Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk afdelingsleder til Ullerup Bæk Skolen, afdeling Nr. Allé – 7. - 9. klasse

Fredericia Kommune



Vi søger en dygtig pædagogisk afdelingsleder til vores lederteam på afd. Nørre Allé, som sammen med afdelingsskolelederen har ansvaret for personale og elever i overbygningen.

Du har som leder lyst til at arbejde med elever, forældre, engagerede og dygtige medarbejdere og en ledergruppe, som samarbejder tæt om udviklingen og driften af skolen. Skolen har elever og familier fra alle samfundslag og med mange nationaliteter, og du skal være interesseret i at arbejde med en bred elevgruppe.

Bring skolens kvaliteter ind i fremtiden
Ullerup Bæk Skolen er Fredericia Kommunes idrætsskole og samarbejder med Team Danmark. Desuden arbejder vi aktivt med at etablere KompeTEK til fremtiden, hvilket indebærer udvikling af teknologiske læringsrum.

Skolen består af to basisskoleafdelinger, en overbygningsafdeling med ungemiljø, en fritidsafdeling og en daginstitution. Du bliver en del af ledelsesteamet i overbygningen, som samler bl.a. eleverne fra vores to basisskoleafdelinger i en afdeling med elever fra 7.- 9. kl., hvor der er ca. 400 elever og 40 medarbejdere. Derudover bliver du en del af Ullerup Bæk Skolens samlede ledergruppe, hvor skolens i alt 10 ledere fra både skole og fritid arbejder tæt sammen om at udvikle skolen. Din rolle indebærer at lede og gå forrest, når Ullerup Bæk Skolens fælles visioner, mål og ambitioner skal omsættes til handling. Du forventes også at håndtere generelle ledelsesopgaver i afdelingen.

Der kan være travle dage, men det skal være rart at gå på arbejde. Vi hjælper altid hinanden, og derfor møder vi hinanden i øjenhøjde og med tillid.

Fagligt har du

  • en læreruddannelse og interesse i at være med til at løse organisatoriske opgaver og udfordringer
  • pædagogisk indsigt og forståelse og kendskab til pædagogisk lederskab
  • interesse for generelle administrative ledelsesopgaver som f.eks. fag- og skemalægning.

Ledelsesmæssigt er du

  • interesseret i at lede en selvstændig og kompetent medarbejderstab, der værdsætter en initiativrig, innovativ, ordholdende og inspirerende leder
  • en leder med en synlig lederprofil, der anerkender, lytter og medvirker til at skabe gode rammer for personalets personlige, faglige og professionelle udvikling
  • kommunikerende, og du skaber resultater gennem tydelighed, involvering, dialog og opfølgning
  • god til at håndtere konflikter og udfordringer i dialog med børn, personale og forældre
  • klar til at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø.

Personligt er du

  • robust, og du kan håndtere en hverdag med mange udfordringer
  • en engageret og initiativrig ildsjæl, der formår at motivere medarbejdere og elever
  • nærværende og imødekommende over for alle skolens elever og voksne
  • positiv, konstruktiv og kan håndtere alle situationer med overblik og ro.

Vi tilbyder

  • En spændende lederstilling med gode rammer
  • Mulighed for selv at sætte dit præg på stillingens indhold
  • Mulighed for stor personlig ledelsesudvikling
  • Et godt, hjælpende og opbakkende kollegialt lederfællesskab på tværs af skolens afdelinger og på tværs af skoledistrikterne i Fredericia Kommune.

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsskoleleder Nils Jørgensen, 7210 5832 for yderligere information og aftale om besøg på skolen eller distriktsskoleleder Curt Graugaard Jensen, [email protected] for yderligere information.

Du er meget velkommen til at besøge skolen, inden du sender din ansøgning.

Læs mere om Ullerup Bæk Skolen: https://ullerupbaek.aula.dk/

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse 1. august 2024.

Ansættelsessamtaler
1. samtale forventes afholdt 10. juni 2024 fra kl. 16.00.
2. samtale forventes afholdt 13. juni 2024 fra kl. 15.00.

Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal forvente at gennemføre en personprofiltest, opgive relevante referencer samt besvare en eller flere ledelsesrelevante cases.

Ansøgningsfrist
3. juni 2024, kl. 12.00.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Afdeling: Afd. Nørre Allé

Ansøgningsfrist: 03 June 2024

Placering: Nørre Allé 5, 7000, Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fredericia Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fredericia Kommune

Vendersgade 30D, 7000 Fredericia

Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2535729//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.