Få opslag som dette inden alle andre

Løsningsorienteret projektleder til succesfuld, landsdækkende el-installationsvirksomhed

Curia



Electable A/S arbejder med el-entrepriser i større byggeprojekter og projekter i hele landet; ikke mindst på Sjælland, hvor man sætter pris på nordjysk ordentlighed. Staben er på 10 medarbejdere, da de udførende elektrikere indlejes efter behov fra en underleverandør. Virksomheden ejes i dag af administrerende direktør Michael Saxtoft og teknisk direktør Mats Bach Nilsson i et ligeværdigt partnerskab.

Electable A/S er for nylig flyttet ind i moderne, lyse lokaler på 8. sal i Kattegat Silo i Frederikshavn, hvor udsigten er formidabel; både forretningsmæssigt og ud af de store panoramavinduer.

Se mere her

Løsningsorienteret projektleder til succesfuld, landsdækkende el-installationsvirksomhed
Er du den, der kan sikre levering af større el-entrepriser til aftalt tid, kvalitet og pris? Kan du lede projekterne gennem sparring og et godt samarbejde med dine kolleger, udførende håndværkere og samarbejdspartnere? Så har du her mulighed for et spændende job i en nyoprettet stilling hos Electable A/S.

Projekt- og personaleledelse

Som Projektleder er du til stede på byggepladsen i det daglige, og som hovedregel kører du et projekt ad gangen. Hvis beliggenheden kræver, at du er væk hjemmefra, vil du som oftest kunne have en fire-dages uge, når ellers projektet kører, som det skal.

Du refererer til virksomhedens tekniske direktør, og du vil få stor indflydelse på opbygning og udvikling af stillingen.

Du vil komme til at arbejde med:

  • Projektledelse af større el-entrepriser på byggepladsen
  • Daglig ledelse af de tilknyttede håndværkere, som hyres ind fra en samarbejdspartner
  • Indkøb og koordinering med leverandører
  • Planlægning, prioritering og koordinering med andre entreprenører og myndigheder
  • Løbende kontakt til bygherre
  • Tæt kontakt til hovedkontoret i Frederikshavn
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver

Stillingen indebærer stor frihed under ansvar, da du er ’den, der er den’ på byggepladsen i det daglige.

Dygtig projektleder, der tager ansvar og er proaktiv

Du har en baggrund som elektriker, el-installatør, maskinmester eller tilsvarende og har erfaring med elektriske installationer. Måske har du også et certifikat i projektledelse. Du kender til de ovenstående opgaver og ved, hvordan man skaber overblik og sikrer fremdrift og rettidighed. Du behersker engelsk på forhandlingsniveau, både mundtligt og skriftligt. Derudover er du en rutineret bruger af Microsoft Office, herunder Excel, og du har interesse i at lære og anvende nye IT-løsninger. Endelig er det en fordel, hvis du har kendskab og erfaring med Kalkia eller tilsvarende beregningsprogram og/eller projektledelsesværktøjer.

Som person arbejder du struktureret og selvstændigt, hele tiden med fokus på kvalitet og ordentlighed. Du evner at håndtere mange deadlines og bevare overblikket i en hverdag, hvor tingene ofte går hurtigt. Som Projektleder vil du få en bred kontaktflade, og det er derfor vigtigt, at du besidder gode kommunikative evner, både internt og eksternt samt forstår at skabe gode relationer. For at få succes i rollen, skal du være en udpræget teamplayer, have drive og være et passioneret menneske, der smitter positivt af på dine omgivelser.

Stor fleksibilitet, god ledelse og højt til loftet

Du får en spændende og udviklende stilling med stor indflydelse på virksomhedens drift og udvikling. Du bydes velkommen i en kultur baseret på omtanke, ordentlighed, ærlighed og glæde, hvor god ledelse er i fokus. Desuden får du gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du får muligheden for at sætte dit præg på jobbets videre udvikling i tæt samarbejde med den øvrige organisation.

Electable tilbyder en varieret hverdag og gode udviklingsmuligheder. Desuden tilbydes en attraktiv gagepakke, bil, pension, sundhedsforsikring, diæter inkl. logi, fritvalgsordning mm.

Søg stillingen

Ansøgning

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Curia



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Curia

Vester Allé 7, 8000 Aarhus C

Curia er en landsdækkende rekrutteringsvirksomhed med kontorer i Aarhus, Aalborg og København. Vi har i løbet af de seneste 25 år rekrutteret tusindvis af kandidater, og vi står som en aldeles stærk samarbejdspartner til rekruttering af direktører, ledere og specialister til dansk erhvervsliv.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2533610//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.