Få opslag som dette inden alle andre

Konkret projektledelse og bidrag til den grønne omstilling: Bliv ingeniørpraktikant på Danmarks største renseanlæg

BIOFOS



Konkret projektledelse og bidrag til den grønne omstilling: Bliv ingeniørpraktikant på Danmarks største renseanlæg

Vil du have en praktikplads, som giver ægte mulighed for at få praktisk erfaring med projektledelse af store anlægsprojekter og aktivt bidrage til den grønne omstilling? Så er du måske vores kommende ingeniørpraktikant til efteråret 2024 hos Danmarks største spildevandsvirksomhed. Her får du 100 dages praktisk erfaring med projektledelse.

Vi er Danmarks største inden for spildevandsrensning, og vi renser spildevandet for 1,2 mio. borgere i hovedstadsområdet. Vores mission er at skabe et bæredygtigt vandmiljø og udvinde ressourcer til nytte og gavn for dig og din by. Da kravene til renseanlæggenes kapacitet og kvalitet stiger, er vi i gang med en ambitiøs udbygningsplan til over en milliard kroner som har mange omfattende projekter.

Ansvar, medindflydelse og konkret projektledelse
Som praktikant i BIOFOS får du indblik i den spændende og udfordrende dagligdag, der er i en stor spildevandsvirksomhed. At styre store anlægsprojekter er som at lægge et kompliceret puslespil med mange brikker, der jævnligt ændrer form undervejs. Allerede fra din første dag vil du få ansvar og medindflydelse på din hverdag. Du vil blandt andet få ansvaret for dit eget projekt, hvor din rolle vil være projektleder.

Når du er praktikant hos os, ser vi dig som en medarbejder på lige fod med andre. Du forventes at tage del i de opgaver og udfordringer, som hverdagen byder på. Du får mulighed for at agere bygherre, hvor du styrer tidsplaner, holder øje med økonomien, sikrer kvaliteten og kommunikerer med entreprenører og leverandører.

Du bliver en del af anlægsafdelingen, som i dag består af 16 medarbejdere, hvoraf 11 er projektledere med forskellige tekniske baggrunde. Du kommer derfor til at arbejde sammen med både yngre og mere erfarne kolleger, som du kan lære af og få den nødvendige sparring fra.

Vi skaber rammerne for, at du får et lærerigt praktikforløb, hvor du får mulighed for at prøve dig selv af.

Vi tilbyder:

  • Lønnet praktikforløb.
  • En afdeling med godt humør.
  • Frokostordning og massageordning.
  • Konkret erfaring med projektledelse.

Ansættelsesforhold
BIOFOS følger KLs overenskomst, og ansættelsen vil ske i henhold til relevant overenskomst.

Dit skrivebord vil stå på Renseanlæg Damhusåen, Parkstien 10, 2450 København SV, men du skal forvente at være til stede på alle tre anlæg.

BIOFOS lægger vægt på et godt og sikkert arbejdsmiljø. Da vi arbejder med spildevand, er det en forudsætning, at du vaccineres ved ansættelsen. Det drejer som om følgende vaccinationer – polio, stivkrampe samt hepatitis A og B. BIOFOS betaler udgifterne til vaccinationerne.

Kunne du tænke dig at blive en del af BIOFOS?
Så send din ansøgning, CV og evt. eksamensbevis via vores elektroniske rekrutteringssystem.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Hvis du ønsker at vide mere om BIOFOS og stillingen, er du velkommen til at kontakte Programleder og praktikansvarlig Emil Michaelsen på 91 89 87 36 eller [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling:
Parkstien 10, København SV

Lokation: Renseanlæg Damhusåen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos BIOFOS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


BIOFOS

Refshalevej 250, 1432 København

BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Vi renser vandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet på vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Ressourcerne i spildevandet udnytter vi til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsynings-nettet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2530504//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.