Få opslag som dette inden alle andre

IT-Supportelev

Kamstrup A/S



Brænder du for teknik, drift og support og ønsker du at få en udfordrende og lærerig elevplads? Har du gå-på-mod og lyst til at arbejde med en bred portefølje af software og hardware? Kunne du tænke dig at prøve kræfter med IT-support i en international virksomhed?

Bliv en del af IT hos Kamstrup
Kamstrup er en dansk teknologivirksomhed grundlagt i 1946 med medarbejdere i mere end 20 lande og hovedkontor i Stilling syd for Aarhus. Vi mener ikke, at nogen bør skulle stille spørgsmål ved deres adgang til rent vand eller udsigten til en fremtid med bæredygtig energi. Vores intelligente måleløsninger gør forsyningsselskaber og samfund i stand til at reducere vandtabet og øge energieffektiviteten, idet de får indsigt at handle på og data til at tilpasse deres indsatser.

Med direkte reference til vores Support & Operations Manager, vil du indgå i vores IT Services afdelingen, som i alt består af 30 erfarne og dygtige kollegaer med forskellige baggrunde som f.eks. IT-supportere, IT-specialister, samt drifts- og supportteknikere. I afdelingen er der stort fokus på samarbejde, og den tætte kontakt med dine kollegaer giver dig derfor rig mulighed for sparring og faglig udvikling. Ydermere værdsætter vi et godt arbejdsmiljø karakteriseret af en uformel og humoristisk omgangstone.

Et elevforløb med udfordringer og ansvar
Som IT-Supportelev hos Kamstrup får du tilknyttet en mentor som løbende vil sikre din udvikling og trivsel gennem hele din elevtid. Du tilbydes en praktisk uddannelse, som kan supplere den viden du får fra dine sideløbende skoleophold. Vi tilpasser dine opgaver alt efter hvor langt du er på din uddannelse, din tidligere erfaring og dine ønsker. I stillingen vil du derfor få lov til at prøve kræfter med en lang række af forskellige opgaver inden for både support, drift og udvikling. Vi sørger for, at du bliver klædt på til at løse alle dine opgaver, selv hvis du ikke har erfaring med dem tidligere.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At deltage i løsning af support og driftsmæssige opgaver
  • At håndtere Active Directory opgaver og opsætning af Windows computere og mobile enheder
  • At fejlfinde og supportere på hardware og software
  • At supportere på AV-udstyr i mødelokaler, printløsninger, videokonferenceudstyr og lignende
  • At udføre generelle opgaver omkring analyse og rapportering af vores interne arbejde

Din personlighed er vigtig for os
Vi forestiller os, at du er en IT-Supporter- eller Datateknikerelev, som motiveres af muligheden for at bidrage til Kamstrups fortsatte succes, velvidende at din indsats gør en reel forskel. Du har gennemført grundforløbet på den 3-årige IT-Supporter uddannelse eller den 5-årige datatekniker uddannelse, og er nu klar til at prøve din viden og færdigheder af inden for det brede IT-område i en praktisk sammenhæng.

Som person er du nysgerrig og servicemindet og du trives i en alsidig hverdag med forskellige opgaver, som du elsker at løse, både alene og sammen med andre. Du forstår vigtigheden af gode kommunikationsevner, både på skrift og i tale, og du kan snakke med mange forskellige mennesker, med mange forskellige uddannelser og baggrunde.

Det er et krav at du kan skrive og tale både dansk og engelsk på et højt niveau.

Vi tilbyder mere end bare en elevstilling
Vi tilbyder gode muligheder for, at du kan styrke dine personlige og faglige kompetencer i løbet af elevtiden. Du bliver en del af et alsidigt elevprogram med det formål at give dig så god og bred en uddannelse som muligt. Du vil ydermere få chancen for at arbejde med nye og spændende teknologier i en international organisation hvor din uddannelse og udvikling er i fokus.

Vi tilbyder desuden fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening som tilbyder en række tilbud og sociale arrangementer.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Elevforløbet aftales individuelt, men der forventes opstart snarest muligt.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Support & Operations Manager, Brian W. Leth på tlf. +45 40 21 45 48.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kamstrup A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kamstrup A/S

Industrivej 28, 8660 Skanderborg

Kamstrup er blandt verdens førende leverandører af intelligente løsninger til energi- og vandmåling.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2525597//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.