Få opslag som dette inden alle andre

Stillingsopslag SEO specialist og webudviler

DS Gruppen A/S



Vil du arbejde med SEO og webudvikling i en stor international koncern?
Vi tilbyder en række spændende SEO- og webopgaver i en koncern i byggebranchen, der er i gang med en digital transformation.
Om DS Gruppens marketingafdeling
DS Gruppens marketingafdeling er i udvikling, og vi dækker alle selskaberne i koncernen. Med ny marketingchef pr. 1. juni 2023 og en digital transformation foran os, er der masser af spændende opgaver at tage fat på. DS Gruppen (ca. 900 medarbejdere fordelt i 5 selskaber) ejes af GOLDBECK (ca. 12.500 medarbejdere). Koncernsproget er engelsk, men vores daglige kommunikation foregår primært på dansk.

Vi er en lille marketingafdeling men med stort fokus på nytænkning og løsninger, der løfter os til nye højder. Med ansvar for fem websites stræber vi konstant efter at forbedre vores digitale tilstedeværelse og brugeroplevelsen.

DS Gruppens marketingafdeling har lokation på Samsøvej 2 i Hobro, hvor vi deler faciliteter med DS Flexhal (ca. 100 medarbejdere) og DS Stålkonstruktion (ca. 200 medarbejdere), men vi har også kontorer i både Aarhus og Albertslund.

Arbejdssted
Vi har en fantastisk og topmoderne arbejdsplads i Hobro (40 min. kørsel nord for Aarhus – 35 min. kørsel syd for Aalborg) med masser af goder og glæder i hverdagen.

Vi vil meget gerne se dig i Hobro, hvor marketingafdelingen ligger. Vi har dog forståelse for, at transport, familie og logistik skal hænge sammen for vores medarbejdere, så der er også mulighed for at have nogle arbejdsdage på vores kontor i Aarhus eller at arbejde en dag hjemmefra.

Dine ansvarsområder
Vi søger en erfaren SEO-specialist og dygtig webudvikler, som kan blive en nøgleperson i vores marketingteam. Ud over at håndtere alle aspekter af teknisk SEO og implementere Semrush på vores eksisterende websteder vil du også spille en central rolle i udviklingen af et helt nyt website, der skal repræsentere alle koncernens brands.

Vi har allerede et team af dygtige contentudviklere, der vil assistere dig med SEO-tekst, indhold og designforslag, men vi værdsætter også, at du selv har øje for detaljer og den digitale brugeroplevelse.

Primære opgaver

  • Implementering og optimering af SEO-strategier på tværs af vores eksisterende fem websteder.
  • Webudvikling på vores eksisterende Dynamic Web-platform, herunder opbygning af nye sider, templates og design.
  • Overvågning og analyse af websiteperformance og -trafik for optimering og forbedringer af nuværende løsning.
  • Samarbejde med eksterne partnere og interne interessenter i udviklingen af et helt nyt website – en proces vi forventer vil strække sig over de kommende år.

Krav til ansøgere

  • Min. 2 års erfaring indenfor SEO med dokumenteret succes.
  • Erfaring med teknisk SEO og kendskab til værktøjer som SemRush eller lignende.
  • Stærke færdigheder indenfor webudvikling og erfaring med Dynamic Web eller lignende platforme.
  • Sætte realistiske målsætninger og sikre, at vi når dem.
  • Evnen til at arbejde effektivt både selvstændigt og i teams.
  • En proaktiv tilgang til problemløsning og en passion for konstant læring og udvikling.

Hvad vi tilbyder

  • En unik mulighed for at være en del af udviklingen af et helt nyt website for en førende koncern i byggebranchen.
  • En enestående mulighed for at udvikle dit eget job i en professionel og global vækstvirksomhed.
  • Muligheden for at påvirke vores digitale strategi og gøre en markant forskel.
  • Blive en del af et relativt nyt team, hvor vi alle er indstillet på nytænkning, trivsel og ikke mindst resultater.
  • En lækker madordning samt mange andre personalegoder og sociale fællesskaber.

Ansøgning
Hvis du har den rette kombination af SEO-ekspertise og webudviklingsfærdigheder og er klar til at tage vores marketingindsats til næste niveau, så del din LinkedIn profil med os, send en video eller din ansøgning og CV til os. Vi glæder os til at få dig med på holdet.

Send ansøgning

Yderligere oplysninger: Tina Woods, Marketingchef · Tel. +45 60 20 39 16 · E-mail: [email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DS Gruppen A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DS Gruppen A/S

Samsøvej 2, 9500 9500 Hobro

DS Gruppen er en af Europas førende industrikoncerner inden for produktion og salg af løsninger i stål og beton til byggeri og industri. Vi holder hvad vi lover og er en professionel samarbejdspartner hele vejen rundt.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2515855//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.