloom



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bloom

Lautruphøj 1, 2750 Ballerup

Vores kerneområde er headhunting og rekruttering med særligt speciale i rekruttering til virksomheder med fokus på IT, teknologi og digitalisering. Vi har indtil nu rekrutteret mere end 1200 medarbejdere til mere end 235 danske og internationale virksomheder. Et udpluk af de virksomheder har beskrevet deres oplevelse og indtryk af os her.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2503968//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.