Få opslag som dette inden alle andre

Specialist til netværksteam

TV 2 DANMARK A/S



Odense

1. maj 2024

Vil du udvikle dine netværksevner i medieverdenen blandt dygtige kolleger?
Er du en af hverdagens helte? Dem, der bag kulisserne får det hele til at spille, så alle vi andre kan tage den gode forbindelse for givet? Kunne du samtidig tænke dig at arbejde med at etablere og drive et moderne og komplekst netværk i en medievirksomhed? Hos os stiller bl.a. stor mængder data i lyd og billeder ekstra krav til netværket. Betyder det også noget for dig at have gode og dygtige kolleger og fleksibilitet i din hverdag? I TV 2 kan du få den fulde pakke og mere til.

Bredt og vigtigt ansvar fra design til implementering og optimering
Du bliver udførende tekniker med særlig fokus på konfigurationer. Al hardwaren tager vores elektrikere sig af. Dit fokus er derfor at forstå alle TV 2 medarbejderes netværksbehov på tværs af meget forskellige roller og funktioner – så du og teamet dermed kan levere de rigtige løsninger.

Som en del af Danmarks største mediehus kommer du ikke kun til at arbejde med traditionelle kontor- og servernetværk. Du kommer også til at arbejde med netværk til Danmarks største streaming-platform og netværk til faste og mobile studier, der ofte sender under vanskelige forhold.

Hvis du gerne vil have spændende opgaver, lære nyt og udvikle dig, så finder du ganske enkelt ikke et bedre job end dette. Dine primære opgaver bliver at:

  • Designe, planlægge og implementere netværksløsninger
  • Vedligeholde og optimere miljøet
  • Definere overvågningsmetrikker og reagere på incidents
  • Dokumentere vores netværk med henblik på at muliggøre automatisering
  • Administrere, udbygge og automatisere vores Palo Alto, Cisco Catalyst og Nexus miljø
  • Understøtte sikkerhedsprojekter og andre strategiske initiativer

Samarbejdsorienteret medarbejder med netværkserfaring fra flere virksomheder
Vi leder efter dig, der både værdsætter godt samarbejde og har stor interesse i at lære nyt. Kommer du med den rigtige indstilling og attitude, så skal vi nok lære dig det, du mangler. Du skal motiveres af dialogen med brugerne og kunne se tingene fra deres side af bordet. På toppen af det skal du så have noget idekraft og viljen til spille dine ideer og tanker på bordet – vi lytter med åbne ører. Da opgaverne er mange og kompleksiteten stor, skal du også have overblik og kunne planlægge.

Derudover kan du sætte kryds ved:

  • En IT-uddannelse som fx IT-teknolog eller datatekniker
  • Erfaring med netværksdesign, planlægning, implementering og fejlfinding
  • Erfaring i at administrere og automatisere et Cisco Catalyst og Nexus miljø
  • Erfaring med administration af Palo Alto produkter
  • Forventeligt en Cisco CCNP-certificering eller tilsvarende viden
  • Danskkundskaber – du behøver ikke tale dansk, men du skal forstå dansk i skrift og tale

Dit nye team
Din primære arbejdsplads bliver TV 2s hovedkontor på Kvægtorvet i Odense, men du kommer også jævnligt til at arbejde med netværket i vores hus på Teglholmen i København. Dit nye team består af p.t. 4 teknikere og en leder. Dertil kommer du og en tekniker mere, så vi bliver 7 i alt. Der er et godt samarbejde i teamet med konstruktiv dialog og hjælpsomhed.

TV 2 som arbejdsplads
I TV 2s teknologiske område arbejder flere end 350 medarbejdere dedikeret til at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.

TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence. Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Entreprise Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.

Ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside. Ansøgningsfristen er den 1. maj 2024.

Vær venligst opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet det rigtige match.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Tenna Gaarde Falkenby
Director

[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (01.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2533552//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.