Få opslag som dette inden alle andre

Tilbudsberegner

Lemo Recruitment



Jysk Display A/S i Viborg har travlt og mangler en Tilbudsberegner til kalkulationsafdelingen.

STILLINGEN
Arbejdsopgaverne spænder vidt, fra tilbud på mindre enkeltstående opgaver, til større og længerevarende kontraktaftaler med kunden, hvor du bliver udfordret på både kreativitet og overblik.

Opgaverne løses i tæt samarbejde og i en åben dialog på tværs af afdelingerne, og denne vigtige sparring ligger kimen til den gode kundeoplevelse igennem hele projektet.

Du vil indgå i beregningsteamet som dagligt samarbejder med kollegerne i salgafdelingen, tegnestuen og produktionen.

Dit ansvarsområde vil være beregning og udfærdigelse af tilbud på skræddersyede, kundetilpassede løsninger indenfor en bred vifte af messe- og indretningsopgaver. Du vil således stå for indhentning af tilbud via underleverandører samt diverse registreringer, indtastninger og kalkulationer i ERP-systemet.

Som en væsentlig del af af tilbudsprocessen vil du også forestå dækningsgradsberegninger, samt beskrivelse af tilbuddets delelementer. Dine opgaver vil hertil også omfatte efterkalkulationer, fakturering og overdragelse af opgaver til produktionen og projektlederen.

KVALIFIKATIONER
Den optimale kandidat har en baggrund indenfor messe- og/eller inventarbranchen, alternativt fra en indretningsvirksomhed, eller anden relateret branche.

Du kan være uddannet håndværker, konstruktør eller have en anden teknisk baggrund med en god viden om fremstilling af inventar i forskellige materialer.

Du formulerer dig godt og præcist i tale og på skrift, og begår dig ubesværet på dansk og engelsk.

Naturligvis har du en god talforståelse, og du har gerne erfaring med indhentning af tilbud hos underleverandører, herunder bl.a. konkretisering og drøftelse af løsningens tekniske udførelse før prissætning.

Ligeledes har du gerne erfaring med valg/definering af materialer til forskellige inventar og messeopgaver, og evt. erfaring med myndighedskrav til konstruktion, brandsikkerhed, m.m. vil være et stort plus.

Hertil har du en robust personlighed, og du kan via din faglighed træffe selvstændige og velbegrundede beslutninger. Samtidigt besidder du også evnen til at samarbejde bredt i organisationen.

Du trives i en til tider hektisk og omskiftelig hverdag, men er samtidig en struktureret type som kan lide at fordybe sig i at lave større udregninger og til aftalt tid.

IT KOMPETENCER:

  • Rutineret bruger af ERP-systemer og helst Navision
  • Generel erfaring med Office-pakken, og i særdeleshed Excel
  • Evt. erfaring med CAD/tegneprogram

JYSK DISPLAY A/S TILBYDER
En fast stilling i en kreativ og vækstende virksomhed med en bred vifte af arbejdsopgaver. Samtidig bliver du en del af et godt og uformelt arbejdsmiljø med kollegaer inden for flere forskellige fagområder.

Lønpakken matcher dine kvalifikationer, og der er god mulighed for personlig og faglig udvikling.

VIRKSOMHEDEN
Jysk Display A/S er en virksomhed, der lægger stor vægt på at have en virksomhedskultur, der er præget af kreative processer og samarbejde med respekt for hinandens faglighed. Vi passer på hinanden, og har en uformel og åben dialog om opgaverne, og vi er dedikerede ift. at levere de bedste designløsninger og den bedste service til vores kunder.

Vi ønsker, at vores medarbejdere bliver hos os i mange år, og vi har stort fokus på trivsel og den enkeltes mulighed for udvikling.

Bæredygtighed er også et vigtigt parameter for os. Vi har valgt at tilmelde os Science Based Targets, som er en international anerkendt standard for at arbejde med seriøst og validt data for reducering af virksomhedens samlede CO2-udledning. Vores rejse er kun lige begyndt, men vi er ambitiøse og ønsker kontinuerligt at forbedre os selv og samtidigt være med til at skabe bæredygtige løsninger for vores kunder. Kom og bliv en af os!

YDERLIGERERE INFORMATION
Rekrutteringsprocessen håndteres af lemo-recruitment ApS.

Er du blevet nysgerrig på denne meget spændende mulighed, og ser du et muligt match imellem dine personlige jobønsker og stillingens krav, så kontakt os og lad os starte dialogen.

Henvendelser vedrørende stillingen eller JYSK DISPLAY A/S, rettes til lemo-recruitment ApS, Morten Madsen på tlf. +45 2176 0776 eller mail [email protected]

ANSØGNING
Vi ser frem til senest den 15. maj 2024 at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.

Da diversitet i organisationen vægtes højt, opfordres alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen.

OBS! Desværre oplever vi indimellem, at svarmails fra os havner i spamfilteret. Vær derfor venligst opmærksom på det, hvis du mod forventning ikke modtager et svar fra os.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lemo Recruitment



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lemo Recruitment

Asmild Vænge 93, 8800 Viborg

Lemo-recruitment ApS er etableret i januar 2018, og vi leverer individ og virksomhedstilpassede rekrutterings-, konsulent- og HR ydelser til jobsøgere, offentlige og private virksomheder, organisationer og foreninger.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2529466//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.