Få opslag som dette inden alle andre

Arbejdsmiljøkoordinator til pharmaprojekt i Bagsværd

MT Højgaard



Arbejdsmiljøkoordinator til pharmaprojekt med en produktionsfacilitet i Bagsværd
Dette job er for dig, som trives med en bred kontaktflade og som kan planlægge og omsætte arbejdsmiljømål til praksis på en byggeplads – i tæt samarbejde med egne teamkolleger, bygherres eksterne Arbejdsmiljøkoordinatorer B og P, eksternt projektteam samt underentreprenører. Du har specifikt ansvaret for byggepladsen ift. adgangsveje samt generel info og skiltning. Men sammen skaber I en sikker arbejdsplads og har fx fælles runderinger og sikkerhedsmøder.

Din hverdag: du planlægger og træffer beslutninger på en byggeplads, der kører i 3 holds skift
Med op mod 500 timelønnede og 300 funktionærer der har deres daglige gang på byggepladsen, kræver dit job overblik og ikke mindst, at du er et kendt ansigt i dagligdagen på pladsen. Din primære opgave er at varetage koordinatorrollen. Det betyder, at du holder styr på planlægningen og tavlemøder. Og at du sørger for, at alle praktiske arbejdsmiljøopgaver efterfølgende bliver løst af dit team på fem medarbejdere.

Derudover er det dit ansvar at:

  • gå i dialog med de forskellige danske og udenlandske kolleger, der står for byggeriet
  • være med til at sikre vores vision om nul arbejdsulykker
  • have blik for arbejdsmiljø og evnen til at arbejde med mennesker
  • varetage den daglige inspektion af byggepladsen sammen med bygherres arbejdsmiljøkoordinator B og P
  • koordinere at egent projektteam opdaterer og vedligeholder byggepladstegning
  • rådgive internt om arbejdsmiljø
  • oprette/lukke Observationer i DALUX
  • undersøge ulykker og hændelser for bygherren
  • lejlighedsvist deltage i daglige møder om Toolbox
  • være ansvarlig for intern rådgivning og kursusaktiviteter, der understøtter arbejdsmiljøet

Din profil
Du kommer fra en lignende stilling og har erfaring med arbejdsmiljø på byggepladser. For at trives i jobbet og have succes, forventer vi, at du har nedenstående kompetencer:

  • Minimum 5 års erfaring med byggeprojekter
  • Arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen
  • Erfaring med koordinering og samarbejde med AMK B person
  • Erfaring med at deltage i undersøgelser af hændelser (ulykker, rapportering internt og til bygherren, AT reaktioner mv.)
  • Er en erfaren IT bruger ift. Office pakken og har gerne viden om DALUX
  • Kan arbejde tæt sammen med flere niveauer i organisationen herunder underentreprenører, underleverandører og rådgivere
  • Trives med dagligt at være ude på byggepladsen – indgå i dialog og yde støtte til produktionen samt være indstillet på at planlægge ændringer ud fra at projektet bruger 3- holds skift

Du skal kunne arbejde selvstændigt med dine opgaver og formå at igangsætte, drive og følge op på de initiativer, som du sætter i gang rundt om på byggepladsen. Derudover er det vigtigt, at du mestrer dansk og engelsk i skrift og tale, da vi har en del udenlandske kolleger tilknyttet vores projekt. Du skal trives i en hverdag med mange ad hoc-opgaver, ligesom du har overskud til at skabe relationer til folkene på pladsen. Derudover afsætter du tid til at samarbejde med dine øvrige kollegaer om arbejdsmiljøet generelt på MT Højgaard Danmarks byggepladser.

Kan du sige ja til vores værdier?
Hos os står projekterne øverst. Hver dag arbejder vi på at styrke vores projektkultur, så vi sikrer, at kunderne modtager projektet til aftalt tid og i aftalt kvalitet. Det mål bidrager du til, når du går på arbejde i MT Højgaard Danmark.

Silotankegang, hvor enhver kun har fokus på eget område, er ikke vejen frem hos os. Derfor vil du opleve, at vi ikke har sektioner med egne mål eller pengekasser. Vores vigtigste mål er at skabe gode projekter, og det gør vi som én samlet virksomhed.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektdirektør Martin Juul Witzel på tlf. +45 2270 9487. Vi vurderer ansøgninger løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt.

Hos MT Højgaard Danmark skaber vi de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Vi kombinerer vores viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år. Mød os på mth.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos MT Højgaard



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


MT Højgaard

Knud Højgaards Vej 9, 2860 Søborg

MT Højgaard er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder. Vi samarbejder med kunder overalt i Danmark og flere steder i udlandet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2527029//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.