Få opslag som dette inden alle andre

Landinspektør til Geopartner i Svendborg

Geopartner Landinspektører A/S



Er du klar til at tage en aktiv rolle i den lokale udvikling af et af Danmarks mest naturskønne områder? Og vil du være med til at konsolidere Geopartners position som kundernes foretrukne samarbejdspartner i det sydfynske? Kort sagt; vil du være en del af et team, hvor din indsats har direkte indflydelse på vores succes og på det lokale samfund? Så er det dig, vi søger, som vores nye landinspektør og kollega i Svendborg.

Om Geopartners Svendborg-kontor og fællesskabet
Geopartner er med, hvor det gælder i Svendborg og hele det sydfynske område. Du bliver en del af et stærkt team på 10 personer, som har travlt med spændende projekter i det sydfynske. Og vi ønsker at udvide med flere dygtige og kompetente kolleger i de kommende år.

Kontoret løfter en alsidig vifte af landinspektøropgaver fra det matrikulære område, ejendomsudvikling, tekniske opgaver og til ekspropriation/lodsejerforhandlinger. På kontoret finder du således masser af fagligheder at sparre med, samtidig med at du kan trække på vores mange øvrige fagligheder blandt de 230 kolleger i hele landet. Du vil specielt opleve et tæt samarbejde med kontoret i Odense og Faaborg.

De fysiske rammer er nye og moderne kontorfaciliteter i Forskerparken lige i vandkanten af Det sydfynske Øhav. Du møder ind på 2. sal til en smuk udsigt udover Svendborg Havn gennem panoramavinduerne. Frokosten indtages netop med denne udsigt, og en kage på bordet er ikke et sjældent syn – her hygger vi, omgangstonen er uformel, og vi har det godt sammen – på og udenfor arbejdet.

"På kontoret i Svendborg er der plads til hygge, og der er en god og uformel stemning. Vi har en meget social arbejdsplads, hvor der jævnligt arrangeres sociale arrangementer uden for arbejdstid. Svendborg-kontoret er et mindre kontor, så samarbejdet er tæt, og der er også altid mulighed for at få hjælp og sparring ved en kollega på et andet kontor – der er altid nogen der ved noget om noget.

Det særlige ved at være landinspektør på Svendborg-kontoret er den lokale føling med markedet man får, hvilket gør, at man føler sig som den lokale landinspektør. Det er en kombination af det sociale, den faglige udvikling og sparring med kollegaer og kunder, der driver mig og gør mig glad for at være i Geopartner.”

- Landinspektør, Frederik Hartmann Hansen
Om jobbet
Du kommer til at spille en nøglerolle i at forme både daglige opgaver og strategiske indsatsområder i Svendborg og omegn. Vi værdsætter individuelle ambitioner og kompetencer og stræber efter at skabe et arbejdsmiljø, der fremmer arbejdsglæde samt personlig og faglig udvikling.

Din dagligdag vil blandt andet byde på:

  • Projektledelse af større og mindre opgaver.
  • Tæt samarbejde og faglig sparring med dine kollegaer, hvor teamwork er i højsædet.
  • Rådgivning og servicering af kunder, hvor du bidrager til, at Geopartner fortsat opleves som en værdiskabende og pålidelig samarbejdspartner, hvor langvarige relationer er i centrum.

Om dig
Du har en ambitiøs tilgang til dine daglige opgaver og er klar på at bidrage til kontorets forsatte positive udvikling. Derudover er du faglig nysgerrig, og deler din viden med dine kollegaer på tværs af landet. Du nyder en afvekslende og fleksibel hverdag, hvor du selvstændigt kan tilrettelægge dagligdagen i samspil med nærmeste kollegaer.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring inden for det matrikulære og ejendomsretlige felt samt relaterede fagområder.
    • bidrager til et godt arbejdsmiljø gennem et positivt menneskesyn og interesse for dine kolleger.
    • trives med at arbejde selvstændigt under stor frihed samt trives med kundekontakt
    • har ambitioner om at udvikle dig, har gåpåmod og lyst til at være med til at sætte retningen og forme fremtiden for kontoret
    • fungerer i en travl hverdag, hvor man ofte skal jonglere mellem flere forskellige opgaver.

Lyder det som noget for dig?
Så giv os et uforpligtende kald. Kontakt landinspektør Thomas Brogaard på tlf. 2321 5750. Du behøver altså ikke, at trykke søg stillingen her på siden. Vi ser frem til at høre fra dig. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.

Afdeling: Rugårdsvej 55, Odense

Lokation: Svendborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Geopartner Landinspektører A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Geopartner Landinspektører A/S

Rugårdsvej 55 A, 5000 Odense C

Geopartner Landinspektører A/S er en af landets største rådgivende landinspektørvirksomheder. Vi er specialiseret i at yde kompetent rådgivning til vores kunder i hele landet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2520688//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.