Få opslag som dette inden alle andre

Copywriter hos PK Medier

PK Medier ApS



Om arbejdspladsen
Vi er et online og kreativt bureau med base på Amager i København, der udvikler digitale strategier og kreative løsninger. Vi er et ungt team, som alle trives i et kreativt miljø med højt til loftet.

Som team er vi en samling af strategiske, tekniske og kreative hjerner, der prioriterer de gennemarbejdede løsninger, og vi opererer ikke med samlebåndsmentalitet.

Kunder, vi blandt andet arbejder med:
Om stillingen
Vi savner en kollega i vores kommunikationsteam, der kan stå for den primære planlægning af kommunikationen med kunden, indenfor de kommunikative indsatser. Vedkommende skal trives med at være hurtig på tasterne, og formår at formidle gennem medrivende og engagerende tekster, for vores store kundeportefølje.

Foruden den skarpe daglige formidling, vil du beskæftige dig med projektstyring, kundemøder, deltagelse i kreative workshops med vores interne design- og konceptudviklingsprocesser samt SoMe strategi planer og content.

Stillingen er fuldtid og med løn, baseret på erfaring og kvalifikationer.

Som Copywriter bliver du selvkørende, får spændende formidlingsopgaver, hvor kunderne varierer både i størrelse og branche – fra restaurationskoncerner til webshops.

Du får erfaring med direkte dialog med kunder og være kreativ i implementeringen af kundens ønsker, eksekvering af content på sociale medier samt SEO implementering.

Det er en fordel, hvis du kan opstarte hurtigst muligt.

Dine arbejdsopgaver
Tekstforfatning til online platforme

Korrekturlæsning og kvalitetssikring af kommunikative projekter

Deltagelse i status- og strategimøder

Foretage strategiske analyser, herunder søgeordsanalyser & konkurrentanalyser

Ansvar for kundedialog og sparring om koncepter

Eksekvering af content på sociale medier

Oplæg og roadmaps på projekter til kunder

Deltagelse i kreative workshops for konceptudvikling

Assistere i øvrige aspekter af SEO-processerne for at skabe optimeret indhold

Dine kvalifikationer
Brænder for at formidle gennem tekst og har styr på de grammatiske regler

Har formidlingsevner til at lære kunder op i SEO venlig tekstforfatning

Hurtig på tasterne, men går ikke på kompromis med kvalitet

Tidligere kendskab til SEO er ikke et krav, men en fordel

Tidligere erfaring med copywriting til digitale platforme

Har interesse i, og trives med, at arbejde dynamisk med flere typer kunder

Vi søger en kollega som...
Har læst på en videregående uddannelse, inden for markedsføring, kommunikation eller lignende

Har lysten og engagementet til at arbejde professionelt med tekstforfatning og konceptudvikling

Er udadvendt, trives i teams og ikke er bleg for at hjælpe, hvor der er behov – og at bede om hjælp, hvis du behøver det

Formår at arbejde struktureret – selv når der i perioder er travlt

Har et ønske om at arbejde i et dynamisk miljø, hvor man ofte har mange bolde i luften

Kan bidrage til kreative workshops, hvor teksten er i fokus

Det får du hos PK Medier
Altid det bedste udstyr
Vi kan godt være lidt nørdede, når det kommer til udstyr. Derfor har vi altid state of the art udstyr – det gælder alt fra vores kameraudstyr til vores kaffemaskine.

Sociale aktiviteter

Godt kollegaskab er vigtigt for os, og vi går meget op i at tage ud og spise sammen, en gang i mellem, og drikke en fredagsøl, inden vi går på weekend.

Kreative løsninger
Der er både fysisk og metaforisk højt til loftet hos PK Medier, og vi ved, at for at skille os ud, skal vi skabe rum til at tænke kreativt og skabe løsninger ud fra data, kreativitet og sparring.

Suveræn kaffe
Vi har en espressomaskine, så du kan prøve kræfter med latte art eller bare lave en espresso, hvis du vil smage kvaliteten af bønnerne fra Copenhagen Coffee Lab.

Vidensdeling & kurser
Vi er ikke fan af siloer, og vi er helt overbeviste om, at vi opnår de bedste resultater ved at arbejde sammen på tværs af faglighed og arbejdsområder. Vil du gerne blive endnu bedre? Lad os finde den bedste løsning!

Frokostordning
Vi sørger for frokosten, så du slipper for lunkne madpakker, og for, at du får et sundt og mættende måltid. Vi ved, at uden mad og drikke, duer helten ikke. Hertil kan v også byde på sodavand og endda en øl eller gin & tonic ved fyraften.

En del af PK Medier
Udover at blive en del af et team, hvor du både får dine egne ansvarsområder, inden for dine arbejdsområder og -opgaver, der skal løses i samarbejde med teamet, bliver du også en del af hele vores marketingsbureau.

I alt består vi af 15 kolleger, der brænder for online markedsføring, og du kommer til at arbejde sammen med alle – på tværs af faglighed og primæropgaver. Vi er bosat i nye store lokaler på Amager, hvor vi har plads til at vokse.

Den gode
arbejdsplads har..

Arbejdsglæde & kollegakarma

Et voksende ambitiøst og kreativt hold

Plads til, og prioritering af, personlig & faglig udvikling

Hvem skal du arbejde sammen med?

Mød Helle

SEO & Paid Social SPECIALIST

Helle er SEO og Paid Social Specialist hos PK Medier og været en del af kontoret i snart tre år, og sidder dagligt med kundedialog.

Mød Mads

SEO SPECIALIST

Mads er SEO Specialist og har været kontorets tekniske go-to i to år. Han har det store tekniske overblik og sikrer Google detaljerne.

Mød Peter

CEO & PPC SPECIALIST

Peter er CEO og stifter af PK Medier og har sammen med kontorhunden, Molly, sikret resultater siden dag ét for 8 år siden.

Mød Zoe

GRAFISK DESIGNER

Zoe er digital designer hos PK Medier og har glædet kontoret med sine grafiske og nytænkende design siden sommeren 2023.

Mød Jannik

WEBUDVIKLER

Jannik sidder til dagligt med teknisk SEO optimering af vores kunders hjemmesider og stiller skarpt på UI og udvikling af tekniske web løsninger.

Mød Klara

CLIENT MANAGER

Klara håndterer blandt andre kontorets kundecases, performance tracking, rapportering, og hun sidder med sparring og dialog med vores portefølje af kunder.

Helle Dyhr, Projektleder

Ansøgning og kontakt
Vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål til stillingen som Copywriter, er du velkommen til at skrive til os. Stillingen er fuldtid.

Send din ansøgning til Helle på [email protected]

Send ansøgning

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PK Medier ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PK Medier ApS

Bredgade 19 C, 1260 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2536056//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.