Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til digital udvikling og porteføljestyring

Røde Kors



Er du passioneret omkring digital transformation og har erfaring med at udvikle nye digitale løsninger? Har du et skarpt øje for porteføljestyring og en stærk forståelse for, hvordan digital innovation kan forbedre organisatoriske processer og understøtte velfærdstjenester? Så er du måske vores nye konsulent i digital udvikling og porteføljestyring i Røde Kors´ nationale afdeling.

Hos Røde Kors arbejder vi for at gøre en forskel for mennesker i nød. I Danmark gør vi det gennem flere 1.000 sociale aktiviteter forankret i vores godt 200 lokale afdelinger og gennem en række centrale aktiviteter forankret på vores hovedkontor. Vores digitale løsninger og indsatser har i stigende grad betydning for at vores hjælp kan nå de rette mennesker landet over. I takt med at behovet for digitalisering vokser, søger vi en dygtig kollega, som kan hjælpe os med at identificere, kvalificere og styre vores digitale portefølje.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Porteføljestyring af eksisterende og nye digitale løsninger samt udviklingsprojekter
  • Rådgivning af og samarbejde med kollegaer om kvalificering og udvikling af nye digitale løsninger
  • Understøtte værdimæssig gevinstrealisering og effektiv risikostyring i vores digitale projekter
  • Bidrage til strategiske drøftelser og understøtte forandringsledelse inden for digitalisering i national afdeling
  • Tæt samarbejde med digitaliseringsafdelingen for at koordinere nationale og lokale digitale behov

Vi leder efter en kollega, der:

  • Har solid erfaring med digital porteføljestyring og udvikling af digitale projekter
  • Er dygtig til brugerfokuseret digital udvikling og forstår komplekse systemlandskaber
  • Besidder stærke analytiske og metodiske færdigheder, samt erfaring med datahåndtering og GDPR.
  • Har en strategisk forståelse og er stærk i kommunikativ formidling herunder stærk i oversættelse mellem tekniske og forretningsmæssige behov
  • Har fokus på at sikre godt samarbejde og stærke relationer både indenfor national afdeling og med kollegaer i digitaliseringsafdelingen
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med udvikling af digitale løsninger til frivillige og/eller udsatte målgrupper - men ikke et krav

Din kommende arbejdsplads
Du bliver en del af et engageret team i national afdeling, hvor vi værdsætter faglighed, trivsel, og et godt samarbejde. Du kommer samtidig til at have tæt samarbejde med kollegaerne i vores digitaliseringsafdeling. Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø, hvor ingen dage er ens, og hvor du vil have en afgørende rolle i vores digitale udvikling.

Dine ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger Røde Kors’ fælles overenskomst med AC og HK. Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokostpause. Arbejdstiden er fleksibel og med mulighed for at arbejde hjemme dog max 1-2 dage om ugen. Stillingen er placeret på Røde Kors' landskontor på Blegdamsvej i København.

Ansøgningsfrist og spørgsmål
Er du interesseret? Send din ansøgning via Røde Kors' hjemmeside senest 10. maj 2024. Første samtaler afholdes den 22. maj og 2. samtaler den 25. maj 2024. Tiltrædelse den 13. august 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sekretariatsleder Marie Degn Bertelsen ([email protected]) eller digital konsulent Lenette Langgaard ([email protected])

Stillingen søges via Røde Kors' hjemmeside: www.rodekors.dk/om-os/job

Send ansøgning

Del på:

Ansøgningsfrist:
10-05-2024

Tiltrædelse:
13-08-2024

Arbejdssted:
København

Yderligere oplysninger fås hos:
Marie Degn Bertelsen, [email protected]
Telefon: 3123 6443

Hjemmeside:
http://www.rodekors.dk

Kontoradresse:
Blegdamsvej 27 2100 København Ø

Røde Kors
Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.

Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 192 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Røde Kors



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Røde Kors

Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Omkring 13 millioner frivillige i 192 lande udgør kernen i Røde Kors. I Danmark er vi næsten 35.000 frivillige. Røde Kors har gennem mere end 150 år bygget på den samme idé. Vi hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion. Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik. Men vi har holdninger og taler de sårbares sag.

Arbejdspladsen har lige nu 300 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 5 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2536400//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.