Få opslag som dette inden alle andre

Digital Integration Specialist

Sund & Bælt



Vær med til at implementere ny teknologi for den nye vejgift for lastbiler.

Sund & Bælt søger en kompetent og teknisk velfunderet Digital Integration Specialist til implementering og videreudvikling af dataintegrationskoncepter og processer for forskellige delsystemer. Du bliver en del af det tekniske team for implementering af vejafgiftsordningen.

Opgaver i jobbet

  • Implementere integrationsløsninger mellem forskellige systemer og platforme
  • Samarbejde med interne og eksterne interessenter for at forstå forretningsbehov og krav til integrationer
  • Identificere og løse tekniske udfordringer i samarbejde med vores interne og eksterne udviklingsteam
  • Koordinering og sparring med interne projektledere og tekniske løsningsarkitekter
  • Deltage i gennemførsel af testforløb - også med udenlandske leverandører
  • Medvirke til integration af de nye løsninger i Sund & Bælts nuværende systemer
  • Forberedelse af løsningernes idriftsættelse og medvirke i træning og oplæring af driftsmedarbejdere.

Vi forventer, at du
Har en relevant teknisk uddannelse, som du har kombineret med erfaring med implementering af relevante tekniske løsninger (f.eks. overvågningsløsninger, infrastrukturløsninger, IT-systemer, tekniske installationer etc.).

  • Har erfaring med digital integration i cloud computing-tjenester og dybdegående kendskab til API’er, protokoller og dataformater
  • Har erfaring med integration af Backoffice-systemer og andre forretningsapplikationer (f.eks. Azure)
  • Har stærke analytiske evner og problemløsningsevner
  • Kan arbejde struktureret og holde overblik over flere delleverancer, systemer og udfordringer
  • Kan håndtere opståede ændringer og bidrage til hurtig løsning af problemstillinger
  • Kan kommunikere tekniske koncepter og løsninger klart til både tekniske og ikke-tekniske interessenter
  • Har gode engelskkundskaber i skrift og tale samt erfaring med samarbejde med udenlandske leverandører/samarbejdspartnere/kunder
  • Du motiveres af at arbejde med tekniske løsninger, hvor høj faglighed og god kommunikation mødes, og hvor der ofte vil være mange interesser at navigere i. Det er afgørende, at du som person tager ansvar, og at du kan trives i et dynamisk miljø, hvor løsninger løbende udvikler sig og kan skifte retning.

Arbejdsstedet
Vores arbejdsplads ligger tæt på Vesterport. Du bliver fastansat som medarbejder i Sund & Bælts Tolling division, som arbejder for at sikre digital brugerbetaling af infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.

Vi tilbyder
Et job med varierende og udfordrende opgaver, hvor du bliver del af et dynamisk programteam med engagerede kolleger – og en del af en spændende organisation, der er midt i en forandringsproces med at digitalisere forretningen. Lønnen fastsættes efter forhandling med baggrund i relevant erfaring og uddannelse.

Lyder det som noget for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Teamleder Martina Zabic på telefon +45 3030 3245.

Send din ansøgning, så vi har den senest den 3. maj 2024. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder vores nye kollega.

Om Sund & Bælt Tolling
Sund & Bælts opgaveportefølje inden for Tolling gør det muligt at lave trafikløsninger billigere, hurtigere og mere sikkert og vi indgår derfor i samarbejder med forskellige brands. Du kan læse mere her: Fremtidens digitale trafik- og betalingsløsninger (sundogbaelt.dk)

Afdeling: Tolling

Ansøgningsfrist: 03 May 2024

Placering: Vester Søgade, 10, 1601, København, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sund & Bælt



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (03.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sund & Bælt

Vester Søgade 10, 1601 København V

Sund & Bælt Holding A/S varetager som moderselskab den overordnede styring af aktiviteterne i de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, Sund & Bælt Partner A/S, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S og BroBizz A/S.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2540560//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.