Få opslag som dette inden alle andre

Stærk relationsskabende teknisk konsulent til ventilationsafdelingen

KVM-Genvex A/S



Stærk relationsskabende teknisk konsulent til ventilationsafdelingen hos KVM-Genvex i Haderslev
Er du en mester i at identificere og udnytte salgsmuligheder i et teknisk marked? Har du den nødvendige forretningsforståelse til at forstå markedstendenser og omsætte dem til salgsstrategier? Og har du det nødvendige drive til at forvandle teknisk viden til salgssucces?

Så er du måske klar til at være en del af en dansk produktionsvirksomhed, der sætter kvalitet og kundetilfredshed i højsædet? Til ventilationsafdelingen hos KVM-Genvex søger vi en passioneret og engageret salgskonsulent, der brænder for at opbygge stærke kunderelationer og forstår at være ansigtet udadtil for vores ventilationsløsninger.

Om os
KVM-Genvex er en dansk produktionsvirksomhed, med fokus på kvalitetsprodukter. Hos KVM-Genvex arbejder vi ud fra tre fokusområder: Energieffektivitet, bæredygtighed og indeklima. Når vi udvikler og optimerer vores ventilationsanlæg, gør vi det altid med et fokus på at optimere energiforbruget. Som virksomhed vægter vi bæredygtighed højt, og sikre altid, at vores anlæg lever op til nye standarder og krav. Hvis du vil læse mere om KVM-Genvex og vores produkter kan du finde det her.

Lidt mere om stillingen:
Som en nøglespiller i teamet bliver du en del af en virksomhed, der producerer højkvalitetsprodukter, og som er kendt for deres pålidelighed og effektivitet. Din rolle strækker sig ud over ”bare salg”; du bliver bindeleddet mellem kunderne, internt salg og produktionen, og det er din opgave at sikre, at kundernes behov og forventninger mødes til fulde. Derfor er det også vigtigt at du har en god menneskelig forståelse så du kan forstå og aflæse dine kunder, og i samarbejde med dine kollegaer løse opgaven og spille hinanden stærke. Placeringsmæssigt vil du primært køre ude, men også arbejde på matriklen i Haderslev. Dette vil sikre dig en god relation mellem de forskellige afdelinger som stillingen arbejder sammen med.

Dine primære opgaver vil således være:

  • At bevare og udbygge stærke kunderelationer – kunderne er installatører, rådgivere og grossister
  • Være den tekniske sparringspartner ved kundeforespørgsler og produktudvikling
  • Arbejde proaktivt ud mod salg-/byggeprojekter
  • Projektarbejde i samarbejde med interne kollegaer
  • Sikre et stærkt og tæt samarbejde med dine kollegaer i de forskellige afdelinger
  • Generelt assistere før, under og efter et projekt
  • At deltage i interne møder og kurser, samt sparre internt med kollegaer

Hvad kommer du med:
Vi leder efter en dynamisk personlighed, der motiveres af at opbygge og vedligeholde solide kunde- og salgsrelationer, samt af, at navigere mellem forskellige snitflader internt i virksomheden. Din evne til at kommunikere klart og effektivt vil være afgørende, da du vil være ansvarlig for at koordinere mellem produktionsteamet, salgsafdelingen og kunden. Derudover vil din interesse, nysgerrighed og forståelse for både det tekniske, samt hele værdikæden fra produktion over salg, til forståelse for kundens behov, være vigtig.
Dette betyder, at vi leder efter en profil med en god teknisk baggrund, det kunne f.eks. være en ventilationstekniker, en projekt- og/eller serviceleder med en teknisk baggrund eller lignede.

Derudover en profil med:
• Gode salgserfaringer fra tidligere stillinger
• En god overordnet og proaktiv struktur i tilgangen til opgaver
• Lysten til at være en del af et team og komme i mål sammen
• Samt have en kundefokuseret og løsningsorienteret attitude

KVM-Genvex tilbyder:
En teknisk salgsstilling, i en virksomhed hvor der er højt til loftet og hvor alle tager ansvar for at komme i mål. Der er et stort drive og engagement kollegaer imellem, hvorfor det også er vigtigt at have lyst til samarbejde og vidensdele. Du vil blive en del af et stærkt team med ambitiøse mål.

Hvis du brænder for at arbejde i et miljø, hvor kvalitet, engagement og samarbejde er i fokus, så er dette din mulighed for at tage din karriere videre til nye udfordringer. Søg nu, og bliv en del af et dedikeret team, hvor du kan forme fremtiden for Genvex’ tekniske ventilationsprodukter.

Sådan søger du stillingen:
Career | a JKS Company varetager rekrutteringsprocessen for os og er du interesseret i at søge denne interessante stilling, bedes du sende en ansøgning samt CV via ”søg stillingen” her.

Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Vibeke Winberg, på tlf. 7332 5756.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KVM-Genvex A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KVM-Genvex A/S

Sverigesvej 6, 6100 Haderslev

Genvex er et dansk firma, som er specialiseret i ventilation og ventilationsanlæg. Vi leverer til både private og erhverv og til større og mindre byggeri, og vi har mere end 40 års erfaring i at udvikle og producere ventilationsanlæg på vores fabrik i Haderslev.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2504569//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.