E-commerce praktikant til efteråret 2024
Verdo
Er du i gang med en uddannelse i E-handel og brænder for den grønne omstilling?
Hos Verdo vil vi gerne være en drivende kraft i den grønne omstilling. Det kræver masser af samarbejde og udvikling, og så kræver det ikke mindst masser af god kommunikation, som kan understøtte de grønne mål og arbejdet med at realisere dem.
Til at tage del i det arbejde søger vi en praktikant, der brænder for den grønne dagsorden og som ønsker at prøve kræfter med flere forskellige opgaver indenfor E-commerce, udvikling og drift.
Vi søger en praktikant til vores E-commerce-afdeling i Verdo Go Green, som er ansvarlig for al online salg af grøn strøm samt ladeløsninger til elbiler til private og erhverv. Derudover står afdelingen for optimering af hjemmesiden, anskaffelse af leads og analyse af performance.
En vigtig del af teamet
Det er vigtigt for os, at vi kan være med til at klæde dig på til fremtidens arbejdsplads. Derfor begynder dit praktikophold med, at vi sammen lægger en plan og aftaler hvilke opgaver, der skal prioriteres, så det giver mest mulig værdi i forhold til din uddannelse, erfaringer og ønsker.
Opgaverne du bliver tilknyttet vil variere, men følgende er eksempler på opgaver og projekter, som vores praktikant kunne blive tilknyttet:
- online markedsføring, herunder Google annoncering, SEO, Paid Social, E-mail marketing m.m.
- søgeordsanalyse
- konkurrentanalyse, oprettelse af ny søgeordskampagne, opsætning af blogindlæg, teknisk SEO, affiliate marketing eller lignende
Som praktikant vil du referere til vores E-commerce Manager, og du vil indgå i et mindre team bestående af en E-commerce manager og en E-commerce specialist samt være i tæt dialog med vores salgsteam.
Ansøgning og kontakt
Praktikopholdet foregår på vores hovedkontor i Randers. Vi tilpasser praktikken efter dine ønsker og behov, men vi ser gerne, at du kan arbejde 37 timer om ugen i en praktikperiode på 3-5 måneder i efteråret 2024. Endelig start- og slutdato samt periode aftales nærmere.
Praktikken er ulønnet, men vi giver tilskud til dine transportomkostninger afhængigt af din bopæl, og der er mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage.
Vil du vide mere, så ring til praktikantvejleder og E-commerce Manager Søren Bertelsen på mobil 9191 4141
Er du den rigtige til forløbet? Klik på ansøg-knappen og send os et par ord om dig selv og vedhæft dit CV og andre relevante dokumenter.
Vi tager løbende studerende til samtale og forbeholder os retten til at indgå en aftale, når vi har fundet den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Marked
Ansøgningsfrist: 28 April 2024
Placering: Agerskellet, 7, 8920, Randers, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: