Solution Architect – sæt dit præg på Netics infrastruktur
Netic A/S
Vil du være med til at understøtte Danmarks digitalisering med sikker IT-drift og hosting? Og vil du gøre det sammen med landets (nok) mest agile og rareste arkitektteam?
Bliv en del af Netic og sæt dit præg på nøgleplatforme med flere millioner brugere. Hos os står din faglige udvikling i centrum. Og det er ikke bare noget, vi siger.
Netic – kritisk IT-drift, der skaber værdi
Fra vores kontorer i Aalborg, Aarhus og København understøtter vi Danmarks digitalisering med sikker IT-drift og hosting.
Vi er driftsoperatør på store dele af det danske digitale sundhedsvæsen (bl.a. varetager vi backenddelen på Min Læge) og derudover har vi store enterprise- og finanskunder – se nogle af dem her. Vi oplever stor fremgang i alle vores forretningsområder, og derfor søger vi nu en ny arkitekt, der kan hjælpe med at sætte retningen inden for Netics fremtidige infrastruktur.
Mød dit nye arkitektteam
Du bliver en del af et agilt team på 3 erfarne arkitekter. Sammen driver vi den strategiske udvikling af Netics tekniske platforme, og vi rådgiver både kunder og Netic-ledere i at træffe optimale løsningsvalg. I teamet har vi individuelle ansvarsområder, men daglig sparring og involvering er en stor del af hverdagen.
”Uanset om man er ny eller garvet, så er der aldrig noget, der hedder dumme spørgsmål,” fortæller Jan Hovmøller Vestergaard, Senior Lead Architect og din nye kollega.
Dit team har base i Aalborg, og derfor ser vi også gerne, at du arbejder herfra sammen med os. Men du kan også få base i Aarhus, så længe du er indstillet på minimum 2-3 dage på vores Aalborgkontor om ugen.
Sæt retningen for vores infrastruktur
Som vores nye arkitekt får du ansvar for at udvikle og designe infrastrukturløsninger, der understøtter drift og hosting af vores kunders kritiske IT. Det betyder også, at du arbejder med arkitektur på flere niveauer: fra den grundlæggende infrastruktur og standardløsninger til specialiserede kundeløsninger – altid for at skabe højest mulig værdi for kunderne.
Med særligt fokus på servere, virtualisering og netværk kommer du bl.a. til at:
- deltage i presales og tilbudsskrivning, typisk sammen med vores projektledere
- udarbejde tekniske løsningsforslag, herunder analyse af kundens behov
- deltage i henholdsvis high-level og detaljeret design
- bistå i implementeringen af nye løsninger
- arbejde i spændingsfeltet mellem kunder, vores infrastrukturteams, bid managers og salg
- udarbejde tekniske løsningsbeskrivelser, så de kan indgå i bl.a. tilbud og projektplaner.
”Den ene dag tegner du de store linjer for hele Netic, den næste afklarer du behov og designer en løsning til en kunde. Det er meget varieret,” uddyber Jan.
Vi arbejder bl.a. med disse teknologier og leverandører:
- Linux, Windows, Solaris
- VMware incl. NSX og Cloud Director
- Juniper, Cisco, Brocade, Fortigate, HDS og Dell
- Docker, Kubernetes og CNCF-løsninger
- Infrastructure as Code, Terraform, Ansible og automatisering
- GitOps og CI/CD
- Azure, AWS
Agilt miljø med høj faglighed
Med vores 150 kolleger er vi ikke den største spiller i branchen. Til gengæld er vi agile og kan hurtigt tilpasse os. Det betyder også, at vi altid ønsker at være et skridt foran. Derfor tilbyder vi dig løbende uddannelse, certificeringer og deltagelse i konferencer.
Et helt særligt sammenhold
Vi har et godt og inkluderende miljø, hvor der er plads til alle. På den sociale side har vi en aktiv personaleforening, der tit arrangerer fede arrangementer – fx VIP-arrangement på Nibe Festival, Elektronik Cup, brætspilsaften og LAN-parties. Derudover tilbyder vi en sund frokostordning, sundhedsforsikring,
tandforsikring og meget andet.
Vi værner om sammenholdet og møder som regel ind på kontoret, men har du brug for hjemmearbejdsdage, aftales det med din leder.
Erfaren arkitekt med solid viden om infrastruktur
Der er flere indgange til jobbet, men vi forestiller os, at du:
- har flere års erfaring med infrastruktur – gerne fra en seniorrolle
- har indgående kendskab til basal infrastruktur, dvs. servere, virtualisering og netværk
- taler og skriver dansk og engelsk ubesværet.
Nysgerrig?
Så send os dit CV via linket nedenfor. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte COO John Zimmer på 40 58 93 33. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
Løbende
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: