Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til Risk Management

Beierholm



Konsulent til Risk Management
Vi søger en dygtig konsulent til at bidrage til udviklingen af vores kvalitetsstyring i Beierholm. Du vil få en central og vigtig rolle, og bidrage til at Beierholm fortsat holder en høj kvalitetsstandard. Har du mod på at udvikle dig, og bruge din erfaring som revisor eller erhvervsjurist, så er dette en spændende mulighed, hvor du får lov til at være med i drift og udvikling af Beierholms Risk Management.

Fagligt fundament
Risk Management har det overordnede ansvar for bl.a. Beierholms kvalitetsstyring og rapporteringer til direktion og bestyrelse. Vi er væsentlige bidragsydere til, at vi overholder gældende lovgivning, og derfor arbejder vi grundigt med regler og praksis, baseret på dyb faglig indsigt og erfaring. I Beierholm står udviklingen aldrig stille, og derfor er der masser af udfordringer til dig, som til stadighed søger udvikling af dig selv i takt med nye eller mere specialiserede opgaver.

Spændende opgaver
Du træder ind i frie og åbne rammer og bliver en del af Risk Management, som arbejder tæt sammen med direktionen. Du refererer til lederen af Risk Management, hvor du indgår i et team, som foruden dig omfatter 4 erfarne kollegaer. Du bliver en del af et godt samarbejde, hvor vi bruger hinanden som sparringspartnere med det formål at opnå de bedst mulige resultater. Samtidigt tager vi ansvar for egne opgaver, og vi kan lide at fordybe os og sætte os grundigt ind i tingene samtidigt med, at vi har fokus på fremdrift. Vi har en direkte og uformel omgangstone, og vi glæder os til, at du kommer og gør vores stærke hold endnu stærkere.

Har du erfaring med eller lyst til at dygtiggøre dig inden for compliance og kvalitetsstyring, er denne rolle helt ideel for dig. Alt efter din erfaring, vil ansvarsområder og arbejdsopgaver bl.a. omfatte:

  • Drift og udvikling af Beierholms kvalitetsstyringssystem
  • Intern og ekstern kvalitetskontrol
  • Børsetiske regler
  • Hvidvaskloven
  • Compliance
  • Etik og uafhængighed

Du får en bred kontaktflade og vil komme til at rådgive og støtte Beierholms mange afdelinger om relevante problemstillinger.

Det er ikke et krav, at du har erfaring med alle ovenstående opgaver, men det er en forudsætning at du brænder for fagligheden, samt at du har en stor viden og lyst til at udvikle dig sammen med opgaverne.

Du får mulighed for at påvirke dine ansvarsområder og arbejdsopgaver, og der vil altid være erfarne kolleger, som du kan sparre med.

Revisor med interesse for compliance?
Vi forestiller os, at du har erfaring som revisor, gerne med en uddannelse som cand.merc.aud. eller HD. Hvis du har en erhvervsjuridisk baggrund, er dette også interessant. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra f.eks. en revisionsvirksomhed eller en anden større virksomhed med Risk Management.

Personligt er du engageret, tager ansvar og arbejder selvstændigt. Vi lægger vægt på, at du er stabil, serviceminded og bidrager til et godt arbejdsmiljø ved at være imødekommende og god til at samarbejde. Du formår at bevare overblikket – selv i pressede situationer. Den brede kontaktflade med resten af organisationen kræver desuden, at du er positiv, udadvendt og god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder dig
Vi er en af Danmarks bedste arbejdspladser, og hos os står tingene aldrig stille. Du bliver en del af en afdeling, der er kritisk for Beierholm, vores forretning og vores udvikling, og du kommer til at arbejde tæt sammen med ikke blot resten af temaet i Risk Management, men også med direktionen, direktionssekretariatet og Beierholms andre fællesafdelinger. Vi stiller krav, men vi opfordrer også dig til at stille krav til os. Hos os er der mange muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Vi tilbyder rammer, du kommer til at vokse i som medarbejder og som menneske, og disse rammer designer vi ud fra, hvor du er i dit liv. På vores kontor i Aalborg bliver du en del af et fagligt stærke team. Vi lægger vægt på balance, trivsel, sammenhold og faglig udvikling. Vi giver dig frihed under ansvar, så du har mulighed for at planlægge din egen arbejdsdag.

I Beierholm Aalborg kan du sikre dig et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur, der vægter både mennesker, forretning og ambitioner højt. Hos Beierholm er vi stolte af at blive kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser år efter år (Great Place to Work®), hvilket også understøtter vores grundlæggende filosofi om vigtigheden af et liv i balance. Som en del af vores spændende udviklings- og forandringsrejse vil du blive en nøgleperson i vores stræben efter ambitiøse mål. Vi tilbyder samtidig attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle områder.

Ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Camilla Spanggaard Andersen på tlf. 96 34 79 53.

Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og evaluerer derfor ansøgninger løbende. Vent derfor ikke med at sende dit CV og ansøgning – vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.

Ansøgningsfrist:
Opstart: Snarest muligt

Arbejdssted: Nordjylland, Aalborg

Ansættelsesform: Fastansat

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Beierholm



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Beierholm

Voergaardvej 2, 9200 Aalborg SV

Vi er en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og vores betjening og samarbejde med vores kunder er altid forankret hos en partner og et fast team af revisorer og medarbejdere, som kender virksomheden 360 grader rundt.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2530705//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.