Få opslag som dette inden alle andre

Teamleader

Antalis



Antalis A/S, Holstebro

Er du en dygtig koordinator og kan du lede både hverdagens mange driftsopgaver og et team af dedikerede og engagerede medarbejdere? Så kan du være vores nye Teamleder i Kundeservice i Holstebro.
Vi er en international handelsvirksomhed med et omfattende produktsortiment og mange forskellige typer kunder, og derfor er det vigtigt, at du kan bevare overblikket, koordinere, prioritere og holde styr på detaljerne.

Vores kundeservice er et centralt omdrejningspunkt i vores forretning med stor daglig kontakt til både kunder, sælgere og andre interne funktioner. Du vil blive en del af en udviklingsorienteret afdeling med fokus på salg, rådgivning, service og anvendelse af digitale værktøjer.

Dine opgaver som Teamleder i vores kundeservice vil bl.a. bestå af:

  • Operationelt driftsansvar - herunder:
    - Sparring vedr. daglige driftsopgaver
    - Ferieplanlægning
    - Opgavefordeling
    - Koordinering af ordreflow og processer på tværs af afdelinger
    - Ansvarlig for opfølgning på KPI'er
  • MUS og trivsel
  • Salgsudvikling på små kunder
  • Egne daglige driftsopgaver

Jobbet vil i første omgang være tidsbegrænset til ca. 1,5 år med baggrund i implementering af SAP, hvor du vil referere til Kundeservicechefen i Holstebro.

Læs mere omkring Antalis her: www.antalis.dk

Spillende træner med fokus på trivsel, udvikling og drift
Du får mulighed for at få et indgående kendskab til vores forretning via dine egne daglige driftsopgaver og sparring med medarbejderne samt via de gode og stærke relationer du opbygger internt, da du ved hvor stor betydning det har for det interne samarbejde og den service, som vi i sidste ende leverer til kunden.

Du er også opmærksom på, hvilken betydning trivsel har - både i forhold til at kunne præstere i dagligdagen og kunne indgå aktivt i forandringsprocesser - samtidigt med at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Der kan være gang i mange ting i løbet af en dag, og det tager du imod med en positiv indstilling.
Du sætter pris på nye udfordringer i et uformelt miljø, hvor der plads til både faglighed og fællesskab.

Teamleder med styr på systemerne
Du har erfaring fra en lignende stilling, eller måske vil dette være et naturligt næste skridt for dig. Kommerciel forståelse og erfaring med BtB kundeservice vil være en stor fordel.
Du har god erfaring med mange forskellige typer IT-systemer, og det vil også være en fordel, hvis du generelt har let ved at lære nye systemer.

Derudover forventer vi, at du skriver og taler dansk flydende og har et godt niveau på engelsk.

Lyder det som noget for dig?
Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til Kundeservicechef Susanne Hedegaard
tlf. 21 41 75 63.

Ansøgning vedhæftet relevant dokumentation indsendes ved at klikke på knappen "Søg dette job".
Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen ned, når processen er afsluttet.

Tiltrædelse sker snarest muligt efter nærmere aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Antalis
Antalis er en del af den japanske koncern KPP Group Holdings Co., som på verdensplan er markedsledende inden for distribution af papir, emballage og visuel kommunikation.

I Europa, Canada og Latinamerika er Antalis markedsledende indenfor B2B distribution af papir- og emballageløsninger og blandt de førende inden for distribution af medier og hardware til visuel kommunikation.

Hos Antalis tror vi på, at nøglen til vores succes ligger i vores medarbejderes udvikling og engagement. Vi er et kompetent og erfarent team, hvor alle er afgørende for Antalis' forretning og vores overordnede præstation. Vi står for et inkluderende arbejdsmiljø, der tilskynder til forskellige perspektiver. Hos os handler det om at investere i individuelle talenter, styrke samarbejdet på tværs af organisationen og skabe et empowering miljø, hvor vores medarbejdere kan trives og vokse.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Antalis



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Antalis

Bastrupgaardvej 8-10, 7500 Holstebro

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2517331//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.