Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores nye kollega til Group Tax?

Nykredit



Har du kendskab til interne skatteforhold for store selskaber om fx selskabsbeskatning, transfer pricing, moms og lønsumsafgift, og har du evne og vilje til at prioritere og løse opgaver, når de opstår? Så kan du blive en del af vores dynamiske skatteafdeling – Group Tax – i Nykredit.

Dit nye job
I Nykredit tager vi skat seriøst. Vi er blandt de største skattebetalere i Danmark og vi vægter ordentlighed højt i vores tilgang til skat – uanset om det vedrører os selv, vores produkter eller vores kunder. Vores skattepolitik bruges aktivt, og Group Tax er en anerkendt og vellidt samarbejdspartner på tværs af organisationen. Group Tax har fokus på at sikre, at skatteprocesserne i koncernen optimeres og kvalitetssikres. Det fokus forventer vi – også med dit bidrag – at øge.

Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver tager udgangspunkt i alt, der har med Nykredits egne skatteforhold at gøre og i væsentlighed består opgaverne af skat i årsrapporten, indgivelse af selvangivelser for sambeskatningen, Transfer Pricing (vedligeholdelse, udarbejdelse af TP-dokumentation og indsendelse) samt momsforhold og lønsumsafgifter. Hertil kommer skatteopgaver for vores ejer Forenet Kredit, to fonde, Pillar II, generelt samarbejde med skattemyndigheder (Tax Governance), skatterevisioner, klagebehandling, strukturtilpasninger, rådgivning af forretningen og meget mere.

Din baggrund
Du er midt i din karriere og har appetit på mere ansvar. Du vil gerne – med god oplæring – tage det fulde ansvar for Group Tax inden for en overskuelig tidshorisont.

Vi forestiller os, at du kommer med relevant uddannelse samt erhvervserfaring med interne skatteforhold. Fx fra en finansiel virksomhed, revisionsfirma, skattemyndighed mv., hvor fra du som minimum har erfaring med skat i årsrapporten og den efterfølgende selvangivelsesproces. Du har en god regnskabsforståelse og kendskab til Excel på højt niveau.

Du skal kunne håndtere og implementere nye danske og internationale retskilder samt ændringer i forretningen, når og hvor det er relevant. Du skal være struktureret, da jobbet i høj grad indebærer planlægning og styring af processer, udarbejdelse og vedligeholdelse af interne instrukser og retningslinjer samt sikring af, at Nykredit er compliant på alle interne skattemæssige forhold.

Vi forventer ikke, at du kan løse alle Group Tax’s opgaver fra første dag. Det vigtigste er dit engagement og generelle evne til at omsætte skatteregler til praksis samt at du er en god og dygtig kollega.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af Group Tax som er en del af Jura & Skat, hvor vi er ca. 50 medarbejdere. Group Tax vil efter nyansættelsen være på tre medarbejdere.

Vi tilbyder et udviklende job i en spændende virksomhed, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt. Vi har således stor fokus på, at du får den efteruddannelse, som er nødvendigt for, at du på sigt kan løse alle opgaver i Group Tax.

Personalevilkårene er attraktive og du kan i høj grad selv være med til at planlægge din hverdag, herunder eventuelt hjemmearbejde. Vi flytter i sommeren 2024 til et nybygget hovedkontor i Nordhavn tæt på Metroen.

I den seneste årlige måling udført af FinansWatch og Wilke scorer Nykredit højest på medarbejderimage i finanssektoren.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Head of Group Tax Claus Nørgaard på tlf. 20 80 07 36. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Vi indkalder løbende til samtaler.

Om Nykredit
I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi overvejende er ejet af en forening, der repræsenterer kunderne, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af dine personoplysninger her.

By
København

Ansøgningsfrist
15-05-2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2507394//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.