Få opslag som dette inden alle andre

Software Engineer med fokus på netværksarkitektur

TV 2 DANMARK A/S



Odense

1. maj 2024

Vil du have nøgleansvar for højt prioriteret område med masser af spændende initiativer?
Er netværksarkitektur din hjemmebane, og kunne du tænke dig at spille en vigtig rolle i at tage Danmarks største mediehus til næste niveau på netværksområdet? Så er det nu, du skal slå til.

Vi har netop samlet ansvaret for netværk i TV 2 i et nyt team – dit team. Det overordnede mål er nu at få skabt et nyt, fremtidsorienteret og softwaredefineret netværk, som du designer og er med til at implementere hands-on. Vi skal kunne etablere og vedligeholde vores netværk via kode. Det er en udvikling, der vil tage flere år og være fyldt med spændende problemstillinger og projekter, der gør en mærkbar og positiv forskel for rigtig mange mennesker.

Bredt ansvar fra analyse og design til hands-on opgaveløsning
Dit nye job handler om at tage ejerskab for vores 'netværk på tværs af lokationer, i vores datacentre samt AWS og Azure. Mere specifikt bliver dit fokus at udarbejde netværksarkitektur og netværksintegrationsarkitektur samt være udførende herpå. I store tal regner vi med, at du bruger ca. halvdelen af din tid på at forstå det nuværende setup, de fremtidige behov og derfra definerer den fremtidige arkitektur 3-5 år frem. Den anden halvdel af din tid bruger du på at være udførende på de særligt de mere komplekse opgaver i samarbejde med kollegerne i teamet.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Skabe overblik over det nuværende netværk
  • Forstå behov for de næste 3-5 år og udarbejde en fremadrettet handlingsplan
  • Definere den fremtidige netværksarkitektur med fokus på sikkerhed og automatisering
  • Sikre, at sikkerhed er en meget højt prioriteret del af løsningerne
  • Konfigurere og arbejde hands-on på udvikling og implementering af de konkrete løsninger
  • Løbende dele din viden om softwaredefinerede netværk og dermed bidrage til at øge teamets samlede viden
  • Udarbejde og sikre god dokumentation

Samarbejde i både teamet og med kolleger i andre afdelinger er helt essentielt for at kunne lykkes, så det skal du både have interesse i og være god til. Da du kommer ind i et decentralt udviklet og knap så modent setup, får du brug for dit overblik og din evne til at arbejde struktureret – bryde de store dele ned i overskuelige bidder.

Du skal også mestre det muliges kunst og dermed kunne finde løsninger på en pragmatisk måde med fokus på brugernes behov. Det kræver også evnen både at kunne forstå andre og gøre dig selv forståelig for bl.a. kolleger uden din egen viden. Sidst, men ikke mindst skal du være motiveret for en rolle, hvor du både tænker de store tanker og arbejder hands-on med at gøre dem til virkelighed. Derudover rummer dit CV:

  • En IT-orienteret uddannelse på minimum bachelor-niveau
  • 5+ års erfaring med netværk inkl. arkitektur og cloud
  • Erfaring med implementering og drift af software-definerede netværk
  • Erfaring med audio/video over netværk
  • Danskkundskaber – du behøver ikke tale dansk, men du skal forstå dansk i skrift og tale

Dit nye team
Din primære arbejdsplads bliver TV 2s hovedkontor på Kvægtorvet i Odense, men du kommer også jævnligt til at arbejde med netværket i vores hus på Teglholmen i København. Dit nye team består af p.t. 4 teknikere og en leder. Dertil kommer du og en tekniker mere, så vi bliver 7 i alt. Der er et godt samarbejde i teamet med konstruktiv dialog og hjælpsomhed.

TV 2 som arbejdsplads
I TV 2s teknologiske område arbejder flere end 350 medarbejdere dedikeret til at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.

TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence. Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Entreprise Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.

Ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside. Ansøgningsfristen er den 1. maj 2024.

Vær venligst opmærksom på, at vi rækker ud og afholder samtaler løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet det rigtige match.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Tenna Gaarde Falkenby
Director

[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (01.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2533553//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.