Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder til PlanEnergi, København

PlanEnergi



Ligeværd – Demokrati – Gennemsigtighed
Nu har du chancen for at blive en del af holdet i én af Danmarks mest unikke rådgivende ingeniørvirksomheder indenfor grøn omstilling.

  • Tændes du fagligt af at være med helt fremme i udviklingen af den grønne omstilling?
  • Kan du stå inde for værdierne ligeværd, demokrati og gennemsigtighed – også når det gælder høj grad af selvbestemmelse, ligeløn og gennemsigtighed i beslutninger?
  • Er du erfaren leder eller projektleder indenfor energi- eller rådgivningsbranchen og har du mod på at kombinere din faglighed med ledelse?

PlanEnergi er på udkig efter den helt rigtige afdelingsleder til vores Sjællandsafdeling med kontor i hjertet af København. Afdelingen består af 10 medarbejdere, som arbejder indenfor energiplanlægning og fjernvarmeområdet med bl.a. energilagring, varmepumper, fjernvarmenet samt sol- og vindenergi.

PlanEnergi er en voksende organisation, som i dag har over 50 alsidigt kvalificerede og dedikerede medarbejdere. Vi ønsker at fastholde vores unikke kultur og værdier i denne spændende vækstperiode, hvilket kræver tydelig, værdibaseret ledelse.

Vi søger derfor en leder, som vil være med til at videreføre det unikke sammenhold, der er i afdelingen, og som kan være med til at videreføre PlanEnergis position som frontløber i udviklingen af nye teknologier indenfor vedvarende energiprojekter – uden at gå på kompromis med vores kultur.

Opgaver:
Ledelsesopgaven forventes at udgøre knapt halvdelen af rollen, og herudover vil du også deltage som projektleder og projektmedarbejder i rådgivningsopgaver indenfor dit felt.

Dine ledelsesopgaver vil primært være:

  • Personaleledelse af for afdelingens energifaglige medarbejdere
  • At sikre et godt arbejdsmiljø i afdelingen
  • Koordinering og sammenhæng mellem afdelingens indtjening, budget og ressourcer
  • At sikre balance mellem opgaver og ressourcer for de enkelte projekter i samspil med projektlederne og teamledere
  • At sikre et overblik over kompetencebehov i samspil med teamlederne for de faglige teams
  • Deltagelse i koordinerende aktiviteter i virksomhedens drift i samarbejde med de to andre afdelingsledere, organisationskoordinatoren og bestyrelsen
  • Deltagelse i udarbejdelse og implementering af PlanEnergis strategi og handlingsplan

Dine faglige opgaver vil afhænge af din baggrund, men kan f.eks. indebære:

  • Projektledelse internt såvel som eksternt
  • Deltagelse i udarbejdelse af udbud og indgåelse af kontrakter
  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag og aftaler for kunder
  • Projektering af energianlæg, f.eks. fjernvarmenet og fjernvarmeproduktionsanlæg
  • Indpasning af nye energianlæg i eksisterende systemer og styringskoncepter for disse
  • Koordinering af myndighedsbehandling for anlægsetablering
  • Intern sparring og udveksling af erfaring ift. videreudvikling af vores rådgivning

Kompetencer:
Du har en teknisk uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau og gerne minimum fem års erfaring indenfor energibranchen. Har du erfaring fra rådgivningsbranchen er det en fordel, men ikke et krav. Ligeledes har du minimum fem års ledelseserfaring af fagprofessionelle medarbejdere – gerne som projektleder eller faglig leder.

  • Du er en empatisk, lyttende og inspirerende leder
  • Du er en respekteret sparringspartner og facilitator
  • Du er analytisk og hurtig til at danne dig et overblik
  • Du er tydelig og klar i din kommunikation
  • Du er målorienteret uden at gå på kompromis med processen
  • Du har en tilgang til ledelse, som understøtter en flad struktur med høj grad af medbestemmelse til den enkelte medarbejder

Vi tilbyder:
PlanEnergi er en flad og medarbejderdrevet organisation med høj grad af medbestemmelse og indflydelse på egne opgaver. Beslutningsgangene er korte og der er plads til gode ideer og bidrag til forbedring af processer og løsninger i organisationen. Vi prioriterer ligeværdighed og gennemsigtighed med selvledelse og gensidig tillid som en naturlig del af hverdagen.

Vi lægger vægt på gensidig fleksibilitet, hvilket bl.a. indebærer fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejdsdage og mulighed for at afspadsere overarbejde. Vi er en arbejdsplads med medarbejderne i centrum, hvor vi også vægter det sociale samvær højt.

Vi tilbyder bl.a.:

  • Høj grad af fleksibilitet
  • Ligeløn og overskudsdeling
  • En attraktiv kombination af ledelse og faglige opgaver
  • Et unikt kollegialt sammenhold både i afdelingen og på tværs af organisationen
  • Mulighed for at påvirke udviklingen af nye løsninger inden for vedvarende energi
  • Gode muligheder for at arbejde tværfagligt i et dedikeret og fagligt erfarent team med stærke kompetencer indenfor vedvarende energi

Arbejdssted og organisering:

Arbejdsstedet er Nørregade 13 1. sal, 1165 København K

Som afdelingsleder refererer du til PlanEnergis bestyrelse. Du indgår i afdelingsledergruppen og i koordineringsgruppen, som tilsammen varetager den samlede driftsledelse af virksomheden.

Ansøgning og spørgsmål:
For mere information om stillingen kontakt Organisationskoordinator Ulla Parbo Hefsgaard på mobil 2099 4237 eller Teamleder Daniel Trier på mobil 2517 0400.

Send din ansøgning og CV til [email protected] senest den 12. maj 2024

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater.

40 år med grøn omstilling
PlanEnergi er et af landets førerende rådgivende ingeniørfirmaer inden for den grønne omstilling. Vores formål er at fremme anvendelsen af ressourcebesparende og miljøbevarende systemer. Vi arbejder med fremtidens skræddersyede energiløsninger inden for vedvarende energi, ressourcehåndtering, effektiv energianvendelse og systemintegration. Det gør vi som fast rådgiver for en række af Danmarks mest fremsynede kommuner, fjernvarmeværker, biogasanlæg og developere og i en række danske og EU finansierede udviklingsprojekter, hvor danske energiløsninger formidles og nye udvikles.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PlanEnergi



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PlanEnergi

Jyllandsgade 1, 9520 Skørping

PlanEnergi tilbyder rådgivning til alle former for anlægs- og udviklingsprojekter inden for vedvarende energi.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2539482//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.