Få opslag som dette inden alle andre

Brænder du for at arbejde med digitale løsninger?

Aalborg Forsyning



Har du lyst til at skabe forandringer i en stor organisation via Dynamics 365 og andre digitale værktøjer? Har du kendskab til økonomisektoren, som du supplerer med viden indenfor den digitale verden – og vil du trives som oversætter mellem de to verdener? Så er det lige dig, vi har brug for til at hjælpe med at igangsætte, udvikle og implementere digitale løsninger i Aalborg Forsyning.

I teamet Plan og Projekt i Aalborg Forsynings IT-funktion søger vi en engageret medarbejder, der vil trives med varierende arbejdsopgaver, selvstændighed i opgaveløsningen og muligheden for at holde sine IT-kompetencer skarpe.

Jobbet
Team Plan og Projekt trives i et miljø med mange bolde i luften, hvor vi ofte fungerer som den, der danner overblik og skaber en forståelsesmæssig bro mellem vores faglige specialister, IT-udviklerne, driftsmedarbejdere og evt. de eksterne rådgivere.

Vi er involveret i udviklingsopgaver, koordineringsprocesser og tværorganisatorisk vidensdeling, og arbejdsopgaven i dag ligner sjældent den i går. Fælles for vores arbejdsdage er dog, at vi bruger meget tid på dialog – at være en aktiv mødedeltager/leder, sparringspartner og inspirator er en væsentlig del af jobbet.

Aalborg Forsyning står overfor en større udskiftning af de nuværende afregnings- og økonomisystemer. Der er tale om kritiske forretningssystemer, som involverer store dele af forretningen. Det kalder på brobygning på tværs af funktioner, roller og ansvar, samt et fokus på kunderne og det visionære. På den måde håber vi, at du kan hjælpe med at lande forretningen rigtigt i det nye Dynamics 365 IT-landskab.

Arbejdet involverer naturligvis hele organisationen, men når projektet er færdigt, er det dig, der står med ansvaret for at sikre sig, at nye udviklingsønsker bliver driblet i mål – og løbende også at kunne hjælpe vores økonomiområde med den overordnede varetagelse af deres andre IT-systemer. De mange IT-systemer, som tilsammen understøtter forretningsområdet økonomi, kalder vi i Aalborg Forsyning for et produktområde – og vi har inddelt vores forretning i 7 produktområder.

Som Produktmanager for finans vil du derfor lære alle de IT-systemer at kende, som hører til i finans-produktområdet. Her er vores kommende Dynamics 365 en af de helt tunge, men du vil samtidig ikke skulle lade dig skræmme væk af f.eks. RPA-teknologi eller PowerBI. Du behøver bestemt ikke at kunne kode eller nørde i detaljen, men et godt kendskab til arbejdet med IT og digitalisering er en fordel.
Har du evnerne til selv at fikse mindre opgaver, så gør du det – og er en mere kompliceret løsning nødvendig, så overdrages udviklingen til vores udviklingsafdeling eller en af vores mange IT-leverandører. Her vil du have en funktion som opgaveleder og -koordinator, mens større projekter varetages af vores dygtige projektledere.

Dine primære opgaver:

  • Udarbejdelse af en produktstrategi og et roadmap for dit produktområde i tæt samarbejde med produktejer (økonomichefen)
  • Via forretningsindsigt at omsætte udfordringer og ideer til digitaliseringsløsninger
  • Via indsigt i data, system-arkitektur og nye digitale muligheder at deltage i kravspecificering af IT-værktøjer i samarbejde med alle typer brugere (controllere, finansmedarbejdere, forsyningsspecialister mv.)
  • Opgaveledelse og deltagelse i projekter ved udvikling, implementering og test af nye IT-værktøjer
  • Deltagelse i den fortsatte udvikling og forbedring rammen omkring produktmanagerrollen i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer
  • Prioritering og planlægning af digitaliseringsløsninger i samarbejde med de andre produktmanagere

Om dig

  • Du har en videregående uddannelse – om du kommer med en baggrund i IT, finans eller noget helt tredje er ikke afgørende
  • Du kan enten være dygtig til Dynamics 365 eller have styr på nogle af kernefaglighederne indenfor økonomifunktionen – måske kan du endda kombinere begge dele?
  • Du kan lide at kommunikere med alle typer af medarbejdere og formår at gennemføre projekter, så andre tager ejerskab og føler medinddragelse i processen
  • Du er god til at gennemskue arbejdsprocesser og at se muligheder for forbedringer
  • Du formår at holde overblik over mange forskellige opgaver på samme tid, ligesom du evner at prioritere din arbejdsindsats efter hvor behovet for løsning af opgaven er størst
  • Du kan lide at hjælpe andre med at løse både store og små problemer – uanset om løsningen er digital, processuel eller praktisk

Vi kommer ud i alle hjørner af organisationen og blandt vores nære samarbejdsrelationer er både faglige specialister indenfor forsyningsarterne, udviklerne i vores IT-afdeling og de koncernunderstøttende medarbejdere.

Sådan er vi
Team Plan og Projekt består af en projektkoordinator, 6 projektledere, samt 5 produktmanagere, hvor du bliver den sjette. Teamet har sit organisatoriske ophæng i IT-funktionen under Innovationsdirektøren.

Vi tror på at de gode løsninger skaber vi sammen, derfor prioriterer vi faglig sparring, vidensdeling og samarbejde højt. Vi har en imødekommende og uformel arbejdstone, hvor vi lægger vægt på engagement, nysgerrighed, en positiv indstilling og masser af albuerum. Derfor skal du have lyst til at gribe det ansvar, du får fra dag ét.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsestidspunkt er snarest muligt., men vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb d. 29. maj.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning. Din kontorplads vil være på Norbis Park 100, 9310 Vodskov, hvor store dele af Aalborg Forsynings medarbejdere er samlet i nyrenoverede lokaler.

Interesseret?
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Jan Bisgaard Andersen på tlf. 2519 9432.

Fakta om Aalborg Forsyning

  • 500 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Afdeling: Aalborg Forsyning - Norbis ParkAnsøgningsfrist: 29 May 2024Placering: Vodskov Norbis Park 100

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Forsyning



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Forsyning

Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2522399//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.