Få opslag som dette inden alle andre

Content Manager

Resights



Resights Copenhagen Full-time

Salary Competitive

Hejsa! 👋

Siden du har fundet vej hertil, antager vi, at du gerne vil vide mere om vores fuldtidsposition som Content Manager? Super godt! Men først burde vi måske fortælle dig mere om, hvad vi laver og endnu vigtigere, hvorfor.

Resights startede med en vision om at konsolidere ejendomsdata på en enkelt platform - for at spare tid og forbedre beslutningstagningen. Slut med rodede regneark eller mavefornemmelser 😵‍💫 Siden da har vi, gennem et usædvanligt tæt forhold til kunderne, udviklet platformen enormt. I dag dækker platformen mange forskellige use cases og er meget mere end en database. Alt fra at finde nye investeringsejendomme til at analysere byer eller automatisere breve til ejendomsejere. Den røde tråd er ejendomsdata, og hvordan vi kan gøre det muligt for vores kunder at drive mere forretning.

Så kort sagt, det er Resights. Men i virkeligheden er det, der virkelig definerer os, de 45 mennesker bag vores software. En samling af nørdede holdspillere, som på tre år har bygget en af de hurtigst voksende startups i Danmark, med over 1100 kunder. Endda med en positiv bundlinje og uden nogen VC-check. Vigtigst, har vi haft det hamrende sjovt undervejs, fordi det er en del af vores DNA (læs vores kulturmemo her ) 🧬

Om dig
Vi tror ikke særligt meget på en lang liste af krav. Vi tænker dog, at du som minimum er dansktalende, da vores kunder hovedsageligt er danske. Du er hamrende nysgerrig inden for content marketing, og du har en flair og erfaring med at formidle emner og produkter skriftligt. Derudover er det et plus, hvis du har et indgående kendskab til SEO og en grundlæggende forståelse for de forskellige markedsføringskanaler (primært Google og LinkedIn).

Derefter er det en vurdering af hvordan dine talenter passer til arbejdet, her benytter vi os af en test, samt hvordan du klarer det i en case, som simulerer en arbejdsopgave. Det tror vi er den mest fair måde at gøre det på, så det ikke omhandler andet end dine evner til at løse opgaverne. Så kan du få en arbejdsdag, du ikke vil hjem fra. Ret simpelt.

Lad os være konkrete, vi forestiller os dit ansvar ser sådan her ud

Marketing er et nyt team i Resights. Ambitionerne er store, og du bliver en afgørende del af vores lille team på tre. Vi skyder ikke med spredehagl, men fokuserer indsatsen på få kanaler, hvor vi kan eksekvere grundigt.

Vores kunderejse er lang, så vi fokuserer på at skabe værdi for kunderne, inden vi taler om vores eget produkt. Vi skaber værdi gennem uddannelse. I første omgang har vi lavet et indholdsunivers, som står på tre ben: Ordbog , Blog og Cases . Snart vil vi gerne udvide med faglige rapporter, hvor aktører fra branchen skal interviewes, og indsigter fra vores platform skal inkluderes.

Content er kernen i vores marketingstrategi, og vi er kompromisløse, når det kommer til at skabe det bedste indhold på internettet. Ambitionen er, at Resights skal være den absolut førende hjemmeside i Danmark, når det kommer til at få svar på sine spørgsmål og viden inden for ejendomme.

Vi leder efter én, der ønsker at være med til at eksekvere og udvikle vores content strategi, så vi kan bygge en velsmurt content marketing-maskine, der genererer omsætning.

I første omgang bliver dit fokus at udvikle på vores SEO fokuserede indhold. Det inkluderer optimering af eksisterende indhold og forfatning af nyt indhold. Alt efter emnets kompleksitet, så kan nyt indhold blive forfattet på tre måder: 1) Vi skriver det selv 2) Vores content-bureau skriver det 3) Vores gæstebloggere skriver det. Vores gæstebloggere er eksperter inden for et felt i ejendomsbranchen, og de kan derfor skrive indlæg, som er mere holdningsbaserede.

Det indhold, som vi ikke selv forfatter, skal strømlines og gennemlæses inden vi publicerer det - Og du får ansvaret for at koordinere dette. Men det er mest afgørende, at du elsker at formidle komplekst indhold i et letlæseligt format.

Du kommer til at skabe resultater i følgende områder.

  • Udarbejdelse af content og planlægning
  • Håndtering af bureau og gæstebloggere
  • SEO-optimering

På sigt ser vi dig sætte retningen samt eksekvere på nyt content på tværs af vores kanaler og kundegrupper. Vi er lige begyndt, og derfor tilegnes evnerne i høj grad med opsmøgede ærmer, hvor du selv er med til at skrive opskriften - det tror vi også er den hurtigste måde at lære på.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Resights



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Resights

Ewaldsgade 9, 2200 København NV

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2535207//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.