Få opslag som dette inden alle andre

Miljømedarbejder til ESG-området

Curia



Lokation: Søborg

Beck & Jørgensen blev etableret i 1892 og har siden da forsynet professionelle malermestre med den højeste kvalitet inden for materialer, rådgivning og service. De senere år er produkterne også blevet tilgængelige for den private forbruger.

Virksomheden arbejder hver dag på at udvikle maling og træbeskyttelse, der tager hensyn til miljøet. Derfor er 90% af produktvolumenen miljømærket med ”Blomsten”, som sikrer, at produkterne er produceret med minimum belastning for miljøet.

Læs mere om virksomheden her.

Miljømedarbejder til ESG-området
Ønsker du at arbejde med ESG i en virksomhed, der tager ansvar for miljø og bæredygtighed - og har gjort det i mange år, før det blev et samfundskrav? Beck & Jørgensen søger en Miljømedarbejder, der kan bringe virksomhedens ESG-indsats til næste niveau!

Bæredygtighed er højt prioriteret

Beck & Jørgensen er frontløbere på miljø og bæredygtighed inden for malingsbranchen, og det er et fokus, som rækker mange år tilbage. Det ses gennem en klart defineret miljøpolitik med retningslinjer for energiudnyttelse, udledninger til naturen og beskyttelse af medarbejderne på arbejdspladsen.

Det har ført til mange års miljø- og arbejdsmiljøcertificeringer, og Beck & Jørgensen var den første danske producent af maling, der fik tildelt EU-miljømærket ”Blomsten”. Derudover har virksomheden modtaget EU’s miljøpris ”European Business Awards for the Environment ” for CARE5, Danmarks første maling med Astma-Allergi Danmarks ”Den Blå Krans”.

Strategi og hands-on

Du får ansvar for at implementere og vedligeholde bæredygtighedsrapportering iht. ESG/CSRD. Arbejdet vil til en vis grad være forbundet med Beck & Jørgensens kombinerede miljøledelses- og arbejdsmiljøledelsessystem efter ISO14001/ISO45001. Derfor får du også som opgave at vedligeholde og drifte ledelsessystemet.

Dine konkrete arbejdsopgaver er:

  • Opstilling af strategier og politikker
  • Gennemførsel af dobbelt væsentlighedsanalyse (DVA)
  • Indsamling og registrering af interne bæredygtighedsdata
  • Udarbejdelse af mål og handleplaner iht. ESG
  • Rapportering af data iht. ESG

Du bliver en del af Miljøafdelingen, som er en strategisk vigtig stabsfunktion med direkte reference til direktionen, og som har både ejers og bestyrelsens engagerede opmærksomhed. Afdelingen består af i alt tre dygtige og dedikerede medarbejdere, som arbejder med berøringsflader til hele organisationen.

Den tunge miljøprofil der vægter det gode samarbejde

Miljømedarbejderen har en videregående uddannelse som f.eks. kemi-, miljø- eller bæredygtighedsingeniør. Du har gerne erfaring med eller en uddannelse inden for:

  • ESG/CSRD
  • Registrering af data til beregning af CO2 iht. Green House Gas Protokollen (GHG)
  • Miljø- og arbejdsmiljøforhold på en kemisk fabrik
  • Udarbejdelse af miljøredegørelse, auditering inden for ISO14001/ISO45001

Afhængigt af dine kvalifikationer kommer du til at beskæftige dig med flere af afdelingens øvrige opgaver. Det vil derfor være fordelagtigt, men ikke noget krav, hvis du har erfaring eller kendskab til en eller flere af følgende områder:

  • Kemilovgivning og fareklassificering iht. CLP-forordningen
  • Ansøgning om miljømærket Svanen eller EU Blomsten, bæredygtigt byggeri (DGNB)
  • LCA-beregninger (EPD)
  • Udarbejdelse af sikkerhedsdatablade for produkter
  • Farligt gods ADR

Som person er du god til at fordybe dig i detaljer, mens du samtidig har gode samarbejds- og kommunikationsevner, så du kan begå dig på alle niveauer i organisationen. Du er vant til at arbejde systematisk og målrettet.

Bliv en del af en miljøorienteret virksomhed

I denne stilling får du adgang til en spændende branche. Du bliver en del af en virksomhed som er kendetegnet ved lønsom vækst, konstante udviklingsprojekter med kunder og en mangeårig stærk miljøprofil.

Du kommer til at sidde tæt på de fleste af de kollegaer, som du har et samarbejde med, og der er et uformelt arbejdsmiljø. Du bliver en del af en hverdag med mange spændende opgaver, hvor to dage ikke er ens. Hos Beck & Jørgensen tilpasses arbejdsopgaver efter den enkeltes kvalifikationer og du får en grundig oplæring.

Nøgleværdierne i virksomheden er teamwork, lønsomhed og markedsorientering. Mange af dine kommende kollegaer har lang anciennitet i organisationen, en stor faglig viden og et godt kendskab til hinanden – og alle glæder sig til at byde dig velkommen!

Søg stillingen

Ansøgning

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Curia



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Curia

Vester Allé 7, 8000 Aarhus C

Curia er en landsdækkende rekrutteringsvirksomhed med kontorer i Aarhus, Aalborg og København. Vi har i løbet af de seneste 25 år rekrutteret tusindvis af kandidater, og vi står som en aldeles stærk samarbejdspartner til rekruttering af direktører, ledere og specialister til dansk erhvervsliv.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2524857//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.