Få opslag som dette inden alle andre

Laborantpraktikant til Minerva Imaging

MINERVA IMAGING ApS



Ønsker du en flyvende start som laborantpraktikant, hvor dit bidrag gør en forskel? Betyder en spændende og alsidig hverdag, en solid uddannelse og trygge rammer noget for dig, så send gerne din ansøgning til os.

Jobbet som laborantpraktikant hos Minerva
Du vil indgå som en vigtig del af et dynamisk tværfagligt team bestående af forskere, dyrlæger, laboranter og dyreteknikere. Vi løfter sammen arbejdsopgaverne relateret til studier for vores samarbejdspartnere.

Hos os er det vigtigt, at du får en god uddannelse, og at du trives. Derfor vil du få tilknyttet både en uddannelsesansvarlig og en buddy. Du vil komme til at prøve kræfter med forskellige områder af forretningen. Ud fra dette og dine ønsker vil du sammen med din uddannelsesansvarlige planlægge dit personlige uddannelsesforløb. Dette sikrer, at du kommer godt fra start og bliver trænet i netop det område, hvor du passer bedst ind og vil kunne bidrage mest. Du vil blive præsenteret for følgende 3 områder:

  • In Vitro, hvor du vil dyrke celler og arbejde med molekylære teknikker.
  • Ex Vivo, hvor du vil arbejde med undersøgelser på væv efter det er fjernet fra dyr.
  • In Vivo, hvor du kan få hands-on erfaring med procedurer i levende dyr.

Vi har både en smådyrsenhed med mus og rotter samt en stordyrsenhed med grise, hunde, kaniner og marsvin. Vi har en omsorgskultur (Culture of Care), som sikrer vores forpligtelse til at forsøge at forbedre forholdene for de forsøgsdyr, som er i vores varetægt - udover lovgivningskrav. De studier, som vi laver, kan have til formål at undersøge f.eks. biodistribution eller farmakodynamik (effekt) i avancerede sygdomsmodeller, hvor vi ofte benytter molekylær imaging (MRI, SPECT/PET, CT, Ultrasound, Bioluminescence).

Kvalifikationer
For at komme i betragtning til stillingen ser vi gerne, at du kan sige ja til følgende:

  • Du er færdig med grundforløbet på en laborantskole eller et erhvervsakademi
  • Du er en teamplayer med en positiv indstilling til at lære nyt
  • Arbejder dedikeret og grundigt for at opnå dine mål
  • Komfortabel med at navigere i et travlt og omskifteligt miljø
  • Du er omhyggelig og trives med at arbejde i detaljerne
  • God humoristisk sans og passion for det arbejde vi laver
  • Trives i et tempofyldt og serviceorienteret arbejdsmiljø
  • Du er ikke bange for at arbejde med radioaktivitet*

*Om radioaktivitet hos Minerva Imaging. Vi har retningslinjer på plads, som følger lovgivningen på området. Vi arbejder desuden med små mængder og under kontrollerede forhold, så du altid kan føle dig tryg i arbejdet.

Opgaver
Samarbejde er en af grundstenene i vores værdier, så derfor vil du også opleve, at du aldrig vil være helt alene med opgaver. Der er altid hjælp og sparring at hente hos en erfaren laborant eller din buddy, som du får tilknyttet første arbejdsdag. Typisk deltager man i flere projekter samtidigt, så vi lægger stor vægt på at løfte i flok, og at alle hjælper til med at komme i mål med dagens opgaver. Afhængig af dit kommende fagområde vil du kunne få erfaring med opgaver som:

  • Assistere med håndtering og dosering af lægemidler til forsøgsdyrene (IV, SC, PO, IP mv.) efter gennemført kursus i forsøgsdyrskundskab
  • EU Funktion AD og relevant intern træning.
  • Være med til at udvikle sygdomsmodeller i gnavere
  • Assistere ved udførslen af In Vivo imaging studier (CT, MRI, SPECT, PET)
  • Arbejde med dyrkning og undersøgelse af celler
  • Finde ud af hvor specifikke proteiner er udtrykt med metoder som histologi, flow cytometri, ELISA mv.
  • Kontrol avanceret udstyr (service, vedligehold, kalibrering)
  • Deltagelse i og vedligeholdelse af kvalitetsarbejdet
  • Deltagelse i tværfaglige projekter i Minerva

Minerva tilbyder:
Minerva Imaging tilbyder en kombineret lønpakke med en grundløn, pension og et attraktivt bonusprogram. Vi er tilhænger af at skabe et rummeligt arbejdsmiljø, så vi har fleksible arbejdsmuligheder med mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi går op i vores medarbejderes trivsel og tilbyder derfor en sundhedsforsikring og en kvalitetsbevidst frokostordning samt arrangerer månedlige sociale aktiviteter.

Vi er en uformel organisation med et stærkt fokus på åben og ærlig kommunikation. Vi værdsætter humor og en naturlig omsorg for hinanden.

Ansøgning:
Send din ansøgning til os senest den 15. maj 2024. Din henvendelse skal indeholde en motiveret ansøgning og et CV med dine kvalifikationer. Vi kigger løbende på ansøgninger.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte Jacob Hald på +45 93946408 eller [email protected]

Om Minerva Imaging:
Minerva Imaging er videnskabelig drevet og integreret CRO og CDMO specialiseret i målrettede radionuklid-behandlinger. Vi har ekspertise i avancerede dyremodeller inden for primært onkologi og hjerte-kar-sygdomme samt in vivo molekylær billeddannelse til translationel forskning og lægemiddeludvikling.

Vi samarbejder med vores samarbejdspartnere for at forstå deres videnskabelige spørgsmål og diskutere, hvordan vores metoder og muligheder kan give svar. Vores faciliteter i Ølstykke, Danmark tilbyder branchens bedste fuldt integreret radiofarmaceutisk forskning, lægemiddeludvikling og fremstillingstjenester.

Minerva Imaging er en arbejdsgiver, som fokuserer på lige muligheder for alle, og vi opfordrer alle kandidater til at søge jobbet uanset baggrund eller erfaring.

Følg Minerva Imaging på LinkedIn for at få de seneste nyheder.

Afdeling: CEO office

Ansøgningsfrist: 15 May 2024

Placering: Lyshøjvej, 21, 3650, Ølstykke, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos MINERVA IMAGING ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.05.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


MINERVA IMAGING ApS

Lyshøjvej 21, 3650 Ølstykke

Minerva Imaging is a scientifically driven CRO founded in 2011. Our focus is on the use of advanced oncology models and molecular imaging for translational cancer research and drug development.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2537099//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.